Berlingske Business
LIVE
07:25 Det skal investorerne holde øje med

Ankenævn vil ikke behandle klager over fuskhåndværkere

Der bliver ikke flere godkendte private ankenævn inden for håndværksfagene, før reglerne bliver lavet om,

så godkendte ankenævn ikke skal behandle klager over uorganiserede firmaer.


Det fastslår en bred vifte af brancheorganisationer,

som ErhvervsBladet har talt med, efter, at Forbrugerrådet i denne uge sendte et brev til ankenævnene med en opfordring

til at drøfte mulighederne for at etablere egentlige godkendte ankenævn.


I dag findes der kun to ankenævn

inden for håndværksfagene.


Det ene - ankenævn for hulmursisolering - er i realiteten uden betydning. Det andet,

Byggeriets Ankenævn, som primært behandler murer og tømrersager, og er drevet af BYG.


Til gengæld er

der en hel underskov af ikke godkendte private ankenævn oprettet af brancheorganisationerne selv. Ankenævnene administreres

efter vidt forskellige regler, og har ikke i alle tilfælde tilknyttet garantiordninger.


Præcist hvor mange ikke godkendte

ankenævn, der findes har ingen overblik over - heller ikke Forbrugerrådet. ErhvervsBladets egen ikke udtømmende gennemgang

tyder på, at der findes op mod en snes forskellige ankenævn.


- Det er behov for større gennemsigtighed for

forbrugerne, ligesom der er brug for at få harmoniseret de mange forskellige regler og sikre en ensartet behandling af klagesager

uanset, hvor i landet forbrugeren bor, og hvilket fagområde arbejdet hører under, siger Anders Hjorth Hansen, konsulent

i Forbrugerrådet.



Dyrt for BYG

Brancheorganisationerne vælger primært godkendte ankenævn fra, fordi

det indebærer pligt til at behandle klager over ikke organiserede firmaer, selvom de ikke har en chance for at tvinge firmaerne

til at følge afgørelserne. Forbrugerne skal imidlertid have behandlet deres sag hos et godkendt ankenævn, hvis

der findes et, for at kunne gå videre til domstolene.


Derfor har Byggeriets Ankenævn kostet BYG dyrt.


- Vi har

måttet behandle uforholdsmæssigt mange klager over ikke organiserede håndværkere, som bare kan sige rend og

hop til de afgørelser, ankenævnet træffer, siger John Lundby Petersen, direktør i BYG.


Byggeriets Ankenævn

behandler årligt 800-900 klager, hvoraf 40 pct. er over ikke organiserede håndværkere, mens kun 15-20 pct. af danske byggefirmaer

ikke er organiseret. Det har kostet BYG ca. tre mio. kr. i årlige at administrere samtidig med, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstiden

er oppe på syv til otte måneder.


Derfor har BYG nu fået en aftale med Forbrugerrådet om, at ankenævnet

ikke behøver at behandle klagesager over håndværkere, som på forhånd siger nej til at følge

rådets afgørelser, hvilket har bragt administrationsomkostningerne ned på 2,5 mio. kr.


Men det er ikke nok,

mener BYG.



Fuskfirmaer

Reglerne og BYGs erfaringer har fået andre brancher til at afholde sig fra at etablere godkendte

ankenævn.


Det gælder bl.a. Ankenævn for VVS-installatører, som drives af smedemestrene i DS Håndværk

& Industri. Her betaler de ca. 1.300 medlemmer årligt 500 kr. pr. medarbejder for at være med. Ankenævnet har

lagt sine regler så tæt op ad Forbrugerrådets krav som muligt, men behandler kun klager over medlemmer.


- Medlemmerne

betaler for, at vi garanterer kunderne, at fejl og mangler bliver udbedret, uanset om den udførende virksomhed kan eller vil

gøre det. Havde vi en godkendelse, skulle vores medlemmer også betale, hvis nogen klagede over en fuskervirksomhed. Det

er ikke rimeligt. Det må være forbrugernes eget ansvar at vælge en organiseret installatør, siger Poul Bavngaard,

informationschef hos DS Håndværk og Industri.


Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har lovet at

gennemføre en reform af hele klagenævnet og venter at fremsætte et konkret lovforslag til efteråret. Målet

er flere godkendte private klagenævn.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen