Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Erhvervsklimanyt<br>

ErhvervsBladet

Samarbejde med Shanghai

Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, Århus, har i Shanghai underskrevet

en samarbejdsaftale mellem Århus Amt og Shanghai By. Med aftalen forpligter de to parter sig på at fremme samarbejde og udvekslinger

inden for handel, videnskab, miljøbeskyttelse, uddannelse, kultur mm. Shanghai har flere søsterbyer. I Europa bl.a.

Gøteborg, Oslo og Rotterdam. Aftalen med Århus er Shanghais første samarbejdsaftale med Danmark.



- Vi har

nu en formel ramme at udforme og udvikle samarbejdet med Shanghai inden for. Målet er, at der skal blive tale om gensidigt udbytte for

begge parter. Shanghai udgør et stort marked for mange virksomheder i Østjylland, men vi må ikke glemme, at Shanghai

på flere felter har nogle meget dygtige forskere, der kan lære os noget - f.eks. inden for sundhed og IT, siger Johannes

Flensted-Jensen. er

Privatforbrug skal stige

Chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank, advarer om, at den internationale

lavvækst nu også har ramt dansk økonomi, og en forudsætning for, at der kommer mere gang i de økonomiske

hjul er, at danskerne finder spenderbukserne frem igen.



Steen Bocian mener dog, at der er en overvægt af faktorer, der

taler for, at privatforbruget tager til.



Det fremgår af Børsfokus, som publiceres af Københavns Fondsbørs.





Bocian hæfter sig ved, at siden 1998 har udviklingen i det danske privatforbrug været blandt de svageste af de lande,

som vi normalt sammenligner os med.



Danske Bank venter en økonomisk vækst - målt på bruttonationalproduktet (BNP)

- i størrelsesordnen 0,5-0,75 pct. i år, men kun hvis væksten tager til i andet halvår.



Fra Danske

Banks vinduer ser Steen Bocian flere tegn på, at privatforbruget er på vej op, selvom ledigheden også er steget.





Kombinationen af lave renter, den seneste tids stigende aktiekurser, de afdragsfrie realkreditlån samt lavere skatter

og afgifter vil bryde de senere års tradition om lavt forbrug, konkluderer Bocian. RB-Børsen

Femern-bro stadig

mulig

Byggeriet af en broen mellem Danmark og Tyskland, Femern Bælt-forbindelsen, er stadig med i EU''s vækstplan efter

EU-kommisionen i går præsenterede en omfattende liste over store byggeprojekter, som kan sætte skub i den økonomiske

vækst.



Femernbroen er dog ikke så langt fremme i forberedelsen, at kommisionen mener at projektet kan påbegyndes

inden for to til tre år.



Forberedelserne til anlægsarbejderne er således ikke sat i værk af Danmark og

Tyskland. Listen fra EU omfatter i alt 29 transportprojekter. brahe

Nykredit indtager Totalkredit

Nykredit gennemførte

tirsdag overtagelsen af den tidligere konkurrent Totalkredit, idet Nykredits koncernchef, Mogens Munk Rasmussen, overtog formandsposten

i bestyrelsen efter bankdirektør i Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen, der rykkede til en af de menige bestyrelsesposter.

Til posten som næstformand avancerer bankdirektør i Ring-kjøbing Landbobank, Bent Nauer.



Han afløser

Jyske Banks direktør, Anders Dam, der dog forbliver i bestyrelsen som menigt medlem.



Øvrige medlemmer i den nye

Totalkredit-bestyrelse bliver sparekassedirektør Ole Kamstrup, sparekassedirektør Jacob Leth, bankdirektør Preben

Lund Hansen, og bankdirektør Lasse Nyby, som alle er gengangere fra den tidligere bestyrelse.



Det gælder også

de medarbejdervalgte repræsentanter.



RB-Børsen

Skuffende bilsalg

Salget af personbiler herhjemme lå

i oktober stadig lavt med 7 pct. færre solgte biler i forhold til samme måned sidste år.



Der blev i alt indregistret

7678 nye biler i oktober, hvoraf de 5031 blev købt af private, fremgår det af den månedlige statistik fra brancheforeningen

De Danske Bilimportører. Administrerende direktør Bent Mikkelsen kalder det skuffende lavt og kaster skylden på

de høje afgifter på nye biler. I årets tre første ti måneder er det samlede personbilsalg faldet med

17 pct. til 78.758 stk. i forhold til den tilsvarende periode sidste år.



Salget af varebiler blev på 2824 enheder

i oktober, hvilket er stort set uændret i forhold til oktober 2002. For årets første ti måneder er der dog tale

om et samlet fald på godt 2 pct.



Der blev indregistreret 404 nye lastbiler i oktober, hvilket også var tilfældet

året før, mens salget indtil videre i år er steget 3 pct. til 3626 lastbiler.



RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen