Del : SMS
Berlingske Business

Ergonomisk måtte får sit gennembrud

Ergonomisk måtte får sit gennembrud - 1

Expan-koncernen med hovedkvarter i Vejle er i fuld gang med at indføre ergonomiske ståmåtter til medarbejdere ved hæve/sænkeborde - sund fornuft, siger sikkerhedschef.

Artiklen fortsætter under annoncen
Mere end halvdelen af medarbejderne med skrivebordsjob på Expan-koncernens fabrik i Brørup står en del af arbejdsdagen på en helt speciel måtte.

Koncernen blev præsenteret for måtten af kontorindretningsfirmaet Røsfeld ved Århus, der i samarbejde med firmaet MBT Danmark har lanceret måtten herhjemme. I spidsen for MBT Danmark står den tidligere håndboldspiller Erik Veje Rasmussen.

Expan, der fremstiller væg-, dæk- og facadeelementer på seks fabrikker i Danmark og i Tyskland, beskæftiger knap 800 medarbejdere, og lige nu tester medarbejderne i hovedkvarteret i Vejle den specielle måtte.

Senere skal de øvrige afdelinger gennem lignende testforløb, og tilbuddet står på forhånd klart til alle med skriveborde. De kan få måtten, hvis de ønsker det, oplyser sikkerhedschef Esben Nielsen, Expan.

I Brørup har Expan haft hæve/sænkeborde gennem flere år, og også her har sikkerhedschefen oplevet, at nogle medarbejdere næsten altid står op samtidig med, at andre aldrig gør det. Det har måtten ikke ændret så meget på. Alligevel har 23 af 40 medarbejdere takket ja til tilbuddet om en måtte efter et testforløb.

Men hvorfor ikke alle?

Vanens magt enorm

»Kan du ikke huske, da det blev obligatorisk at benytte sikkerhedssele i bilen. I starten kneb det gevaldigt for mange at huske selen. Der er ikke en eneste god grund til ikke at benytte en sikkerhedssele. Det samme kan man sige om måtten her, men vanens magt er enorm,« forklarer Esben Nielsen.

Han mener, testforløbet har fungeret noget nær det perfekte.

»Det ville ikke give mening, hvis vi bare fik et par måtter, der kunne gå på tur fra medarbejder til medarbejder. Her har alle fået muligheden for at teste måtten gennem en periode, som er blevet evalueret grundigt, og det har været af stor betydning, at vi ikke kun er blevet præsenteret for sælgere, men at vi også har haft en fysioterapeut koblet på forløbet, »siger han.

Men måtten koster jo penge?

»Ja, men hvad koster en sygedag? Jeg kan ikke gå ud og sige, at vi får så og så mange færre sygedage. Det afgørende er, at medarbejdere med en god fysik er bedre end medarbejdere med en dårlig fysisk. Det er da også derfor, vi tilbyder en massageordning, medlemskab af motionsforeninger og har frugtordning. Det handler alt sammen om at gøre vores til, at medarbejder har det godt.«

Esben Nielsen understreger, at alle ikke partout vil have gavn af måtten.

»Vi er jo alle forskellige. Nogle er mere til sport end andre. Nogle vejer to kg for meget. Andre to kg for lidt. Vi render vel hver især alle rundt med lidt småskavanker, men jeg hverken kan eller vil tvinge folk til at benytte måtten. Jeg kan blot konstatere, at de medarbejdere, der nu har fået den permanent, er glade for den,« siger han.

Fysioterapeut Marianne Røhmer, MBT, der har været involveret i Brørup-projektet, bekræfter, at der vil være forskel på medarbejderens udbytte af måtten.

»Vi har alle forskellige behov akkurat, som vores motivation for forandring er forskellig. Vores succesrate er ikke, at alle på en arbejdsplads skal have måtten. Det er mere et spørgsmål om, at de, der vælger den, også får gavn af den. Sådan er det også med motion. Det er sundt, men ikke alle er motiverede til at dyrke motion,« siger hun.

Den største barriere for måtten er kort og godt vaner, mener hun. Samtidig understreger Marianne Røhmer, at det er meget vigtigt, at ledelsen viser, den »vil det her«. Lars Risom, der er salgschef hos Røsfeld, er, måske ikke overraskende, enig.

»Leverancen til Expan er vores egentlige gennembrud herhjemme med måtten. Det er især et gennembrud, fordi virksomheden har grebet det rigtigt an med testforløb og en ledelse, der har bakket testen op. Vi har solgt mange måttet enkeltvis, men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå på en større arbejdsplads. Sagen er, at den enkelte medarbejder ofte ikke har mod til at være den eneste, der rager op på en måtte. Hos Expan har det fra starten været legitimeret af ledelsen, at man kan smide sin sko og bruge måtten,« fastslår han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere