Del : SMS
Berlingske Business

Obama slukker drøm om oliebonanza i Arktis

USA-OBAMA/ALASKA
Få uger efter at giganten Shell har opgivet sine ambitiøse planer om at bore efter olie i Tjukterhavet, også kaldet Ishavet, nordvest for Alaska, har USAs regering med præsident Barack Obama i spidsen besluttet at aflyse salget af nye licenser til efterforskning med prøveboringer i Alaska i 2016 og 2017. Foto:

Drømmene om at få sat skub i olieboringer til havs i Arktis er foreløbigt blevet et gevaldigt flop. Præsident Obamas beslutning om at aflyse salget af licenser til prøveboringer ved Alaska i 2016-17 kan få store konsekvenser for oliejagten i hele Arktis, vurderer eksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klimaforandringerne og den smeltende is i store havområder i Arktis skulle allerede så småt have sat gang i transformeringen af fiskerisamfund i Grønland, Alaska, Canada og Rusland til et oliebonanza.

Siden 1945 har olieselskaberne foretaget omkring 2.500 prøveboringer inden for Den Arktiske Cirkel. Af dem er de omkring 400 offshore.

Men industriens og regeringers drømme om at få sat skub i udviklingen af arktisk efterforskning og udvinding af fossile brændsler til havs er foreløbigt blevet et gevaldigt flop. Lige bortset fra Norge.

BGGROUP-M&A/SHELL-EU

Få uger efter at giganten Shell har opgivet sine ambitiøse planer om at bore efter olie i Tjukterhavet, også kaldet Ishavet, nordvest for Alaska, har USAs regering med præsident Barack Obama i spidsen besluttet at aflyse salget af nye licenser til efterforskning med prøveboringer i Alaska i 2016 og 2017.

Disse to ting kan få store konsekvenser for oliejagten i hele Arktis, vurderer både olieeksperter og Greenpeace.

»Alt tyder på, at store investeringer i enhver form for arktisk efterforskning, prøveboringer og efterfølgende produktion af olie er skubbet mindst fem til ti år ud i fremtiden. De få investeringer, olieselskaberne har til efterforskning, ryger andre steder hen. De folk rundt omkring, f.eks. i Grønland, der håber på, at olieudvinding i Arktis er en lotteriseddel til en bedre økonomi, kan vente rigtig, rigtig længe,« siger vicedirektør Flemming G. Christiansen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

US-SHELL-REPORTS-LARGE-DROP-IN-QUARTERLY-EARNINGS

Håbet om at realisere et arktisk olie- og gaseventyr til havs i kølvandet på, at mere og mere is smelter om foråret, sommeren og efteråret og gør havene isfri på grund af global opvarmning, har i lang tid været en hjørnesten i bl.a. den russiske regerings ambitioner om økonomisk udvikling.

arktisk

Men også hos verdens største olie- og gasselskaber har der over over flere årtier været fokus på det jomfruelige Arktis. Med undtagelse af den arktiske del af Norge har prøveboringerne imidlertid skuffet fælt. I 2010 og 2011 var der meget høj aktivitet ved Vestgrønland. Blandt andet brugte det britiske olieselskab Cairn Energy et stort encifret milliardbeløb på otte resultatløse prøveboringer. Briterne opgav Grønland. Ifølge de nationale amerikanske, geologiske undersøgelser, U.S. Geological Survey, USGS, kan havbunden mellem Vestgrønland og Canada muligvis rumme olie og naturgas svarende til 17 milliarder tønder olie.

Siden 2011 har ingen olieselskaber lavet prøveboringer i Grønland. Der har dog været svag akvititet i form af bl.a. seismiske undersøgelser, og olieselskaberne har ikke helt opgivet deres licenser.

Den tidligere regering i Grønland fremlagde sidste år en oliestrategi, hvis mål var at fremme mulighederne for at gøre kommercielt bæredygtige oliefund. Målet var at få to oliefelter i henholdsvis 2020 og 2025, som kunne indbringe den grønlandske Råstoffond, som Grønlands Selvstyre har etableret, et trecifret milliardbeløb i skatteindtægter frem til 2060. I dag regner man i den grønlandske råstofstyrelse ikke med, at der kommer prøveboringer efter olie på denne side af 2020.

07busros.jpg

I arktisk Canada skrinlagde Chevron offshore prøveboringer i december sidste år, mens BP og ExxonMobil har gjort det i år. I Rusland har USAs og EUs sanktioner mod Rusland efter Ruslands annektering af Krim fået ExxonMobil til at trække sig ud af et joint venture med russiske Rosneft i Karahavet. Og i 2012 og 2014 har Statoil og franske Total trukket sig ud af et gigantisk og kostbart russisk offshore gasprojekt i Barentshavet.

I GEUS siger Flemming G. Christiansen, at olieselskaberne udskyder investeringerne i Arktis, fordi der formentlig går en del år, før oliepriserne stiger så meget, at olieudvinding bliver rentabel.

»Nogen vil måske indvende, at olieindustrien først skal tjene penge på olie i Arktis om 15-25 år, så derfor kan det være lige meget, hvad olieprisen er i dag. Men det argument holder bare ikke. Olieselskaberne har ikke råd til at investere i geologiske data og aktiviteter. Satsningen på efterforskning i Arktis bliver derfor skubbet mange år ud i tiden, fordi pengene går andre steder hen,« siger Flemming G. Christiansen.

Shells officielle forklaring på beslutningen om at trække sig ud og indstille de planlagte offshoreboringer i Alaska var skuffende strenge amerikanske miljøregler, høje driftsomkostninger og skuffende efterforskningsresultater.

Selskabet har hidtil brugt syv milliarder dollar eller med dagens kurs 46 milliarder kr. på køb af licenser og efterforskning ud for det nordvestlige Alaska. Shell har måttet erkende, at de nu skrinlagte boreplaner har skadet gigantens omdømme. Det er kun syv år siden, at Shell, Statoil, spanske Repsol og italienske Eni betalte 2,7 milliarder dollar for offshorelicenser i Alaska. På det tidspunkt lå olieprisen på 150 dollar pr. tønde. I dag er den nede på knapt 50 dollar eller 328 kr.

Obamas beslutning om et reelt stop for olieefterforskning i den amerikanske del af Arktis er ifølge miljøorganisationen Greenpeace »en fantastisk sejr for det sårbare arktiske miljø, klimaet og de millioner af mennesker, der har kæmpet for denne beslutning.

»I årevis har mennesker over hele verden kæmpet for at få USA til at standse arktiske olieboringer, og nu bærer arbejdet frugt. Beslutningen om at droppe salget af nye borelicenser i Arktis er en vigtig delsejr i beskyttelsen af Arktis. Næste skridt er at sprede stoppet for olieboringer til hele Arktis og gøre beslutningen permanent«, siger Jon Burgwald, Arktis-ansvarlig i Greenpeace.

Underskudsforretning i Norge

Der, hvor der sker mest i øjeblikket, er i den den norske del af Barentshavet, hvor regeringen i Oslo snart ventes at udbyde nye efterforskningslicenser.

Et af Europas største olieselskaber, ENI, afventer i øjeblikket tilladelse fra de norske oliemyndigheder til i slutningen af i år at gå i gang med at hente olie op fra havbunden med den flydende olieplatform med navnet Goliat, som Statoil er medejer af. Det bliver en milepæl i arktisk olieindustri. Foreløbig tegner produktionen til at blive en gevaldig underskudsforretning.

Når der kommer gang i verdens hidtil nordligste oliefelt, skal der dagligt pumpes 100.000 tønder olie op fra havbunden. ENI er to år efter sin tidsplan og har foreløbig overskredet investeringsbudgettet med 11 milliarder kr.

I løbet af første halvår af 2016 præsenterer Statoil sine planer om at bygge et kæmpe oliefelt, Johan Castberg, ligeledes i Barentshavet. Den norske nationalbank, Norges Bank, har tidligere i år vurderet, at begyndelsen på udbygningen af feltet sker i slutningen af 2018.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere