Berlingske Business
LIVE
13:05 Pandora-aktie stiger efter partners flotte regnskab

Affaldsgigant i åben strid med branchen

Affaldsbranchen er dybt splittet i spørgsmålet om, hvordan man skal rette op på sit blakkede ry. Uniscrap, der

er en af branchens største spillere, har besluttet sig for ikke at melde sig ind i brancheorganisationen Genvindingsindustrien

(GI), fordi virksomheden savner opbakning til at skabe bedre moral i branchen.



Krejlere, der svindler med moms, skumle personer,

der kører rundt i nattens mulm og mørke og stjæler skrot eller skrothandlere, der giver penge under bordet til

en virksomhedsejer for at få fingrene i værdifuldt metal. Det er det billede, mange i dag har af affaldsbranchen.



For

et par år siden satte GI sig for at ændre det billede, bl.a. ved at indføre et sæt etiske regler for, hvordan

medlemsvirksomhederne bør opføre sig. GI repræsenterer omkring 50 virksomheder, som lever af at indsamle og bearbejde

alle typer affald fortrinsvis til genbrug.



Men trods de fælles regler er der ikke enighed om, hvor vidt man skal gå, når

reglerne skal overholdes.



- Det handler naturligvis først og fremmest om, at vi som virksomheder skal overholde landets

lovgivning, og det regner jeg med, at alle gør. Men vi må gå videre end det og f.eks. lade være med at købe

materialer fra mellemhandlere, der tydeligvis omgår loven. Vi bør være for reelle til at handle med dem, fastslår

adm. direktør Kenny Jensby, Uniscrap A/S.

Den gamle garde

For et års tid siden meldte Uni-scrap sig ud af GI,

fordi virksomheden ikke følte, at den fik reel opbakning i sine bestræbelser på at skabe bedre moral i branchen.

Og Uniscrap, der netop er fusioneret med Dansk Flaskegenbrug og Dansk Genindvinding til én af branchens største virksomheder,

har ingen planer om at melde sig ind igen.



- Den gamle garde i branchen har tilsyneladende ikke været villig til at handle

efter de retningslinjer, som er opstillet, og vi vil ikke være med i en forening, hvor der er et gab mellem retningslinjer og

adfærd, siger Kenny Jensby, der beklager spliden.



Det samme gør Klaus Müller, direktør i GI, der mener,

at Uniscrap har været for hurtige til at melde sig ud af brancheorganisationen i stedet for at blive og deltage i diskussionen.



-

Som brancheorganisation kan vi ikke gå så vidt som at sige, at vores medlemmer ikke må handle med folk, der er under

mistanke for at have gjort noget ulovligt. Vi kan ikke fungere som dømmende myndighed, og risikerer samtidig at løbe

ind i konkurrenceretlige problemer. Men det er en problemstilling, som vi løbende diskuterer i branchen, for det er vigtigt, at

vi finder en fælles holdning til det, siger Klaus Müller, der til gengæld fraråder virksomheder, der har mistanke

om, at en kunde bevæger sig på kant med loven, at handle med vedkommende. Han understreger i øvrigt, at GI-medlemsvirksomheder,

der bliver taget i selv at bruge ulovlige metoder, bliver ekskluderet af foreningen.



Problemet bliver ekstra kompliceret af,

at politiet og Told og Skat i dag ofte står magtesløse over for svindel i skrot- og genvindingsbranchen. Det er ganske

enkelt svært at finde beviser og få dømt folk, selvom alle i branchen har en mistanke om, at de omgår loven.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen