Berlingske Business

Vattenfall vil kapre et betrageligt antal danske elkunder

23BUSPix-Ole-Bigum-portr-t-.jpg
»Man kan nok ikke udelukke noget. Alt er muligt. Det er klart, at Vindstød i dag er en relativt lille spiller, når man ser på det samlede marked, og det er lige så klart, at vi ikke går ind i det her for sjov,« siger Ole Bigum Nielsen, direktør for Vattenfall i Danmark og chef for koncernens udbygning af havvindmøller.

Vattenfall var et mulehår fra at overtage det danske energiherredømme for ti år siden, men blev slået på stregen af DONG. Nu er svenskerne tilbage i topform.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ole Bigum Nielsen trækker lidt på smile­båndet af spørgsmålet. Det gør han nu meget, Vattenfall Danmarks direktør, smiler. Og det har han måske også god nok grund til: Vattenfall er godt på vej til at blive den klart største ejer af vindmøller i Danmark, og i starten af december satte det svenske energiselskab trumf på ved at købe Vindstød, der sælger el til private.

Det er et brohoved ind på et nyt forretningsområde, og Ole Bigum Nielsen vil ikke afvise flere opkøb.

»Man kan nok ikke udelukke noget. Alt er muligt. Det er klart, at Vindstød i dag er en relativt lille spiller, når man ser på det samlede marked, og det er lige så klart, at vi ikke går ind i det her for sjov,« siger Ole Bigum Nielsen.

»Vi har et mål for, hvor meget vi skal vokse. Vi har et mål, som jeg ikke kan sætte konkrete tal på det, men vi skal vokse betragteligt over de kommende år.«

Spørgsmålet, som får Ole Bigum Nielsen til at smile stille, vender vi tilbage til.

23BUSPix-Bigum-Vattenfall-1.jpg

Medvind på vandet

Både i Danmark og inden for havvind – eller »offshore-vind« som branchen kalder det – er vi vænnet til at sige DONG som det første.

Det danske energiselskab har siddet ganske tungt på den nationale produktion af el, og man har i de seneste år domineret offshore-markedet. Men på den danske hjemmebane har DONG dog to gange måttet se sig slået af Vattenfall i jagten på nye havvindmølle­projekter: Først i kampen om Horns Rev 3 og siden i kampen om Kriegers Flak.

Vindmøller Vindmøller Regeringen vil sløjfe havvindmøller fo

Da Vattenfall desuden har vundet opgaven om at bygge de såkaldte kystnære havvindmølleparker ved den jyske vestkyst, så er det svenske energiselskab, der allerede er Danmarks største aktør inden for landvindmøller, godt på vej til at blive den største ejer af vindmøller i Danmark overhovedet. I alt vil Vattenfall inden for fem år have vindmøller for 1.754 MW i Danmark – DONG har 576 MW (og 2.200 MW kraftværkskapacitet i baghånden).

Især buddet på Kriegers Flak på 37,2 øre pr. kilowatttime vakte opsigt, da det er under halvdelen af, hvad Horns Rev 3 blev vundet til godt et år inden.

»Prisen på Kriegers Flak har overbevist mange tvivlere om, at havvindmøller begynder at ligne noget, som der er fremtid i. Havvind skal stadig have subsidier, men det er inden for virkeligheden grænser, at projekter kan baseres på spotpriser. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at havvind kommer til at falde nok til at matche landvind i pris,« siger Ole Bigum Nielsen.

23BUSPix-Bigum-Vattenfall-1.jpg

Gunstig position

Med opkøbet af Vindstød og udbygningen af havvindporteføljen er Vattenfall endt et sted, hvor kun meget få energivirksomheder i Danmark er.

De store, tidligere monopolselskaber som SEAS NVE og SE har et stort kundegrundlag, men en relativt beskeden produktionskapacitet, fordi den i sin tid blev samlet i henholdsvis Energi E2 og Elsam, der nu begge er en del af DONG Energy.

Men hvis Vattenfall får held til at hente en betragtelig mængde kunder, mens man råder over knap to gigawatt produktionskapacitet, så kan man meget vel ende i en liga, hvor det reelt kun er DONG, der spiller i dag.

»Et eller andet sted hænger det sammen. Vindstød sælger udelukkende strøm fra vindmøller, og de har en aftale med en række forskellige leverandører ude i markedet. Det er Vattenfall ikke en del af i dag, men i og med, at vi har stor kapacitet og får større kapacitet fremadrettet, så kunne det være godt at linke det sammen,« siger Ole Bigum Nielsen.

»Så vi kommer i den situation, at vi kan sælge strøm fra vores egne vindmøller. Det er ikke der, vi er i dag, og det er ikke noget, der kommer til at ske i morgen eller i overmorgen, men det er klart, at det er en del af tankerne, der ligger bag overtagelsen af Vindstød. På den måde er det også et godt match.«

GERMANY WIND ENERGY

Energiringen sluttet

Og så er vi tilbage ved det spørgsmål, som Ole Bigum Nielsen trak lidt på smilebåndet ad.

Spørgsmålet har rod i dansk erhvervshistorie, for tilbage i 2005 var Vattenfall meget, meget tæt på at overtage det jysk-fynske energiselskab Elsam. Vattenfall ejede faktisk 35,5 pct. af Elsam, men tabte i sidste ende opkøbskampen til Anders Eldrups DONG. Det danske energiselskab købte så Vattenfall ud af Elsam, og prisen var en række kraftværker med en samlet kapacitet på 2.400 MW i form af blandt andet Amagerværket, Fynsværket og Nordkraft i Aalborg samt en del af Elsams vindmøller på land og vand.

Kraftværkerne var en dårlig forretning for Vattenfall, der mellem 2013 og 2016 frasolgte alle kraftværkerne igen, og dermed var status ti år efter indtoget i Danmark, at Vattenfalls investeringer kun resulterede i omkring 400 MW vindmøller – cirka svarende til DONGs Anholt-havvindmøllepark. På 18 måneder er Vattenfalls danske satsning altså gået fra en mild fiasko til et væksteventyr af de store.

Og når Ole Bigum Nielsen nu smiler lidt gåde­fuldt, er det fordi, han er blevet spurgt, om han på en eller anden måde føler, at ringen er sluttet.

»Det kan man jo godt sidde og filosofere lidt over,« svarer han så med sænket stemme uden at tabe smilet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen