Del : SMS
Berlingske Business

Discount-fitness fordobler overskud og omsætning

Finanskrisen skræmmer ikke fremadstormende Fitness World, der har fordoblet både omsætning og overskud, og nu kan kalde sig Danmarks mest veldrevne fitnesskæde.

Artiklen fortsætter under annoncen
Trods en økonomisk nedgang og et stærk konkurrencepræget marked har fitnesskæden Fitness World formået at fordoble både omsætningen og resultatet i løbet af det seneste regnskab.

Et dugfrisk regnskab fra kæden, der om få dage åbner sit fitnesscenter nummer 39 herhjemme, viser således, at omsætningen hos Fitness World i perioden fra september 2007 til 30.08 sidste år er vokset fra knap 164 mio. kr. fra godt 80 mio. kr. i samme periode året før.

Samtidig har kæden formået at få bundlinjen til at følge med den voldsomme vækst, så resultatet før skat er vokset fra 15 mio. kr. ved forrige regnskab til nu at lyde på næsten 31 mio. kr. Her har kæden især spundet guld på, at de med en pris på 229 kr. om måneden kan prale af at være markedets billigste og have over 100.000 medlemmer.

- Vi sætter tæring efter næring og arbejder benhårdt på at give danskerne det, de vil have, nemlig fitness til en rimelig penge tæt på, hvor de bor eller arbejder. Det har givet bonus, og selv om vi har dyb respekt for finanskrisen, ser vi den som en god mulighed for at fortsætte vores flotte udvikling, siger direktør i Fitness World, Per Lyngbak Nielsen, der har en fortid som øverste chef for den danske afdeling af teleselskabet Debitel.

Appel til Netto-gen

Sammenlignet med samme tid sidste år har kæden, der blev landskendt for sine billige abonnementer og som kæden, der gjorde op med branchens forældede forretningsmetoder, mere end fordoblet sit antal af centre herhjemme siden januar 2008.

Førhen krævede landets fitnesskæder nemlig som hovedregel, at kunderne bandt sig til samme kæde og trænede løs her i mindst 12 måneder, når de meldte sig ind.

Den tankegang gjorde Fitness World effektivt op med, og appellerer samtidig ifølge Per Lyngbak stærkt til danskernes snusfornuftige Netto-gen.

- Vi er en nation af Netto-danskere. Vi handler fornuftigt og vil gerne have, at pris og kvalitet føles ad. Og det gør det i høj grad hos os. Samtidig er nøglen til succes i vores branche helt klart lokalitet, og der har vi placeret os rigtig godt i en lang række af landets største byer, siger Per Lyngbak Nielsen og peger på, at der stadig er masser af danske byer, hvor der fortsat er plads til flere fitnesscentre, eller hvor kæden netop nu overvejer at slå dørene op.

Væksten i Fitness World er kommet i hus takket være en kombination af at åbne nye centre samt at overtage eksisterende centre eller købe konkurrenter. Det skete blandt andet i efteråret, da billig-kæden købte konkurrenten Sportclub.

Krise kan gavne

Den fremgang regner kæden med at fortsætte i et ellers svært 2009, som mange virksomheder i øjeblikket kigger på med skeptiske briller.

- Folk får generelt færre penge mellem hænderne, men det kan jo rent faktisk ende med blot at gavne os, da vi jo billigere, end alle vores konkurrenter. Samtidig falder huslejepriserne markant for tiden, og det giver os mulighed for at overtage lokaler, som vi ellers ikke ville have været alt for dyre for blot nogle år siden, siger Per Lyngbak Nielsen.

Endnu er han forsigtig med at præcis at sætte tal på kædens udvikling i indeværende regnskabsår, men han budgetterer selv med en omsætning på omkring 250 mio. kr., samt et resultat på nuværende niveau. Det skyldes, at de mange nye centre, som kæden har åbnet først skal køres i gang, før de for alvor tjener penge til koncernen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere