Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danskeren på piedestalen

En ung dansk mand med skyhøje ambitioner styrer den internationale softwarevirksomhed SAS'' globale marketingaktiviteter. Hans

kamp er at være synlig på gulvet og stadig være chef med stort C.


32-årige Jens Olivarius valgte sidste

år at blive marketingdirektør i SAS Institutes hovedkvarter i Cary i North Carolina i USA efter at have været marketingdirektør

i SAS Danmark. Og siden 1. august har opgaven været at ensrette SAS'' markedsføring på kryds og tværs af landegrænser.


Filosofien

er ikke, at de enkelte lande skal have trukket alt ned over hovedet. Men der udarbejdes guidelines og skabeloner og resten tilpasses det

enkelte marked.


Arbejdsmæssigt mener Jens Olivarius ikke, at der er den store forskel på selve arbejdets substans

i Danmark og USA. Han var i den yderste frontlinje overfor kunder som marketingdirektør i Danmark. Nu skal han skabe et centralt

fundament for markedsføring på tværs de 52 af lande, hvor SAS p.t. er repræsenteret. Men egentlig præsenterer

han de samme budskaber.



Tunge amerikanere

Hvordan går det med at bo i USA?


- Det er anderledes, men spændende.

Amerikanerne er overfladiske. De virker utrolig åbne, men det er svært at komme ind på livet af dem. Derfor har

vi ikke nogen tætte nære venskaber, men mange hyggelige relationer. Fortrolighed er ikke et kodeord herovre. Og mentaliteten:

How are you doing? betyder ikke, at de vil høre, hvis det går ad helvede til, siger Jens Olivarius, hvis kone Maria også

arbejder i SAS.


Der er 700 ansatte i SAS'' Worldwide Marketing - hvordan er du som chef?


- Jeg er ikke helt alene om at lede

dem. I virkeligheden handler det ikke om at lede hver enkelt medarbejder. Man skal have tillid til, hvis man udstikker rammer, at

folk så evner og for-står at følge op. Jeg har en række gruppeledere, der alle ved, hvor vi skal hen. Og

min hovedmission er hele tiden at kommunikere, hvor vi skal hen. Jeg tror meget på værdibaseret ledelse. Og derfor skal

alt kommunikeres ud, så alle selv kan tænke og træffe de rigtige beslutninger, siger Jens Olivarius, der ser en stor

udfordring i, at amerikanere ikke er særlige villige til selv at træffe beslutninger.


- I Europa er vi vant til,

at folk siger deres mening upfront. Og det er klart er skisma, når jeg er vant til at folk er direkte. Amerikanerne skal vænne

sig til selv at træffe beslutninger. For jeg tror ikke på, at 700 mennesker kan være effektive, hvis de ikke selv

træffer beslutninger, siger Jens Olivarius.



Vil flytte folk

Hvordan skaber du udviklingsmuligheder for de ansatte?


-

Det har to dimensioner. Fagligt og personligt. Alene det, at jeg beder de enkelte om at træffe beslutninger i den funktion de

har, er en åbning til, at de kan udvikle sig personligt. Jeg vil flytte folk, hvis det er muligt. Og hvis de føler, at

det ikke lige er dem, så skal de udfordres på det. Men allervigtigst er at have et velfungerende team.


- Folk skal

ikke bare møde på arbejde. De skal sige wauw. Jeg er stolt og glad for det, jeg laver. For arbejdet fylder så meget,

at de skal have det godt med det. De skal ikke bare tjene deres penge, siger Jens Olivarius.


Hvordan går det med at medbringe

din danske ledelsesstil?


- Det går egentlig meget godt. Selvom der klart er nogle kolleger, der skal vænne sig til,

at jeg er mere direkte end de er vant til. Jeg gør en dyd ud af være meget til syne for folk "på gulvet".

Jeg vil høre deres mening - og få et reelt billede af, hvad der sker. Så måske er jeg mere hård og

kontant end de er vant til. Men jeg har en forståelse for, hvad de ansatte laver, siger Jens Olivarius.









Oppe på

piedestalen

Du har tidligere sagt, at amerikanere helst vil sætte deres chef op på en piedestal. Sidder du der?


-

Engang imellem er jeg oppe på piedestalen. Det er f.eks når jeg giver retningslinjer om, hvor vi skal hen. Men det er

hult, hvis jeg ikke har forståelse for, hvad der foregår på det detaljerede niveau. Og omvendt, hvis jeg kun ser

arbejdet på det detaljerede niveau, så ville jeg aldrig se tingene i perspektiv. Så det er virkelig en balancegang,

siger Jens Olivarius ærligt.


Accepterer amerikanerne en åben og lyttende ledelsesstil?


- Det tror jeg afhænger

af den enkelte person. I bund og grund handler det om tillid. For har de tillid til mig, så forstår de også, at

jeg gør tingene på en lidt anden måde. - Især i starten kunne jeg have siddet i møde med 20 mennesker

i to timer. Og mit indtryk var, at der ikke var nogen, der havde noget imod, det jeg sagde. Men bagefter viste det sig, at der var

stor modstand. Men det kan ikke nytte, at man kommer bagefter.


- Min forventning - uanset hvilket niveau folk er på i

forhold til mig - er, at de rejser sig og siger deres mening. I min verden betyder det at tie, at man stiltiende accepterer, siger

Jens Olivarius, der derfor ustandseligt kommunikerer med de folk, der refererer til ham.


- Nu er resultaterne begyndt at vise

sig. Så nu behøver de ikke stå med korslagte arme og sige: Hvad kan du? Og hvorfor nu det?


-De har fundet

ud af, at jeg nok er okay alligevel. Jeg er ikke bare sådan en skør viking, griner Jens Olivarius.



Arbejdsnarkomani

Du

har sagt, at amerikanerne er sådan lidt mere laid back end danskere. Hvordan det?


- Der er en utrolig forskel oppe nordpå

og omkring de store byer i forhold til sydpå. I New York er det f.eks intenst, næsten hysterisk som folk knokler. Her

sydpå er det mere afslappet. Hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen. Eller i værste fald i overmorgen.




- Og klimaet gør sit til, at folk ikke spæner derud af. Det er meget fedt nogle gange, men det kan også være

en frygteligt belastning. Når vi nu skal strømline SAS på verdensplan ville det være rart, hvis folk var

lidt mere fremme i skoene end de er, siger Jens Olivarius, der fortæller, at arbejdsuniformen på grund af varmen er ret

afslappet. Det ikke hver dag, at jakkesættet og slipset kommer frem.


Du siger, at du ikke er nogen jobfikseret arbejdsnarkoman.

Holder det i USA?


- Jeg har en fundamental tro på, at man ikke behøver arbejde 80-90 timer om ugen for at være

en god leder. Tværtimod. Man skal have en god balance mellem fritid og arbejde. Man skal have impulser fra andre steder.


-

For kvaliteten af det du laver bliver lavere, hvis du gør det hele tiden. Så mister man også evnen til at se tingene

i et større perspektiv. Det er en af de ting, jeg har taget med mig fra Danmark.


- Men det gør det jo ikke være,

at SAS'' ejer og grundlægger vil have en vis balance i tingene, så i USA er arbejdsugen officielt 35 timer.









En

hård negl

Bliver du opfattet som en hård negl?


- Ja - specielt af dem, der ikke kender mig så godt, siger den

danske komet, der ikke har aktuelle planer om et karriereskift. Han og konen regner med at blive i 2-4 år endnu i USA. Det

danske SAS-marked er det femtestørste i verden.


- Og fordi han som dansk marketingdirektør til den øverste

ledelse tit brokkede sig over, at marketingdelen ikke var centraliseret nok på verdensplan var svaret, at han kunne sørge

for, at det kom på plads.


- Det er sjovest for mig at se udfordringer og problemer - og så løse dem. Det

er sjovere end at blive hængende. Jeg gør noget for at strømline vores marketing - men nogle andre må vedligeholde.

Det er ikke min primære interesse, lyder meldingen fra Jens Olivarius.


- Men det er sjovt at være leder i USA. For

den grundlæggende forretningsmoral er jo; At enhver er sin egen lykkes smed.


- Kan du tænke og være kreativ,

så har du en mulighed. Det er dejligt at opleve i stedet for janteloven.


- Det er i orden at være god og klare sig

godt. Der er en forståelse for, at der er en grund til, at det går godt, fastslår Jens Olivarius.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen