Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danske havne midt i et vadested

Selv om den danske havnelov kun er to et halvt år gammel, står danske havne i et vadested.


Udgifterne for udenlandske

skibe, der anløber havnene, er høje i forhold til i andre lande, fordi der mangler konkurrence inden for den største enkeltpost,

bugsering med slæbebåd, og fordi lodsning udføres som et monopol af det statslige lodsvæsen.


I det politiske

kompromis bag havneloven fik enkelte havne lov til fortsat selv at udføre ydelser som lodsning, bugsering, trosseføring

og godshåndtering, som de historisk har haft ret til. De øvrige havne er tvunget til at få disse opgaver løst

af andre.


Denne forskelsbehandling af havne vækker voldsom kritik fra Esbjerg Havn, hvor udgifterne til bugsering af slæbebåde

og lodsning koster langt over dobbelt så meget som hos den store konkurrent, Århus Havn. Landets største containerhavn

må selv udføre disse opgaver - og prissætte dem.

Vi venter på EU

Kontorchef for havneområdet i

Trafikministeriet, Niels Remmer, oplyser, at der ikke er planer om at ændre den få år gamle havnelov på det

punkt. Danmark afventer behandlingen af det kommende EU-direktiv om markedsadgang til havnetjenesteydelser, som blev fremsat i efteråret

2001.


- Vi venter på at få behandlet direktivet, og hvis det går igennem, vil Esbjerg Havns problemer forsvinde.

Det vil være hensigtsmæssigt at afvente en revision af havneloven, til vi ser, hvad der sker i EU. Hvis der ikke sker

noget, er det en anden situation, siger Niels Remmer.


Den danske holdning er at få liberaliseret hele Europa på havneområdet,

så monopoler ikke er en hindring for øget søtransport. Niels Remmer venter, at direktivet vil blive behandlet

under det nuværende spanske og siden det danske formandskab, så det er færdigt i sommeren 2003. Forventet ikrafttræden

vil derefter være i begyndelsen af 2004.

Esbjergs problem

- Esbjerg er den eneste havn, der mener, at dette er et problem.

Ingen andre havne har i skrift eller tale tilkendegivet, at der er et problem. Det er i øvrigt pudsigt, at havnen ikke kan

få andre udbydere ind på bugserområdet, siger Niels Remmer.


Sekretariatschef John Jensen, Sammenslutningen

af Dansk Havne, venter, at der går to-tre år - mindst - før det nye EU-direktiv kan træde i kraft. Han finder

det uheldigt, at danske havne indtil da ikke har lige vilkår at drive havn under.


- Vi fik ganske vist udvirket, at man

i den nye havnelov kan drive havne som aktieselskaber. Men det er tvivlsomt, om det giver adgang til at udføre eksempelvis

lodsning, siger John Jensen.


Af loven fremgår det, at A/ S-havne alene må udføre "havnerelateret operatørvirksomhed"

og ikke "skibsrelaterede hjælpetjenester som lodsning, bugsering og trosseføring". EU-parlamentet har i en

indsigelse til det nye EU-direktiv protesteret mod, at lodsning skal gives fri. Det fastholder EU-kommissionen imidlertid.


-

Havneloven er et udtryk for et meget fint afbalanceret kompromis mellem mange modstridende interesser. De havne, der havde opnået

retten til at udføre visse ydelser, skulle fortsat have den mulighed. Det, kan man synes, er uretfærdigt, men der er

ikke planer om at fremsætte ændringsforslag på området i denne folketingssamling, siger kontorchef Niels Remmer,

Trafikministeriet.

Forskel på lodser

Det statslige lodsvæsen, der hører under Forsvarsministeriet, har forpligtet

sig til også at hjælpe skibe i en række mindre havne. Det bevirker, at det af hensyn til landets samlede infrastruktur

er forholdsvis dyrere at få udført lodsning i større havne, eksempelvis Esbjerg.


- Problemet er, at vi også

skal betjene de mindre havne, hvor der ikke er megen trafik. Vi fungerer som selvstændige, der er til rådighed døgnet rundt

over halvdelen af året. Det er de ikke i Århus Havn, siger lods Carl Christian Carlsen, Fredericia Havn.


Han henviser

til ErhvervsBladets oplysninger om, at de kommunalt ansatte lodser i Århus får op til omkring 300.000 kroner i årsløn,

mens de statsansatte lodser i gennemsnit får over 700.000 kroner. Ifølge Carl Christian Carlsen kan produktiviteten heller

ikke sammenlignes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen