Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Branding skræmmer de små firmaer

Selvom jeg er meget uenig i denne opfattelse, kan jeg sagtens forstå, at især mange mindre virksomheder får dette

indtryk af branding.



Opfattelsen skyldes dels manglende viden om, hvad branding i virkeligheden er, hvad det kræver og

hvad man som virksomhed kan opnå med branding. Og så skyldes det ikke mindst, at især reklamebranchen har været

med til at give et skævt indtryk af disciplinen.



Branding er fejlagtigt blevet stemplet som noget, der er forbeholdt store virksomheder.

Virksomheder med masser af ressourcer og million-budgetter.



Og dertil kommer, at vi er ved at drukne i teoretiske og luftige branding-udtryk

og floskler, som mange af de "eksperter" der slår om sig med disse begreber dårligt selv forstår.



Brand

leadership, brand audit, brand equity, brand DNA, brand foundation, brand wizard, brand footprint, corporate religion, cause-related

branding, storytelling, brand architechture, value propositions, benchmarking..etc etc. Må jeg foreslå at vi føjer

et nyt til listen? "Sund fornuft".



Der er en tendens til at komplicere og besværliggøre ting, der dybest

set handler om almindelig medmenneskelig indsigt, sund fornuft og godt købmandsskab.



Og dét er synd. For det medfører

at en stor gruppe virksomheder, som kan bruge branding som et effektivt redskab til at optimere deres forretning, fravælger

det, fordi de ikke har råd til at satse på "luftige begreber, religiøs tågesnak og ubegribelige floskler".



Egentlig

er det lidt paradoksalt. For en hel del mindre virksomheder har i årevis arbejdet med branding med succes uden at vide at kommunikations-eliten

kaldte det for branding. De har bare brugt hovedet, hjertet og deres sunde fornuft og skabt flotte resultater. Vi hører bare ikke

så meget om de virksomheder, fordi de ikke gør større væsen af sig. Og det er synd og skam, fordi netop

disse virksomheder er levende bevis på, at branding fungerer i det virkelige liv.



Sagt på en anden måde, er

det ikke brandingens væsen og indhold der skræmmer, men derimod dens navn og form. Branding er ikke kun et reklamebureau-anliggende.

Langt fra.



Mange virksomhedsledere sætter efterhånden lighedstegn mellem "branding" og "reklamebranchen"

og ikke mindst de negative associationer der forbindes med branchen. Og det er ikke så underligt.



For netop reklamebranchen

har gjort et stort stykke arbejde, for at tage ejerskab af branding.



Dette er lykkedes, men desværre er det i samme ombæring

også lykkedes branchen at få branding til at fremstå mere som en kunstform end et håndværk. En ofte

både uforståelig og kostbar kunstform.



I virkeligheden er branding ikke en disciplin, der er begrænset til reklamebranchen.

Branding handler om meget andet og mere end blot reklame og markedsføring. Og involverer følgeligt også mange

flere faggrupper og brancher.



Branding er først og fremmest en ledelsesdisciplin.



Branding starter indefra, i virksomheden

og vokser ud derfra. Det berører alt og alle virksomheden har med at gøre. Både internt og eksternt. Lige fra

produkter, personale og ledelse til kunder, aktionærer, leverandører og virksomhedens øvrige kontaktflade. Virksomhedens

kunder er langt fra den eneste målgruppe, og markedsføring udgør kun toppen af isbjerget. Derfor er det vigtigt,

at branding ikke decimeres til en marketing-øvelse, og endnu mere vigtigt, at der ikke bliver sat lighedstegn imellem reklamebranchen

og alt, hvad der handler om branding.



Branding er ikke bare noget man lige gør. Langt fra.



Det er ikke bare at "slå

ud med venstre hånd" eller noget man overstår på en weekend. Netop derfor, netop fordi branding i forvejen

er en lang og hård (men absolut ikke kedelig) proces, er der absolut ingen grund til at komplicere den yderligere. Lad os få

det hele ned på jorden. Det handler om at bruge hovedet, styrke virksomhedens relationer internt og til omverdenen og ultimativt

om at skabe øget salg og vækst for ens virksomhed. Der er masser af virksomheder der er meget nysgerrige og interesserede

i branding. Som gerne vil arbejde seriøst og pragmatisk med branding. For dem handler det i bund og grund om at sælge

varer og ydelser.



Lad os komme ind bag de mange misforståelser, og vise, at branding ikke bare er denne måneds "buzzword",

men at branding virker og er kommet for at blive. Uanset hvilket navn vi giver det.



Lad os bruge branding, som det arbejdsredskab

det er. Og lad ikke ordet "branding" skræmme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen