Berlingske Business

Sådan kan spillet om gassen i Nordsøen ende

1sektion
Forhandlingerne om rammevilkårene i Nordsøen fortsætter ufortrødent, men kan betyde afslutningen for Tyra-feltet. Foto: Morten Larsen/Mærsk. Foto:

De langstrakte forhandlinger om nye rammevilkår i Nordsøen har stået på i snart et år. Maersk Oil vil lukke det vigtige gasfelt Tyra, hvis ikke der kommer en aftale på plads, men hvad kan sådan en aftale indeholde, og hvad sker der, hvis det hele falder på gulvet? Berlingske giver her et bud på tre scenarier i hver situation.

Artiklen fortsætter under annoncen

DER KOMMER EN AFTALE

1. Tilbage til 1900-tallet

Den daværende adm. ­direktør i A.P. Møller – Mærsk-koncernen Jess Søderberg var bestemt ikke nogen glad mand, da VK-regeringen i 2003 ændrede reglerne for DUCs område i Nordsøen: Væk røg det lukrative kulbrintefradrag, som kunne give 250 pct. fradrag på investeringerne i Nordsøen, men så blev skatten til gengæld sat ned, og DUC fik forlænget eneretten i yderligere 30 år.

Det mest sandsynlige i de nuværende forhandlinger er, at Nordsø-beskatningen i nogen grad vender tilbage til tiden før 2003-aftalen, og at der igen indføres et fradrag for at ­investere i Nordsøen. Om det bliver på 250 pct. igen, er måske mere tvivlsomt, men kilder giver udtryk for, at mindre også kan gøre det. En genindførsel af kulbrinte­fradraget har i øvrigt den fordel, at det også vil kunne skubbe gang i andre, mere marginale oliefelter i Nordsøen som Solsort og de såkaldte Robin Hood-felter.

Tyra feltet

2. Nordsøfonden kommer i spil

Statens forlængede arm i DUC hedder Nordsøfonden, og den har siden 2012 haft en ejer­andel i DUC på 20 pct. af DUC og alle nye ­efterforskninger i Nordsøen. Indtil videre har Nordsøfonden levet en ret tilbagetrukken tilværelse som administrator af statens ejer­andele i olien, men flere kilder peger på, at staten med fordel ville kunne indtage en ­mere aktivistisk rolle i oliesektoren gennem Nordsøfonden – også i Tyra-spørgsmålet.

Man kan forestille sig mange muligheder, men en af de mere nærlæggende vil formentlig være at lade Nordsøfonden overtage en større andel af DUC og dermed de store udgifter til at genopbygge Tyra. Den største aktionær i DUC, Shell, er i gang med et brandudsalg af olieaktiver for at finansiere et større britisk olieopkøb, og det er ikke usandsynligt, at de gerne vil ud af Nordsøen. Det er dog kun spekulationer, og med DONG-sagen in mente, hvor staten ikke var villig til at komme med ny kapital, stiller flere også spørgsmålstegn ved om Nordsøfond-vejens politiske holdbarhed.

31BUS1SEKTION-161001.jpg

3. Særaftale for Tyra

Hvis staten og DUC ender med at forhandle et nyt kulbrintefradrag på plads, vil det formentlig gælde for hele Nordsøen. Men det er også en mulighed, at man laver en særaftale for Tyra-feltet, en såkaldt special field allow­ance. Både i Norge og i særdeleshed i Storbritannien har man arbejdet med disse regler, og det har blandt andet ført til, at Maersk Oil tog beslutningen om at sætte sit store Culzean- gasfelt i produktion. Ifølge Berlingskes kilder har denne mulighed været drøftet i det bredere arbejde med Nordsø-strategien, men den skulle være taget af bordet igen for at gøre plads til en aftale, der er dækkende for hele Nordsøen.

DER KOMMER IKKE EN AFTALE

Bus_top_2

1. Tyra lukkes

De fleste sætter i disse dage deres penge på, at der kommer en aftale mellem staten og DUC, men risikoen for, at det hele falder på jorden, er der. I det tilfælde har Maersk Oil ­annonceret, at Tyra vil lukke i oktober 2018. »Bluf,« siger nogle, men bredt i olielandskabet er der enighed om, at man ikke bluffer på ­Esplanaden.

Hvis Tyra ender med at lukke, vil det ramme den danske del af Nordsøen hårdt. Tyra er knudepunkt for mere end 90 pct. af den danske gas, og selv om der formentlig kan findes løsninger for en del af den gas, vil felter svarende til omkring 50 pct. af gasproduktionen være i overhængende livsfare. Desuden vil man lukke for fremtidige muligheder, hvis ikke infrastrukturen er til stede i Nordsøen.

28BUSMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg

2. En anden tager over

Det er ikke billigt at stoppe produktionen fra et oliefelt, og det er stadig relativt jomfruelig grund for både Danmark og Maersk Oil, selv om man formentlig kan trække på DUC-partnerne Chevron og Shells erfaringer.

Hvis ikke der kommer en aftale, ser DUC ikke nogen forretning i Tyra, men det kan være, at nogle andre selskaber gør det. Og hvis de er klar til at overtage ansvaret med at få Tyra-platformen på benene igen, kan der formentlig laves en aftale. Det gode spørgsmål er så, om ikke Maersk Oil har så tilpas mange stordriftsfordele i Danmark, at det bliver svært for andre selskaber at få økonomi i Tyra, hvis ikke Maersk kan.

Fredag - Mærsk varsler lukning af Tyra-feltet

3. Maersk køber DONG

I den mere spekulative afdeling peger nogle kilder på, at Maersk ville kunne redde frem­tiden for Tyra-feltet ved at købe DONGs olie- og gasdivision. Det skyldes dels det gamle kulbrintefradrag på 250 pct. I flere årtier var DONG deltager med 20 pct. i alle efterforskninger i Nordsøen, og da man kun har haft en relativt beskeden produktion fra Siri-feltet, har DONG opbygget et større skatteunderskud.

Et oliebryllup mellem de to selskaber har længe været et varmt emne på rygtebørsen, og hvis Maersk overtager DONGs olie og gas, overtager de også dette aktiv, som kan bruges til at nedsætte Maersk Oils effektive skatte­betalinger betydeligt og måske give ny mening til investeringerne i Tyra-feltet.

Sådan et skatteunderskud har naturligvis en pris, men efter de store problemer med DONGs Hejre-felt har DUC væsentligt mere at bruge det underskud til, end DONG har.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen