Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Åbner og lukker 50.000 vinduer og ovenlys årligt

Hvert år åbner og lukker i tusindvis af vinduer og ovenlys utallige gange, automatisk i Danmark. 50.000 af dem er styret

af systemer fra Hobro-virksomheden Wintech A/S, der er et datterselskab under den tyske Jofo koncern, som fremstiller alt selv - fra

mekaniske dele over de elektroniske komponenter til de detektorer, som styrer ventilationssystemerne.


Wintech åbnede i

1999 og har lige siden oplevet vækst. Selv om byggeriet nu er stagneret, fortsætter væksten, og det skyldes ikke

mindst stigende krav fra brandmyndighederne, oplyser adm. direktør Jens Buus, Wintech.


- Vi leverer normalt vore systemer

til producenter af ovenlys og glasfacader, men ved ombygninger kontaktes vi ofte direkte af bygherren. Vi har bl.a. netop installeret

lukkesystemer direkte til Københavns Lufthavn. Sagen er, at brandmyndighederne i dag er væsentligt mere strikse end tidligere

ved disse ombygninger, og det kommer os til gode, fordi vi netop satser på røg- og komfortventilation, forklarer han.



Energi

Tendensen

med skrappere krav fra brandmyndighederne er suppleret med en anden tendens, som også har styrket markedet for automatiske lukkesystemer:

Øget fokus på energiforbruget.


- Vi bliver oftere og oftere kaldt ud til store glasdominerede kontorhuse, hvor man

i dag bruger mere energi på at holde lokalerne tempererede om sommeren, end man gør på at holde dem varme om vinteren.

Aircondition koster altså en del i de glasdominerede miljøer, og det har bygningernes ejere også fundet ud af.

Den naturlige ventilation er selvsagt langt billigere, tilføjer Wintech-direktøren.



Hænger sammen

I

virkeligheden hænger de to tendenser også sammen, mener Jens Buus.


- Det er sådan, at når først

mange bygningsejere af brandmyndighederne er blevet tvunget til at investere i brandventilation, ja - så oplever de jo, at de

ligeså godt kan sikre sig, at ventilationssystemet også kan fungere som komfortventilation. Merinvesteringen er ubetydelig.

Det handler dybest set blot om lidt programmering.


Grundlæggende består Wintechs koncept af et variabelt antal motoråbnere monteret

direkte på vinduet eller ovenlyset.


De eldrevne motorer styres via kabel fra et styreskab, som på forhånd

er programmeret til at åbne og lukke vinduerne ved bestemte tilstande.


Helt essentiel er tilstanden brand/røg en

udløsende faktor, som får vinduerne til at åbne sig, men det kan også være en termostat, som åbner vinduerne

i takt med, at temperaturen stiger i et lokale. Vinduerne kan også aktiveres manuelt ved tryk på "pil op" eller

"pil ned" på styreskabet. Udendørs sensorer kan samtidig sørge for, at vinduerne lukkes igen, hvis det

begynder at blæse eller regne.



Prioritering

- Hvordan man vælger at sætte sit system op er meget individuelt,

da det afhænger af mange faktorer, men i alle tilfælde er man nødt til at prioritere de forskellige tilstande,

som udløser en åbning eller lukning. Det nytter jo selvfølgelig ikke, at brandtilstanden forsøger at åbne vinduet,

mens regnsensoren "siger" luk. Derfor vil brand og røg altid være prioriteret over alle andre tilstande, forklarer

Jens Buus.


De forskellige sensorer kan måle mange forskellige ting - bl.a. CO2 indholdet i luften. Det har ikke mindst

relevans i f.eks. transportterminaler, hvor udluftning går i gang ved en given mængde CO2 i luften.









Røg

farligst

Skulle nogen sidde med den holdning, at vinduer skal lukkes ved brand, da ilt jo nærer ilden, afvises det prompte af

Jens Buus.


- Det er noget værre sludder. Ved brandkatastrofer er røg langt farligere end ild. De fleste dødsofre

dør af røgforgiftning og ikke forbrændinger. Det farlige ved røg er ikke bare røgen i sig selv,

men også det faktum, at den betyder, mange har svært ved at finde ud af en bygning. Ved brand handler det kort og godt

om at komme ud af bydningen i en pokkers fart, fastslår han.


Wintech har i dag syv fastansatte medarbejdere, men under spidsbelastninger

giver virksomheden beskæftigelse til næsten det dobbelte.


Systemerne modtages i vid udstrækning som halvfabrikate

fra Tyskland, hvorefter systemerne samles i Hobro. Den nordjyske virksomhed har et landsdækkende serviceteam, der dels fungerer

som support for hovedkunderne, producenter af ovenlys og glasfacader, dels tager sig af de obligatoriske ét-års check

af brandventilation. Ved specialopgaver som ombygninger, er det normalt også Wintechs egen servicestab, der varetager montagen.


Trods

sine kun godt tre år på bagen i Danmark, har Hobro-firmaet allerede referencer landet over, hvor lufthavne, indkøbscentre,

kontorhuse, lagerhaller og produktionslokaler har været typiske referencer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen