Berlingske Business
LIVE
14:08 Mærsk bruger telefax efter hackerangreb

Det vigtigste er at lave tingene rigtigt

Vi, der jævnligt kører på motorvej over Fyn, kender efterhånden synet. Når vi er kommet af broen fra Sjælland

dukker Ib Andresen Industri op til højre ved afkørsel 47 i Langeskov. Her bryder en flerhed af brune og hvide bygninger

med Ib Andresens blå-hvide logo det milde fynske bondelandskab.


Hvad Ib Andresen her har bygget op - og vi taler bygget

op for Ib Andresen har bygget 35 gange siden han etablerede sig i Langeskov i begyndelsen af


70''erne - er en virksomhed, der

har udviklet sig til en af Fyns største arbejdspladser med 630 ansatte og en årsomsætning på ligeså

mange millioner.


I receptionen er de ikke i tvivl om, hvor fabrikant Ib Andresen befinder sig denne fredag eftermiddag i marts.

Han er til "Think-møde", siger receptionspigen på klingende fynsk.


Og det er han ganske rigtigt. For

Ib Andresen Industri afslutter i disse dage underleverancer af undervogne til den norske el-bil "Think", som Ford nu har

overtaget. Underleverancen var lovende i nogle år, men nu er Ford i færd med at spare, og det rammer også el-bil-projektet.


-

Det var en spændende sag for os. Ikke overvældende givtig, men interessant. Og vi er da kommet pænt ud af den, så

folkene skal også have tak for den indsats, der er ydet, siger Ib Andresen.


Ikke overvældende givtig, men interessant.


Sådan

kan man også anskue Ib Andresens virksomhed. Det seneste regnskab viser en egenkapital på 125 mio. kr. Måske ikke

meget efter mere end 35 års indsats som underleverandør af bearbejdede stålplader i alle former til den stålforbrugende

danske industri


- Jeg synes egentligt aldrig vi har tjent penge, siger Ib Andresen, der er ejerleder i ordet mest renlivede forstand,

for han har selv skabt sin virksomhed, og i en alder af 71 er han stadig adm. direktør, bestyrelsesformand og hovedaktionær.









Vækst

driver værket

Det med pengene har aldrig drevet Ib Andresen - han har først og fremmest ønsket at udvikle virksomheden.

Men man skal nu ikke tage fejl. For de 125 mio. kr. i egenkapital er ikke et realistisk udtryk for virksomhedens reelle værdi.




Både bygninger og produktionsudstyr er ansat til deres nedskrevne værdi i regnskaberne, og de er væsentlig

mere værd. Skulle selskabet børsnoteres eller sælges til en venturefond, ville salgsprisen være langt højere.


Men

hverken børsnotering eller frasalg har interesseret Ib Andresen.


- Der er et ansvar for 630 medarbejdere - 630 familier

og et ansvar for at føre noget levedygtigt videre, som er skabt ved fælles indsats gennem 35 år. Og det vil ske.

Min bestyrelse ved, hvad den skal gøre, hvis jeg får en tagsten i hovedet, siger den fynske fabrikant, der også

har skiftet bo og delt aktier med sine to sønner, hvor af den ene, Tom Andresen, er med virksomhedens ledergruppe.


Ib

Andresen er en hovedtalerne, når ErhvervsBladet og ejerleder-netværket Jonathan torsdag den 11. april holder den første

egentlige ejerlederkonference i København.


Og han vedkender sig da også fordelene ved ejerleder-begrebet. Men han afstår

fra at forherlige det.


- De fleste ejerledede virksomheder ender med at dø, eller også bliver de ledet af ansatte

ledere. Som ejerleder har jeg nok nogle fordele. Jeg har altid kunnet træffe beslutninger selv og ikke skullet stå til

regnskab for indtjenings-fokuserede aktionærer. Men jeg deler ikke den despekt for ansatte direktører, - forvaltere -

som ind imellem kommer til udtryk i ejerlederkredse. For uden min ledergruppe af meget engagerede ansatte direktører, havde

jeg aldrig kunnet drive min virksomhed til det, den trods er blevet i dag, siger Ib Andresen.



Velrustet

Hvad der adskiller

Ib Andresen fra en del af hans ejerleder-kolleger er, at han er kommet ud i livet med en særdeles grundig uddannelse. Han var velrustet

til at blive selvstændig, da han tog springet.


Historien er i korthed følgende: Ib Andresen er voket op i et hjem,

hvor faderen forhandlede landbrugsmaskiner. Her lærte han forretning.


Siden læste han til maskiningeniør.

I begyndelsen af


50''erne drog han og hans hustru til USA, hvor Ib Andresen fik job som ingeniør på Cincinatti Incorporated,

dengang USA''s største underleverandør af bearbejdet stål.


Her arbejdede Ib Andresen i alle afdelinger, -

udvikling, konstruktion, produktion, salg, personale og finans.


Til sidst blev han teknisk chef for Cincinatti Incs. nye filial

i Skotland, som han selv fik lov at projektere.


Han vidste med andre ord en del om virksomheds-udvikling, drift og organisationsopbygning,

da han begyndte for sig selv i 1966 med 25.000 dollars på bankbogen.


- Jeg vidste, at jeg ville begynde at pladebearbejde

jern. Dengang kaldte vi det klip og buk. Jeg tog rundt til over 200 potentielle aftagere og spurgte, om de kunne bruge en underleverandør

som mig. Det kunne de, og så startede vi på en gård i Marslev her på Fyn, med et par maskiner, tre mand og

en værkfører.


Næste store spring for Ib Andresen Industri kom, da hans gamle arbejdsgiver - amerikanske Cincinnatti

Inc. - søgte at interessere danske hvidevarefabrikanter for stålleverancer i ruller - coils - hvor det var muligt at

udskære stålplader i præcis de størrelser, hvidevarefabrikkerne efterspurgte.


Producenterne var imidlertid

ikke store nok hver for sig til at gøre investeringen lønsom.


Derfor sprang Ib Andresen til og investerede for

syv mio. kr. i nye maskiner og bygninger, selvom han på det tidspunkt kun havde en egenkapital på to mio. kr. Det var

nok hans erhvervslivs største satsning.


- Jeg var glad for, at jeg som ejerleder dengang kun skulle tænke på likviditet

og ikke på kortsigtet afkast til ejerne, for ellers havde jeg aldrig vovet springet, siger Ib Andresen i dag.









Kun

underleverandør

Siden er virksomheden vokset støt og roligt. Det er blevet til en organisation med en ledergruppe af

"ansatte forvaltere" , hvor hver produktionsområde har sin direktør. Den ledergruppe, som Ib Andresen etablerede

dengang i slutningen af 70''erne og begyndelsen af 80''erne, er stadig den bærende i virksomheden.


Den allervigtigste ledelsesmæssige

erkendelse i Ib Andresens industrikarriere er hans faste beslutning om at forblive underleverandør.


- Som underleverandør

må du opretholde en streng etik. Du kommer ikke ind under huden på dine kunder, hvis du ikke holder fuld fortrolighed

om deres forhold. Og du må aldrig lade dig friste, hvis en produkt-ejer, som du leverer til, ikke udnytter sine muligheder godt

nok. Du kan eventuelt bidrage til, at produktet får en anden ejer. Men du må ikke selv gå ind og overtage det, selv

om det kan være fristende. Så er du færdig som underleverandør.


En anden nølgefaktor som underleverandør

er tillid - ofte en helt personlig tillid mellem aftager og leverandør.


- Du må opbygge tillid over mange år.

Vise, at du kan levere. Jeg kender masser af overskudsleverandører, men de bliver aldrig rigtige underleverandører,

for så snart de har brug for kapaciteten selv, svigter de, siger Ib Andresen.



Har lært krisestyring

Ledelsesmæssigt

har Ib Andresen øget sine erfaringer gennem bestyrelsesarbejde. Først i trævirksomheden Fionia på Fyn, som

var i store vanskeligheder i 70''erne, og som krævede en større ledelsesindsats, end det på forhånd tegnede

til. Og siden i vindmøllefabrikken Micon, hvor Ib Andresen var bestyrelsesformand i en årrække inden børsnoteringen.

Det var i de år, hvor fabrikken var i økonomisk krise, og Andresen som bestyrelsesformand selv måtte tegne aktier

for at få andre investorer på banen.


Bestyrelsesarbejdet medførte bl.a., at jeg måtte uddelegere meget

mere i min egen virksomhed. Ledergruppen måtte i højere selv grad klare ærterne. F. eks. var jeg i Micon-tiden

i en årrække en uge hvert kvartal i Californien.


Selv har Ib Andresen haft en egentlig professionel bestyrelse i

sin egen virksomhed siden 1980 og med medarbejderrepræsentanter siden 1995.


- Jeg lytter i høj grad til bestyrelsen.

Vi har seks-syv timer lange velforberedte møder hvert kvartal, og bestyrelsen har godt styr på, hvad der foregår

i virksomheden. Den er også stærkt involveret i de strategier og målsætninger vi arbejder efter.









Skærer

fra

For Ib Andresen er det som sagt indledningsvis ikke kun målet at tjene penge. Det har været vigtigere at udbygge virksomheden

og "lave tingene rigtigt", som han udtrykker det.


- Det, der ikke gav gevinst på kort sigt, har som regel givet

det på længere, siger Ib Andresen i dag.


Derved ligner han mange ejerledere, der maser på med en produktion,

til det lykkes.


Hvad kan andre ejerledere så lære af den fynske fabrikant?


Selv er han ret beskeden, når

svaret lyder:


- Jeg har drevet min virksomhed med en vis portion opportunisme. Udnyttet muligheder som pludselig opstod uden

om alt det planlagte. Og så har jeg også været heldig. F.eks. med et skattefrit år i ''69 kort tid efter jeg startede.


Desuden

har jeg uddelegeret. Og her er den vigtigste evne at rekruttere gode folk. Dem har jeg haft held til at finde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen