Del : SMS
Berlingske Business

Rekordstor bøde til Greenpeace efter aktion i Grønland

CAIRN/
Greenpeace-aktivister kravler op på boreriggen Leiv Eiriksson ud for den grønlandske kyst i 2011. Det koster nu organisationen en rekordstor bøde. Arkivfoto. Foto:

Miljøorganisationen Greenpeace får hidtil største bødestraf efter aktioner mod en af olieselskabet Cairns boreplatforme ved Grønland i 2011.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det koster Greenpeace Danmark og Greenpeace International rigtig dyrt i Grønland at aktionere mod en boreplatform, der var i gang med prøveboringer.

Politimesteren i Grønland har netop idømt miljøorganisationens danske og internationale organisation bøder på i alt 175.000 kr. for bl.a. husfredskrænkelse. Greenpeace Danmark fik den største bøde på 100.000 kr. Bødestraffen er den hidtil største, Greenpeace har fået i forbindelse med aktioner i Rigsfælleskabet.

Baggrunden på det højere bødeniveau er, at Greenpeace-aktivister tre gange i september 2011 ulovligt lod sig hænge op under eller kravlede op på boreplatformen Leiv Eriksson i farvandet vest for Diskoøen. Platformen lå nogle hundrede kilometer nordvest for Nuuk.

Pix-Lego

Leiv Eriksson udførte prøveboringer efter olie for britiske Cairn Energy, som i dag ikke længere er aktiv i Grønland.

I den første sag lod to Greenpeace-aktivister sig hejse op i en klokke under boreplatformen. Aktivisterne hang der, indtil de blev anholdt og fjernet af politiet og Arktisk Kommando, dvs. det danske forsvar i Grønland.

Ved en senere lejlighed kravlede organisationens internationale generalsekretær, sydafrikaneren Kumi Naidoo, og en norsk aktivist, om bord på boreskibet.

Under armen havde generalsekretæren 50.000 underskrifter fra folk verden over, der alle krævede, at Cairn fremlagde en beredskabsplan for, hvordan selskabet ville rydde op efter et olieudslip. De to aktivister blev ligeledes anholdt og fjernet.

Til sidst kravlede 16 aktivister ombord for at protestere. Dem fjernede myndighederne også.

CairnEnergy_Business

Retten har i sagerne mod Greenpeace lagt vægt på karakteren og omfanget af aktionerne, bl.a. at aktivisterne  i flere dage forhindrede boringer, samtidig med at én af aktionerne også udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko. Det siger politiets chefanklager, vicepolitimester Morten Nielsen.

»Især Greenpeace Danmark får en pæn høj bøde, der er noget højere end, hvad organisationen har fået for tidligere aktioner, dvs. husfredskrænkelser, i Danmark. Fra rettens side blev der lagt vægt, at det her er ret omfattende og noget, der medførte driftstab for olieselskabet. Cairn måtte stoppe boringerne, fordi nogen aktivister løb rundt på boreplatformen eller han under den,« siger næstkommanderende for Politimesterembedet i Grønland.

I 2005 blev Greenpeace idømt 30.000 kr. i bøde for en aktion, efter at 15 medlemmer i 2003 lavede en aktion mod dansk landbrugs hovedkontor på Axelborg i København.

fiskeri til arkiv

I 2011 blev Greenpeace Norden idøm en bøde på 75.000 kr. Baggrunden var, at 11 aktivister under klimatopmødet i København i 2009 lavede en aktion under Dronning Margrethes gallamiddag.

I den aktuelle sag nedlagde anklagemyndigheden i Grønland påstand om, at Greenpeace Danmark i forbindelse med aktionerne på boreplatformen skulle idømmes en bøde på 200.000 kr., mens Greenpeace International skulle idømmes en straf på 500.000 kr. i bøde.

Bøderne blev noget lavere, fordi retten lagde vægt på, at aktionerne foregik for fire år siden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere