Del : SMS
Berlingske Business

Olieoptimisterne tror på Arktis

NORWAY/
Olieoptimisterne ser mod Arktis i Norge. Analysehuset Rystad regner med, at der i 2030 kan være 9 olie- og gasfelter i Nordnorge, heraf de 7 i Arktis. Her ses en borerig, der bliver brugt til at lede efter olie i Barentshavet, som er rig på olieressourcer.  Foto:

I næste måned starter italienske Eni sin olieproduktion i Barentshavet i den norske del af Arktis. Og norske Statoil er tæt på at træffe endelig beslutning om at investere 40-50 milliarder kr. i at bygge gigantisk oliefelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2000 blev det første af flere oliefund gjort i Barentshavet næsten 90 km nordvest for det nordnorske offshore-center i Hammerfest, der er den allernordligste »rigtige by« i Arktis.

Det tager normalt mange år at udvikle og få opbygget et oliefelt – uanset hvor i verden. I løbet af næste måned venter de norske oliemyndigheder og Italiens største olieselskab, Eni, at selskabet pumper den første olie op fra feltet med navnet Goliat.

En flydende kæmpeplatform med samme navn er allerede på plads på feltet. Det kan blive begyndelsen på et arktisk oliebonanza. Trods de rekordlave, internationale priser på olie og naturgas ser både olieselskaber og analytikere i øjeblikket optimistisk på mulighederne for, at industrien med norske Statoil i spidsen på længere sigt kan hente masser af olie og gas op fra undergrunden i Arktis.

hammer

I norske Statoil er man tæt på at træffe endelig beslutning om at bygge det gigantiske oliefelt Johan Castberg. Det bliver en investering på et sted mellem 40 milliarder kroner og 50 millliarder kroner. Den store olieproduktion nordvest for Hammerfest i Barentshavet skal efter Statsoils foreløbige offentliggjorte plan begynde i 2022.

Enorme forekomster

Enorme ressourcer af fossile brændsler i dette havområde og den nordlige del af Norskehavet ligger og venter på at blive hentet op fra dybet. I olieselskaberne drømmer de om at score kassen på norske offshore-projekter i undergrunden nord for polarcirklen.

Men hverken Eni, der i løbet af februar begynder produktion på sit Goliat-felt, Statoils Johan Castberg-felt eller en række planlagte nyudbygninger af andre gas- og gasfelter i Barentshavet og den nordlige del af Norskehavet, vil være rentable med den nuværende oliepris på ca. 30 dollar pr. tønde olie.

USA-OBAMA/ALASKA

I analysehuset Rystad Energy i Oslo peger chefen, managing partner Jarand Rystad, over for Berlingske på, at olieselskaberne har en ambition om at tilrette og effektivisere projekterne, så felterne i løbet af nogle år og på langt sigt kan blive lønsomme med en oliepris på omkring 50 dollar pr. tønde. Målet er at få ti procent i afkast af investeringerne. Det regnes i industrien for en aggressiv investeringsstrategi.

»Men en lønsom produktion med en oliepris på 50 dollar pr. tønde olie er ikke en urealistisk ambition. Jeg venter en trecifret oliepris pr. tønde olie, når vi nærmer os 2020. Derfor kan det blive meget lønsomt for olieselskaberne at gå i gang med investeringer i en række kommende projekter,« siger Jarand Rystad om fremtidens muligheder i Arktis.

Olieeventyret rykker nordpå

Samtidig med, at der er udsigt til en nedgang i olie- og gasproduktionen i den norske del af Nordsøen, venter Rystad Energy en kraftig stigning i produktionen i den i dag på mange måder jomfruelige og uberørte norske del af Arktis.

»Efter 2040 er det mest sandsynlige, at over halvdelen af hele den norske produktion af olie og gas vil komme fra Nordnorge,« siger Jarand Rystad.

BGGROUP-M&A/SHELL-EU

Verden er for tiden oversvømmet med olie, og olieprisen er i bund. Årsagen er den krig på volumen, der foregår mellem verdens olieproducenter.

»Vi har sidste år oplevet det kraftigste fald i olieproduktionen i verdenshistorien. Risikoen er, at der bliver investeret alt for lidt i årene 2018-20, så efterspørgslen på olie og prisen vil stige kraftigt,« siger han.

Siden oliepriserne kollapsede, har olieselskaber verden over – ifølge analysehuset Wood Mackenzie, der har offentliggjort flere end 10.000 rapporter om råvarer til kunder lige fra olie- til mineindustrien – haft forsinkelser på 68 nye store olie-og gasprojekter og investeringer for næsten 400 milliarder dollar eller 2.754 milliarder kroner, skrev Financial Times den 14. januar i år.

Forsinkede olieprojekter

Listen over forsinkede projekter omfattede Statoils Johan Castberg-felt i Barentshavet, BPs Mad Dog 2 i Den Mexicanske Golf og udbygningen af et felt i Kasakhstan.

US-SHELL-REPORTS-LARGE-DROP-IN-QUARTERLY-EARNINGS

Men kun fire dage senere kom Statoil-chefen, Eldar Sætre, på en oliekonference i Sandefjord med den overraskende meddelelse, at Statoil og partnerne Eni og Petoro havde besluttet at investere i et flydende produktionsskib til Johan Castberg-feltet. Statoil var blevet enig med sine partnere om en såkaldt grovskitse for udbygningen. Det forklarer en talsmand for Statoil på dennne måde:

»Vi har halveret omkostningerne til 50-60 milliarder norske kroner. Og det ser ud til, at vi kan få en fornuftig og lønsom forretning ud af projektet,« siger Rúni M. Hansen, chef for Statoils arktiske enhed til Berlingske.

US-SHELL-REPORTS-LARGE-DROP-IN-QUARTERLY-EARNINGS

I danske kroner svarer det til, at Johan Castberg vil koste 40-47 milliarder kroner at bygge og gøre klar til produktion i 2022. Statoil vurderer, at feltet rummer 450-650 millioner tønder olie, og det gør Johan Castberg til det største felt i Barentshavet.

Ny og billigere teknik

»Vi har haft forundersøgelser og efterforskning efter olie og gas i Barentshavet i 35 år. Det er et meget interessant fokusområde, der passer godt ind i vores øvrige portefølje,« siger Rúni M. Hansen.

07busros.jpg

Som operatør og leder af projektet har Statoil valgt en FPSO-løsning, dvs. en flydende olieplatform eller skib. Den endelige konstruktion er ikke besluttet endnu, siger Statoils arktiske chef.

Frem for at investere i en almindelig boreplatform på ben på havbunden eller en borerig, hvor olien skal føres fra offshorefeltet til land i rørledninger, sparer man mange penge med FPSO-løsningen uden rørledninger til land. Fra den flydende platform og måske andre platforme på andre offshoreprojekter ud for Nordnorges kyst skal olien i løbet af de kommende årtier muligvis føres i land med tankskib til en terminal i Nordnorge. Og det hele kan skabe et stort opsving i beskæftigelsen i regionen.

NORWAY-OIL-ACCIDENT-FILES

Statoil og partnernes endelige beslutning om at investere de 40-47 milliarder kroner i Johan Castberg vil blive taget i 2017. Oliefeltet med flere end 30 brønde ventes at have en levetid på 30 år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere