Del : SMS
Berlingske Business

Olierig kollapser i Mærsk-oliefelt i Qatar

Mærsk Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Mærsk Oil - Oliefel
Foto:

Mandskabet på en flunkende ny olierig i Maersk Oils oliefelt i Qatar måtte søndag evakueres i redningsbåde, da det ene ben kollapsede. Ingen kom dog til skade. Greenpeace kritiserer sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

De ansatte på en olierig i et Maersk Oil oliefelt er i søndags blevet reddet i redningsbåde, da en ben på riggen kollapsede ved Doha i Qatar.

Riggen står på det store felt »Al Shaheen«. Maersk Oil siger, at ingen personer kom til skade ved kollapset.

Det skriver den norske avis Aftenposten i dag, tirsdag.

Ulykken skete ifølge avisen, da mandskab fra riggen «Rumailah» fra firmaet Gulf Drilling blev evakueret, da det ene ben gav anledning til bekymring.

De involverede selskaber lagde i første omgang låg på sagen, da Aftenposten tog kontakt med dem.

Både redningsbåde og mandskab havnede i vandet, da det ene ben på Gulf Drillings rig, der er bygget i 2014, kollapsede.

Maersk Oil bekræfter i dag over for Aftenposten, hvad der er sket.

»Vi støtter Gulf International Drilling som ejer og operatør af riggen Rumailah. Alt personale kom uskadt fra hændelsen, og det samme gælder faciliteterne på Al Shaheen,« siger Daniel Canty, Maersk Oils pressemand.

I en pressemeddelelse, der er udsendt af Gulf Drilling gennem børsen i Qatar tirsdag morgen, fortæller selskabet, at riggen skal på et værft for at blive repareret.

Disse reparationer vil tage nogle måneder.

Riggen har i øvrigt for nylig været til serviceeftersyn og en række reparationer, da der for et par måneder siden var problemer med at hejse et af de ben på båden, der kan sænkes ned på havbunden, op.

Boreriggen går under betegnelsen »lift boat«. Det betyder, at det er et fartøj med et stort åbent dæk med plads til udstyr og forsyninger til forskellige operationer til havs.

Det enorme Al-Shaheen-feltet i havet ud for Qatars er uhyre vigtig for Maersk Oil. I 22 år har Maersk som operatør haft en gylden kontrakt med den rige oliestat, Qatar.

I 2017 udløber aftalen for Maersk Oil, og dermed er selskabets fremtid uvis i Al-Shaheen.

Oliestaten har inviteret internationale olie- og gasselskaber til at byde på opgaven som operatør af Qatars største oliefelt.

Sidste år kom hele 34 procent af det danske olieselskabs samlede olieproduktion af Al Shaheen-feltet.

Maersk producerer mere en en tredjedel af Qatars daglige olieproduktion, omkring 300.000 tønder olie pr. dag. Gulf Drilling International er stiftet i 2004 og har 60 procent af boreopgaverne i Qatar

I 2014 kom 34 procent af Maersk Oils samlede olieproduktion fra Al Shaheen-feltet.

Miljøorganisationen Greenpeace ser alvorligt på kollapset på olieriggen i Qatar. Det bør ifølge organisationen give stof til eftertanke, at ulykken kan ramme en olierig med helt nyt udstyr og under sydlige himmelstrøg i en tid, hvor olieselskabet Shell er på vej til at lave efterforskningsboringer i Tjutkerhavet nord for Alaska under langt mere udfordrende klimatiske forhold.

Greenpeace er kritisk over for olieboringer under både varme og kolde himmelstrøg efter den aktuelle sag.

»Det her er endnu et eksempel på, at olieproduktion aldrig er sikker. Selv ikke i varmt farvand. Hvordan nogen kan synes, det er ok at sende gammelt udstyr til det allerfjerneste Arktis, kan jeg simpelthen ikke forstå«, siger Birgitte Lesanner, kampagnechef i Greenpeace.

Organisationen siger, at Shells boringer efter olie i Tjukterhavet nord for Alaska kan starte når som helst efter, at tilladelsen fra den amerikanske regering trådte i kraft sidste uge.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere