Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

En væg af vand renser luften på kontoret

Diverse slags apparatur til bekæmpelse af dårligt indeklima er sjældent lagt an på at skulle tage sig godt

ud, men udelukkende på at skulle være effektivt.


En undtagelse er Aqua-Wall, et dansk udviklet produkt med verdenspatent, der

er blevet en pæn succes både herhjemme og i udlandet, og som er under stadig udvikling.


Denne vandvæg består

i al sin enkelhed af en indrammet plade, som vand risler ned ad. Pladen kan forsynes med firmalogo, så arrangementet ikke bare

forbedrer indemiljøjet, men også fungerer som en reklamesøjle, sikkert med en vis gennemslagskraft, fordi lyden

af vandet tiltrækker opmærksomhed.


Og samtidig med, at den har et pænt udseende, gør den indeklimaet

godt.


Vand, der er kalkneutraliseret og tilsat et særligt additiv, strømmer via et recirkuleringsanlæg ned

over pladen af akryl og bliver filtreret, inden det atter sendes til vejrs. Vandet renser luften ved at suge luftbårne partikler

fra bl.a. røg, støv og afdunstninger fra f.eks. printere og kopimaskiner til sig.

Vanedannende

- Flere af vores

kunder hævder, at Aqua-Wall er vanedannende, siger salgschef Jens Juhl, Aqua-Wall Danmark A/S i Albertslund.


- De nyder

den sagte og beroligende lyd af det rislende vand, og de bemærker straks, hvis anlægget bliver slukket. Det bliver det

f.eks., når vores tekniker kommer på det regelmæssige servicebesøg for at rengøre og påfylde

anlægget til erstatning for den fordampede væske.


Lyden af vandet har ydermere den effekt, at det dæmper den

støj, der uvægerligt hersker på en arbejdsplads.


Ifølge Jens Juhl modvirker arrangementet gener som

hovedpine, træthed, problemer med kontaktlinser og irriterede slimhinder, der jo er udbredte plager i kontormiljøerne

på grund af for tørt indeklima. Her øger og stabiliserer vandvæggen luftfugtigheden, hvilket også

mindsker risikoen for statisk elektricitet, der opstår på grund af kunststoffer og tændte maskiner.






Display

og duft

Arrangementet kan også leveres som et whiteboard, der kan skrives på med en speciel pen. Denne model har især

vundet indpas i USA.


Som noget nyt kan det leveres med et indbygget display, der kan skrives tekst på fra en tilsluttet

computer. Firmaet forestiller sig, at kunderne til denne model især vil være hoteller, restauranter, banker og butikker, hvor

man ofte har behov for at skifte teksten ud.


Firmaet tester for tiden mulighederne for at supplere luftrensningen med forskellige

dufte. Målet er milde og diskrete dufte, der kan friske luften op.


Man kan enten købe eller leje en vandvæg,

og langt de fleste kunder foretrækker at leje. Ved en lejeaftale tegnes samtidig en servicekontrakt.


Ifølge Jens

Juhl er det vigtigt for firmaet at besøge potentielle kunder og se sig lidt omkring.


- Vi kan bedst rådgive ved

at besigtige lokaliteterne og opleve de gener, der måtte være. På det kvarters tid, det varer, ser vi bl.a. på gulvtæpper,

ventilation, maskinpark samt det antal medarbejdere, der er beskæftiget i lokalerne. Det sikrer, at der bliver opstillet en

løsning, som passer til lokaler og indretning, både hvad angår effekt og udseende, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen