Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Busvognmændene delt i to foreninger

En ny brancheforening for operatører fra blandt andet den kollektive busdrift har splittet de danske busvognmænd i to

lejre.



Den nye forening har fået navnet Dansk Kollektiv Trafik (DKT) og har til formål at varetage medlemmernes kommercielle

interesser i den kollektive trafiksektor både inden for bus- og togdrift.



Foreningen Danske Busvognmænd har hidtil

været den eneste brancheorganisation for de danske busvognmænd. Men DKT, som blandt andet har de to store operatører

inden for den kollektive bustrafik, Arriva og Connex Transport Danmark, som medlemmer, ønsker nu at samle samtlige udbydere

af kollektiv trafik under sig.



- Danske Busvognmænd har primært udbydere af turistkørsel som medlemmer og har

efter vores mening aldrig rettet sig mod den kollektive trafik, fordi den er så svagt repræsenteret i foreningen, siger

DKT''s formand Johnny Hansen, som selv er administrerende direktør i Arriva.



Hos Danske Busvognmænd finder man det

ærgerligt, at der nu er to organisationer, som kæmper for den samme sag.



- Det er svært at sige, hvad det vil

betyde for vores branche, men det ville have styrket branchen, hvis vi kun var en organisation, siger formand for Danske Busvognmænd

Steen Fris fra Fris Busser A/S i Hornslet.



- Men jeg tror ikke, at det vil stille Danske Busvognmænd ringere over for myndighederne,

at der nu er to foreninger. Vi har et glimrende samarbejde med amterne om den kollektive trafik, understreger Steen Fris.











Tidligere

medlemmer

Arriva og Connex Transport Danmark har tidligere været medlemmer af Danske Busvognmænd. Men da det tidligere

statsejede busselskab Combus blev solgt til Arriva for nogle år siden, anlagde Danske Busvognmænd sag ved EU-domstolen.

Det fik Arriva og Connex Transport Danmark til at melde sig ud af foreningen.



- Der var jo tale om, at Danske Busvognmænd

gik efter de to store operatører i foreningen, og det kunne vi ikke acceptere, forklarer Johnny Hansen.



Han udelukker

dog, at DKT er dannet for at kapre medlemmer fra Danske Busvognmænd.



- Vi har fået henvendelser fra nogle af Danske

Busvognmænds medlemmer, som ville ind hos os. Men da de pågældende primært beskæftiger sig med turistkørsel,

mente vi ikke, det var en god ide, for det er ikke formålet med vores forening, siger Johnny Hansen.



Han understreger dog,

at man sagtens kan være medlem af begge foreninger og åbner også for samarbejde med Danske Busvognmænd.



Samme

holdning har Steen Fris da også.



- Der er ingen broer, der er brændt endnu, og vi vil gerne samarbejde med DKT, hvis

foreningen ønsker det, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen