Del : SMS
Berlingske Business

Skarp kritik af Vestas’ mølle-projekt i besat område

AUTO-MOTO-DAKAR-ER RACHIDIA-LANDSCAPE
Vestas styrer mod at skulle gå ind i et besat område, hvor FN siden 1991 har forsøgt at finde en løsning i form af en folkeafstemning. I Danmark er der intet forbud mod at gøre forretning i Vestsahara. Alligevel er selskabets planer om vindmølle­projektet kritisable, lyder det fra flere sider. Foto:

Vestas er med til at forlænge den marokkanske besættelse af det omstridte område Vestsahara, mener tidligere FN-topfolk. Samtidig støtter projektet indirekte brud på menneskerettigheder med sin deltagelse i et gigantisk mølleprojekt i området, siger organisationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vestas-planer om at forvandle vinden, der fyger gennem Saharas sand, til en guldgrube, bliver mødt med massiv kritik fra organisationer, eksperter og tidligere FN-topfolk.

Baggrunden er, at den danske mølle­gigant deltager i et marokkansk megaudbud på at opføre møller, der kan yde svimlende 850 MW. Vestas har tidligere fået kritik i forbindelse med projektet, men dengang forsvarede vindmøllekoncernen sig med, at det endnu var usikkert, om man ville deltage i udbuddet. Nu står det dog klart, at Vestas har valgt at gå ind i udbuddet, og det danske selskab er blevet prækvalificeret til at byde på det enorme projekt.

Vestas

Men projektet, som Vestas håber på at vinde, ligger ikke bare i Marokko. Kigger man på et landkort, vil to af mølleparkerne nemlig også skulle opføres i det omstridte område Vestsahara, der er besat af Marokko.

Dermed styrer Vestas mod at skulle gå ind i et besat område, hvor FN siden 1991 har forsøgt at finde en løsning i form af en folkeafstemning. I Danmark er der intet forbud mod at gøre forretning i Vestsahara. Alligevel er selskabets planer om vindmølle­projektet kritisable, lyder det fra flere sider.

For Vestas vil med deres tilstedeværelse forlænge en konflikt, som det internationale samfund har sat sig for at løse, lyder det fra den tidligere chef for FNs mission i Vest­sahara Kurt Mosgaard.

»Det er ganske opsigtsvækkende, at Vestas er på vej ind i det her projekt. Gør de det, kan man roligt regne med, at det er med til at forlænge konflikten. Det bliver endnu sværere at finde en politisk løsning jo større økonomiske interesser, der er på spil. Samtidig er man med til at legitimere besættelsen,« siger han.

Vestsahara har været besat, siden Marokko invaderede området i 1975 og endte i krig med den part, som FN anerkender som repræsentanten for det lokale folk, saharawierne, nemlig Polisario.

Manglende folkeafstemning

I 1991 blev der lavet en aftale mellem parterne i FNs Sikkerhedsråd, der skulle sikre en folkeafstemning. Den har dog endnu ikke fundet sted.

Dermed er Vestas også på vej til at gå direkte imod FNs regler om naturressourcer i besatte områder, vurderer FNs forhenværende øverste juridiske rådgiver Hans Corell. Han sagde tilbage i 2002 i en erklæring til FNs Sikkerhedsråd, at det er ulovligt at tage naturressourcer ud af området mod det lokale folks vilje. Og i dag konkluderer han, at Vestas slet og ret er på vej til at forbryde sig mod FNs regler.

»Alle investeringer i Vestsahara må være i overensstemmelse med »interesserne« og »ønskerne« hos det lokale folk i Vestsahara. For at afgøre det må man vide, hvem der repræsenterer dem. Det sker først, når der er kommet en folkeafstemning, hvilket hidtil ikke er lykkedes. Af den årsag er det problematisk, at virksomheder er aktive i de besatte områder. Det ødelægger muligheden for at gennemføre den beslutning, som FNs Sikkerhedsråd er kommet frem til,« siger han i en email til Berlingske.

Også i firmaet GES, der rådgiver pen­sionskasser, stater og andre investorer om ansvarlige investeringer, opfordrer man virksomheder som Vestas til at reflektere over konsekvenserne af at drive forretning i det besatte Vestsahara.

»Virksomhederne er nødt til at sørge for, at de handler i overensstemmelse med internationale normer, og at de ønsker og interesser, som den indfødte befolkning, saharawierne har, er integreret i deres operationer i området,« siger manager i GES Nina Markowska, der følger situationen i Vestsahara.

Vestas vindmølle

Ifølge hende bliver ønskerne og inter­esserne ofte ignoreret af selskaber. Enten bevidst, fordi de mener, at deres handlinger er i overensstemmelse med internationale normer, eller ubevidst, fordi de ikke er fuldt ud klar over kompleksiteten af situationen, forklarer hun.

Marokkos brutale fremfærd og brud på basale menneskerettigheder i de besatte områder af Vestsahara er velunderbygget. Med Vestas’ tætte samarbejde med besættelsesmagten er de medansvarlige for de overgreb, der sker på den oprindelige befolkning.

Morten Nielsen, sekretariatschef i Afrika Kontakt
DEL CITAT

Forholdene i Vestsahara har allerede haft konsekvenser for flere internationale selskaber. Særligt norske investorer har været kritiske over for aktiviteter i det vestafrikanske område, og i 2005 blev det amerikanske olieselskab Kerr-McGee den første virksomhed, som den norske oliefonds udlandsafdeling ekskluderede – netop på grund af Kerr-McGees aktiviteter i Vestsahara. Senere har det norske forsikringsselskab KLP fulgt trop og ekskluderet energiselskabet Total og landbrugsselskabet Agrium på grund af deres tilstedeværelse i Vestsahara.

Tortur

Selv om konflikten mellem Marokko og Polisario i Vestsahara i dag er blevet kold og uden skudvekslinger i det glohede sand, styres besættelsen af Vestsahara med hård hånd af Marokko, forklarer talsmand for Amnesty International i Danmark Ole Hoff-Lund. Han påpeger, at der er talrige brud på menneskerettighederne.

»I de besatte områder lever folk under ekstrem undertrykkelse. Al politisk opposition lever under store fare og risikerer tortur og fængsling uden ordentlig rettergang. Marokkos torturmetoder er ikke for børn. Det er simuleret drukning, elektriske stød og ophængning. De tager kort fortalt hele arsenalet i brug,« siger han.

Selv om Vestas lever i en politisk virkelighed, hvor konflikten ofte glemmes i virvaret af terror og krige i Mellemøsten, skal det jyske vindmøllefirma tænke sig om, påpeger Ole Hoff-Lund.

»Spørgsmålet er, om man som dansk virksomhed kan se sig selv i et land, hvor man kender til skæbnen for de her titusinder af fordrevne og undertrykte, der lever under marokkansk herredømme. Man skal have nogle klare svar på, hvorfor man fører milliard­virksomhed på den baggrund,« siger han.

MOROCCO SWEDEN IKEA

Ole Hoff-Lund bakkes op af sin NGO-kollega i organisationen Afrika Kontakt Morten Nielsen. Han mener, at Vestas direkte bliver medansvarlige for bruddene på menneskerettighederne i Marokko.

»Marokkos brutale fremfærd og brud på basale menneskerettigheder i de besatte områder af Vestsahara er velunderbygget. Med Vestas’ tætte samarbejde med besættelsesmagten er de medansvarlige for de overgreb, der sker på den oprindelige befolkning,« siger Morten Nielsen, der er foreningens sekretariatschef.

Vestas følger situationen

Hos Vestas forklarer kommunikationschef Michael Zarin i en e-mail til Berlingske, at virksomheden som følge af en stadig større global tilstedeværelse løbende holder sig orienteret om internationale konventioner og statslige retningslinjer, der udlægger, hvordan Vestas bør operere ude i verden.

»I forlængelse heraf har Vestas omfangsrige retningslinjer og politikker, når det gælder blandt andet menneskerettigheder og korruption og lignende, som ligger til grund for alle de projekter, vi sælger, installerer og servicerer,« lyder det fra Michael Zarin, der også skriver, at Vestas er bekendt med situationen i Vestsahara:

»For at være så velinformeret om situationen som muligt, er vi i dialog med blandt andre Danmarks udenrigsministerium. Udenrigsministeriets retningslinjer, som er i overensstemmelse med FN’s retningslinjer, anfører blandt andet, at der ikke er nogen internationale love eller sanktioner, der forbyder handel eller investeringer i Vestsahara, hvilket Vestas derfor følger,« skriver Michael Zarin.

De første kontrakter i det omstridte megaprojekt vil efter planen blive givet i begyndelsen af 2016.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere