Del : SMS
Berlingske Business

Pensionsselskaber presses ud af de grønne investeringer

30BUSPix2-Cop21.jpg
Årets klimatopmøde COP21 indledes i dag i Frankrigs hovedstad, Paris. Her skal verdens lande blive enige om bindende mål for en klimaaftale, der skal begrænse udslippet af CO2. Både politikere, erhvervsliv og NGO'ere vil møde talstærkt op. Danske pensionsselskaber satser på flere grønne projekter, der kan åbne for flere investeringer og ikke mindst et bedre afkast. Foto: Alessandro Bianchi/Reuters.

Pensionsselskaber er vilde med at investere danskernes pensionsopsparing i grønne energiprojekter. Men de er ikke de eneste investorer, der har fået øje på grønne projekter. Flere danske pensionsselskaber er i øjeblikket påpasselige med investeringerne, især i vindmøller, fordi afkastet er for ringe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske pensionsselskaber har de seneste seks år i stigende grad fået øjnene op for at investere pensionsopsparernes penge i projekter, der fremmer grøn energi. Det sker i takt med, at markedet for grøn energiteknologi og infrastrukturprojekter med en grøn profil er modnet.

Det viser en rundspørge til syv af landets største pensionsselskaber samt ATP op til klimatopmødet COP21, som løber af stablen i Paris de næste par uger.

Det er imidlertid ikke kun de danske pensionsselskaber, der er interesserede i at investere i grønne projekter.

Mandag - pension

Institutionelle investorer fra hele verden kappes med risiko­villige kapitalfonde og de store energiselskaber om at komme med i de gode investeringsprojekter inden for især vindmøller, og det gør livet besværligt for pensionsselskaberne, der af hensyn til pensionsopsparerne er nødt til at være mindre risikovillige.

Derfor er selskaberne blevet mere påpasselige med at investere i især vindmølleprojekter.

Helt præcis hvor meget de enkelte pensionsselskaber har investeret i grøn energi, og hvordan udviklingen har været over tid, er svært at få tal for. Ifølge den første opgørelse af sin art fra brancheorganisationen Forsikring og Pension har pensionsselskaber siden sidste år investeret 42 mia. kroner i vedvarende energi. Det er næsten tre gange så meget som de knap 16 mia. kroner, der blev investeret i fossilt brændsel. Investeringerne er dog meget små i forhold til pensionsselskabernes samlede formue på 2.700 mia. kroner.

q

Når investeringerne ikke er højere, skyldes det blandt andet, at balancen mellem afkast og risiko tipper stadig længere væk fra, hvad pensionsselskaberne finder rimeligt.

ATP satser på underleverandører

Hos ATP ligger investeringerne i grøn energi på omkring otte-ti mia. kroner, hvilket svarer til otte-ti pct. af de 100 mia. kroner, som ATP kan investere frit.

ATP foretrækker at investere i værdi­kæden med underleverandører og i forsyningsnettet til for eksempel store vindmølleprojekter frem for selve vindmølleparken, fordi den del af investeringen ofte er forbundet med stor politisk usikkerhed på det nationale niveau.

Samtidig oplever ATP, at afkastet på investeringer i vedvarende energiprojekter er under pres.

»Udbuddet af aktiver inden for alternativ energi er ikke stort nok i forhold til den efterspørgsel, der er fra investorerne i øjeblikket. Alle er på jagt efter at finde afkast i markedet. De minder på mange måder om en statsobligation, men giver et lidt højere afkast. Derfor er der mange pensionsselskaber, der søger hen mod vindmøller, men udbuddet lige nu er ikke stort nok, og dermed falder afkastet,« siger Ulrik Weuder, underdirektør med ansvar for infrastruktur, energi og natur­ressourceinvesteringer hos ATP.

Friis

Samme oplevelse har Industriens Pension, der blandt andet har investeret i havvindmølleparker.

»Vi kan i meget runde tal hente et afkast på et par procent på obligationerne i de her år. Afkastet på investeringer i vindmøller er meget forskelligt fra projekt til projekt. Men jeg kan nævne et eksempel på en investering, vi ikke vil foretage i dag, og det er landbaseret vindkraft i Tyskland. Der ligger afkastet nede på 4,5 pct. til fem pct. Det er et for lille merafkast, når vi tager illikviditeten, den øgede risiko og ekstra administration ved investeringerne i betragtning,« siger Jan Østergaard.

Også hos PensionDanmark, der er et af de meget aktive pensionsselskaber, når det gælder grønne investeringer, har den øgede interesse for grønne investeringer haft effekt.

»Efter vi fik gennembruddet tilbage i 2010 med investeringer i havmølleparker, er interessen fra andre institutionelle investorer øget markant. Det har presset prisen op på eksisterende vindmølleparker, og derfor har vi også fundet nye typer af infrastrukturinvesteringer, hvor vi fortsat kan høste en developer-gevinst eller en first mover-gevinst. Samtidig arbejder vi på at få skabt politiske beslutninger, som kan bane vejen for flere af denne type af investeringer,« skriver Torben Möger Pedersen i en mail til Berlingske Business.

03BUSGrundfos.jpg

Problemerne med at få et tilstrækkeligt afkast af grønne investeringer er ikke kun et dansk fænomen. Det fortæller Olaf Remmler, der er energieksper og medlem af ledelsen i det internationale konsulentfirma PA Consulting Group. Med base i Tyskland rådgiver han investorer af alle typer om investeringer i grøn såvel som konventionel energi.

Konkurrence med kapitalfonde

Ofte kommer for eksempel de store vindmølleparker i udbud, og her kommer pensionsselskaberne ofte til kort.

»Pensionsselskaberne oplever, at de skal være meget aggressive for at få succes i et udbud, men det kan de ikke af hensyn til deres opsparere. De konkurrerer med kapitalfonde, som er langt mere aggressive og villige til at tage en risiko,« siger Olaf Remmler, der understreger, at det ikke er kapital, der mangler i markedet. Ifølge ham vil et godt resultat på COP21-topmødet, hvor regeringerne fra hele verden forpligter sig på bindende mål for at nedsætte CO2-udslippet, skabe flere grønne projekter at investere i.

Det svenske energiselskab Vattenfall er udvalgt til at opføre h

»Det er først, når vi ser, om og hvordan de enkelte lande har tænkt sig at leve op til deres forpligtelser, og om de skaber bedre rammevilkår for grøn energi, at vi vil se en effekt,« siger Olaf Remmler.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere