Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Brøste så lyset i Letland

Jens Thøgersen tager imod indhyllet i et ordentligt halstørklæde, der skal afbøde virkningerne af en kanotur

sammen med de ansatte på Baltic candles Ltd. i Dobele.


Medarbejderne på de lettisk ejede virksomheder i byen et godt

stykke sydvest for Riga er ikke forvænte med medarbejderpleje. Men hos den danske Brøste-koncerns store lysfabrik har

chefen ikke noget imod at ofre sig for sammenholdet, om det så koster en halsbetændelse.


Den danske direktør

viser også stolt rundt i den 500 kvm store, kommende administration, der får sauna, solarium og motionsrum.


Det

gør ikke noget, at medarbejderne forkæles lidt og er stolte af at være på Baltic candles. Og så er

lønnen på ca. 1500 kr. pr. måned i den pæne ende.


- Vi er også lidt overbemandede i organisationen

med 20 medarbejdere i ledergruppen. Det giver et bedre arbejdsklima, og selv om jeg godt ved, at der nogle gange går lidt internet

i den, fjerner det lidt af lønpresset. Det tager lang tid at uddanne folk. Derfor gælder det om at holde på dem, siger

Jens Thøgersen.



Letland lå lige for

Brøste begyndte at producere stearinlys i flere tusinde håndlavede varianter

i 1997, og Letland lå lige for, idet koncernen allerede havde kontor i landet.


Den hidtidige, sjællandske leverandør

havde slukket lyset, og Brøste købte fabrikken for at flytte den til Dobele, hvor produktionen begyndte i 4000 kvm store

bygninger. Det var før, Jens Thøgersen og en anden erfaren produktionschef fra branchen, Leif Haxbøl, med sammenlagt

39 års erfaring blev hentet til for at styre virksomheden.


- Alt, hvad vi lavede i begyndelsen, gik ad Pommern til. Alt,

hvad der kunne drille os, drillede os. Problemet var, at det var en relativt stor virksomhed med 200 medarbejdere, og så mange

medarbejdere fordelt på fire skift kunne nå at lave mange ulykker. Der manglede ikke ordrer, men produktioner slog fejl,

der blev leveret grønne lys i stedet for røde, der blev tabt ordrer, og medarbejderne var frustrerede. De første

år var meget dyre, siger Jens Thøgersen.



Jyden og sjællænderen

Den bramfri jyde, Jens Thøgersen,

og den velafbalancerede sjællænder, Leif Haxbøl, blev ringet op af Brøste-koncernen og bedt om at påtage

sig, hvad jyden betegner som en mandfolkeopgave.


- Der er ikke nogen, der kan overleve på prisen. Der er altid en idiot, der

kan gøre det billigere. Derfor satsede vi på høj kvalitet, uddannelse af medarbejderne og holdningsbearbejdning,

siger Jens Thøgersen.


En rundgang på fabrikken dokumenterer, at håndens arbejde ikke er gået af mode

i de baltiske lande. Kvinderne har tid til at kæle for detaljerne i de håndlavede designlys i alle tænkelige former,

som også i fremtiden vil være et hovedprodukt.


Men maskinerne fra en tidligere lysfabrik bliver snart installeret

i bygninger på nabogrunden, som Baltic candles har købt til udvidelser, og her vil der blive produceret maskinfremstillede

lys.


- På den måde bliver vi totalproducenter. Vi har tidligere kun haft fokus på de håndlavede lys,

hvor den billigere arbejdskraft bedst kommer til sin ret, og vi har gjort det rigtigt hidtil. Men vore kunder efterspørger

også billigere, maskinfremstillede lys, som vi vil være i stand til at producere i mindre serier end vore store europæiske

konkurrenter, siger Jens Thøgersen.



Klar til at vokse

Baltic candles har 250-400 medarbejdere og supplerer i disse

uger de nu 300 medarbejdere med yderligere 50 op til højsæsonen efter sommerferien. Men virksomheden vil være større.


-

Vores kapacitet er på 35 ton lys i døgnet, og det er vores mål at nå først 20 ton og siden det maksimale.

Vi producerer ca. 10 ton nu. Derfor kan vi inden for tre år godt blive en virksomhed med op mod 1000 medarbejdere, og maskinfremstillede

lys kan komme til at udgøre op mod halvdelen i fremtiden. De udgør måske 80 pct. af det totale lysmarked, mens

vi er stærke på de 20 pct. af markedet, siger Jens Thøgersen.


Baltic candles er dog ikke i fare for at miste

særpræget. Hvor en dansk lysfabrik næppe lancerer 10 nye lystyper årligt, præsterer seks-ti udviklingsfolk

i Dobele ofte 10 nye lys på en uge - baseret på ønsker fra det europæiske marked.


- Vi kommer ud med

en stigning i omsætning på 35 pct. i det regnskabsår, der slutter i denne måned, og hvor indtjeningen tidligere

har været negativ, får vi nu et overskud i millionklassen, siger Jens Thøgersen.


De to makkere er enige om,

at den lave timeløn og husleje lyder forjættende, men ikke i sig selv er noget grundlag for at drive virksomhed i Letland.


-

Hvis du ikke kan dit håndværk hjemmefra, skal du ikke komme herover. Sprogbarrieren og tænkemåden er helt

anderledes. Du kan ikke drive det på dansk facon, og vi har det nok generelt med at føle os lidt for kloge til at respektere

andre landes regler, siger Leif Haxbøl.


Mens Jens Thøgersen efter de tre første krævende år

vil være lidt mere hjemme hos familien i Silkeborg, har 50-årige Leif Haxbøl valgt at slå sig permanent ned

i Dobele, hvor han er ved at købe bankdirektørens hus - med swimmingpool.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen