Berlingske Business
LIVE
17:32 Hästens har vundet en kopisag - men tabt en anden

Erfarne energifolk bag ny virksomhed i Tønder

Bygget på resterne af FLS Miljø har det hårdt trængte Tønder-område fået en ny virksomhed

inden for energisektoren, Boiler Works Europe A/S, der med tre erfarne ledere og 30 medarbejdere begynder i B&W Energis tidligere

hovedsæde i byen.



Bag Boiler Works Europe, BWE, står tre nøglepersoner fra en kæmpe inden for energileverancer,

Babcock & Wilcox Vølund ApS. i Esbjerg, som de nu på flere områder bliver konkurrenter til. Det er adm. direktør

Henrik Aarøe, 40 år og tidligere montage- og servicechef i Esbjerg-virksomheden, samt teknisk direktør Henrik

Matthiesen, 36 år, og fabriksdirektør Laust Knudsen, 47 år.



BWE har købt alle danske aktiviteter i

FLS Miljø og er ved at modernisere det 17.000 kvm store fabriksanlæg beliggende på en knap seks hektar stor industrigrund

i Tønder.



Den nye virksomhed satser på produktion af kraftværkskedler, fyringsudrustning og servicekontrakter

på energiområdet, blandt andet i Nordtyskland, hvor der allerede er indgået aftale om service og vedligehold for

Neumünster Stadtwerke. På lignende vis er en række byværker i størrelsen 60-100 megawatt interessante.











Lavere

lønninger

- I forhold til Esbjerg er Tønder-området et lavtlønsområde med en timeløn, der er

ca. 15 kr. lavere, og i takt med, at priserne i Østeuropa er steget kraftigt i de senere år, kan vi sagtens klare os

i konkurrencen, siger Henrik Aarøe.



Han oplyser, at BWE for tiden har tilbud ude på fire projekter til samlet 40-50

mio. kr. på det skandinaviske marked og Nordtyskland, der er det naturlige markedsområde. Opgaver på det nye L90

forbrændingsanlæg i Esbjerg, Avedøreværket og ombygning af Vestkraft i Herning giver arbejde i produktion

og montage i den første tid.



I forhold til andre virksomheder inden for en sektor, hvor der er fyret op under strukturændringer,

og hvor selv store producenter har måttet give op inden for senere år, outsourcer BWE projekteringen af anlæg til ingeniørfirmaer

inden for energiområdet. Virksomheden koncentrerer sig om produktion, service og vedligeholdelse.



Efterhånden som

flere kontrakter på det nordeuropæiske marked falder på plads i begyndelsen af 2003, venter BWE i løbet af

foråret og sommeren at nå en beskæftigelse på ca. 160 medarbejdere og en omsætning næste år

på 50 mio. kr.

Lyspunkt for Tønder

For Tønder-området, der tidligere har mistet seminarium, kaserne, statslige

arbejdspladser og for tiden kæmper indædt for at bevare et funktionsdygtigt sygehus, kommer nyheden om etableringen af

det nye selskab som en gave.



- Vi havde møde med ledelsen af den nye virksomhed for en måneds tid siden, og for

kommunaldirektøren og jeg var det en helt uvant situation. I de seneste 10 år har vi kun siddet og afviklet. Det er meget

glædeligt, at der er folk med mod på at etablere en ny virksomhed som denne, siger borgmester Hans L. Hansen, V.



Tønder

Kaserne lukker officielt 1. januar, men i praksis er hovedparten af de 400-500 arbejdspladser allerede væk. Den sønderjyske

sygehusplan vil i den foreslåede form betyde et tab af 186 arbejdspladser på Tønder Sygehus, mange af dem kvinder

med ægtefælle bosat i Tønder-området.



På sit højeste havde FLS Miljø flere hundrede

medarbejdere i Tønder og har med sine vanskeligheder i flere år været det væsentligste private bidrag til

de nedadgående kurver i byen, hvor Hydro-virksomhederne, Hartmann og Ecco-koncernen nu er nogle af de store arbejdspladser.



Tønder

Kommune har ca. 12.600 indbyggere, et fald på ca. 150 på et år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen