Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danskejet savværk og tekstilfirma i Ukraine

Rådgivnings-firmaet Munk, Andersen & Feilberg, Århus, fik de første erfaringer i Ukraine i 1996 ved rådgivning

i EU-projekt med fokus på privatisering af statsvirksomheder.


- Vi rådgav også om markedsøkonomi, markedsføring,

produktion og andre forhold. Det skete i samarbejde med Dresdner Bank, KPMG Holland og Bank National i Frankrig, fortæller partner

i firmaet, Kristian T. Andersen, som i otte år var leder af danske virksomheder i Tyskland, USA og Singapore.


EU-projektet

blev rådgivningsfirmaets platform til at fortsætte med egne projekter i Ukraine, hvor firmaet kunne se en række

muligheder.


Kristian T. Andersen råder danske virksomheder til at købe eksisterende bygninger eller at bygge selv.

Egenproduktion er at foretrække fremfor outsourcing, fordi virksomheden ved egenproduktion har styr på leveringstider,

kvalitet m.m.


- Det kan tage op til to år at gennemføre eget byggeri, mens man ved køb af eksisterende bygninger

kan producere i løbet af et halvt år. Vi fraråder at leje, fordi lejelovgivningen ikke er helt klar ved nagelfast inventar.

Der er masser af fælder i Ukraine. Det er det, vi lever af, siger Kristian T. Andersen.



Savværk

Små firmaer

kan også begå sig i Ukraine. P.G. Sørensen A/S, Skanderborg, der har blot 18 ansatte, har købt et savværk

med 32 ansatte i Vestukraine.


Firmaet producerer lister til møbelindustrien.


- Vi startede i Ukraine for tre år

siden for at imødegå hård konkurrence fra Østeuropa. Medarbejderne i Ukraine er utroligt venlige, arbejdsomme

og pligtopfyldende, fortæller P.G. Sørensen.


Han har overladt ledelsen af firmaet til sønnen, som sammen

med en tidligere fynsk savværksejer leder savværket i Ukraine, hvor de ansatte får cirka en dollar i timen.


Savværket

opskærer hårdt træ såsom eg, bøg, ahorn og ask, der sendes til tørring i Skanderborg. Derudover

har det en produktion af dele til borde, reoler og stole. Træet købes af statsvirksomheder.


P. G. Sørensen

siger, at virksomheden gerne vil udvide i Ukraine, men den er nødt til at vente efter tre års ekspansion.


- Savværket

kører utroligt godt. Men man får ikke kredit. Alt skal betales kontant forud, forklarer P.G. Sørensen.


Den

fynske tekstilvirksomheden Raitex har i to år haft egen produktion i Vestukraine. Her har virksomheden i dag 215 ansatte, der

syer betræk til puder og madrasser til private hjem.


Direktør Ole Jørgensen oplyser, at timelønnen

til en syerske i Ukraine er fem kr. inklusiv alle omkostninger. På Fyn har Raitex 30 ansatte, der skærer og syer betræk

til puder og madrasser i et andet materiale, fordi betrækkene sælges til hospitalssektoren.


- Vi startede i Polen

for syv-otte år siden, men sprang så til Ukraine, hvor det er billigere. Samtidig holder investeringerne længere

i Ukraine end i Polen og Baltikum, hvor vi overhales hurtigere af udviklingen, siger Ole Jørgensen.


Han er selv i Ukraine

hver anden eller tredje uge for at holde øje med fabrikken, der ledes af lokale medarbejdere. Raitex ejer bygninger, maskiner

og jorden i Ukraine.


- Det er et rimeligt velordnet land. Det er ikke noget for lykkeriddere, der går efter en hurtig gevinst.

Vi betaler os ikke fra noget. Bestikkelse er skruen uden ende, siger Ole Jørgensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen