Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

E-kunder til Nordea

- De vigtigste faktorer for dette mål er, at endnu flere kunder har adgang til internettet via computere og mobiltelefoner,

samt at brugen af disse stiger. De nye e-kunder er forbavsende jævnt fordelt på alle aldersgrupper, anfører Nordea.


Med

2,7 mio. kunder i koncernens netbank ved årsskiftet nåede Nordea sit eget mål for 2001, og det anføres, at

det ikke blot er antallet af kunder, som steg i løbet af året. Brugen af Netbanken blev ligeledes øget markant. Det

antal gange, kunderne loggede sig på, steg således med 38 pct. til 76 mio., og antallet af betalinger steg med 40 pct.

til 88 mio. styk i løbet af 2001. RB-Børsen



Skælskør Bank køber selv

Skælskør

Bank ejer 3,49 pct. egne aktier. Det svarer til 10.469 stk. Det meddelte banken fredag. Beholdningen er øget da banken tidligere

besad 1154 stk. egne aktier eller 0,38 pct. af aktiekapitalen. Umiddelbart før årsskiftet - på årets sidste

handelsdag -solgte banken ud af sin beholdning af egne aktier, således at ejerandelen blev nedbragt til de 0,38 pct. fra tidligere

2,42 pct. RB-Børsen



Helge Sander får travlt

Vikar for undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der

i weekenden gik på barselsorlov, bliver minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander (V. Ulla Tørnæs''

plads i Folketinget overtages under orloven af Venstres suppleant i Ribe Amt, handelschef Christian Lund Jepsen, Viborg.


Ingen

af de to afløsere kender dog periodens længde af den enkle grund, at det gør Tørnæs heller ikke selv.


-

Det er ikke fastlagt, hvornår jeg vender tilbage til ministeriet, for det afhænger af, hvor hurtigt jeg kommer til kræfter,

siger Ulla Tørnæs, der havde sin sidste opgave inden orloven ved et politisk møde i Helle Hallen i Vestjylland

lørdag. Den 39-årige minister skal ligesom de to første gange føde ved kejsersnit, og fødslen er

sat til i dag, mandag. RB-Børsen



Telefonsvarer via e-mail

Det delvist Olicom-ejede teknologiselskab Sifira lancerer

nu endelig en integreret telefonsvarer i samarbejde med mobiloperatøren Telmore. Allerede i februar sidste år kunne de

to selskaber meddele, at tjenesten ville være klar først på sommeren, men først nu er tjenesten færdigudviklet.


Med

mobilsvareservicen kan man hente, se og høre sine telefonbeskeder via sin e-mail konto. Af den tidligere meddelelse fremgik

det, at man med den nye tjeneste desuden kan videresende, slette og svare på beskeder uden at skulle ringe til sin mobilsvarer.

Herudover vil der være mulighed for individuelle telefonsvarer-hilsener. Sifira og Telmore venter, at samarbejdet udvides med

udvikling af fleres services og tjenester til Telmores kunder. RB-Børsen



Maersks skibsplan chokerer

Rederiet MaerskSealand,

der er en del af A.P. Møller Gruppen, har et kæmpe nybygningsprogram af store containerskibe, og det ryster branchen, som

er præget af overkapacitet med faldende fragtrater til følge, skriver shippingavisen Lloyd''s List. Udover fire S-class

post-panamax skibe, som i løbet af i år vil blive leveret fra det A. P. Møller-ejede Odense Stålskibsværft,

Lindø, er der forlydender om, at rederiet har yderligere seks kæmpe-containerskibe i ordre. Det vil bringe MaerskSealands

samlede flåde af containerskibe op på over 6000 teu (tyve fods containere).


- Timingen synes underlig under de nuværende

handelsforhold, siger John Fossey, konsulent hos Drewry Shipping Consultants i London til avisen.


Industrianalytikere formoder,

at nybygningsprogrammet delvist er for at holde gruppens skibsværft beskæftiget.


A.P. Møller har ikke ønsket

at kommentere rygterne om, at der er yderligere seks skibe i ordre udover dem, der leveres i år, men holder sig til en tidligere

udtalelse om, at der ikke blev bestilt skibe i 2001. RB-Børsen



Ny økonomichef i D/S Torm

Klaus Nyborg er ansat

som ny økonomidirektør i Dampskibsselskabet Torm, og han tiltræder senest den 1. marts 2002, oplyste rederiet

fredag.


Han afløser Lars Pedersen, som selskabet lige før årsskiftet meddelte, ville fratræde sin stilling

ved udgangen af juni 2002. Den 38-årige Klaus Nyborg kommer fra en stilling som økonomidirektør i Maersk Logistics.

Han er uddannet cand. merc. jur. og har siden 1990 været ansat i A.P. Møller Gruppen. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen