Del : SMS
Berlingske Business

Nye fyringer truer i DONG

27BUSHenrik-Poulsen-195924.jpg
DONGs administrerende direktør, Henrik Poulsen, forberedte i går medarbejderne på, at der er udsigt til fyringer. Arkivfoto: Nikolai Linares

DONG skal have høvlen frem og tilpasse sin olie- og gasforretning til de underdrejede markedsvilkår. Det vil koste arbejdspladser, forventer topchef i DONG Henrik Poulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Poulsen var i gråt jakkesæt, grå skjorte og gråt slips, da han tirsdag stillede sig op foran medarbejderne i DONGs olie- og gasforretning. Og budskabet, som den administrerende direktør leverede i glas­hovedkvarterets store auditorium, var da også gråt i gråt.

27BUSDong-beholder-olieforr.jpg

Sammen med direktøren for olie- og gasdivisionen (E&P), David Cook, forklarede Henrik Poulsen, at skilsmissen i DONG er aflyst: E&P bliver en del af energikoncernens kommende børsnotering. Men det bliver ikke uden omkostninger for forretningsbenets medarbejdere, der må se frem mod fyresedler.

»Vi har sagt, at det er vores forventning, at der vil blive behov for at reducere i medarbejderantallet, så vi har en opgave i at tænke det ordentligt igennem og udstikke den rigtige retning, men samtidig ikke efterlade med­arbejderne i usikkerhed for længe,« sagde Henrik Poulsen efter mødet til Berlingske.

Usikkerhed blandt ansatte

Problemet for DONGs olie- og gasforreting er, at de lave olie- og gaspriser æder fundamentet for en rentabel forretning. Ligesom mange andre olieselskaber har DONG allerede været igennem hårde nedskæringer, og Henrik Poulsen fortalte tidligere på året, at omkostningsreduktionerne, når man sammenholder 2014 med 2016 vil være på lige over 15 procent. Med disse besparelser er der røget en hel del job.

jens chr

Blandt de medarbejdere, der er tilbage, og som var til stede i auditoriet eller med på videolink fra Esbjerg og fem lokationer i udlandet, var usikkerheden også til at føle på, medgiver Henrik Poulsen over for Berlingske.

»Ja, der er usikkerhed. Det må jeg sige, at det er der. Vi har meldt ud, at vi er nødt til at fortsætte tilpasningen af E&P til det markedsmiljø, vi er i, for, at forretningen kan bidrage positivt til en kommende børs­notering. Det indebærer, at vi skal ind at se på, hvordan vi kan reducere omkostninger og investeringer. Det er et budskab, som skaber usikkerhed.«

Ikke bare i DONG

Hvor store nedbemandinger, DONG må ud i, er koncernen endnu ikke klar til at sætte tal på. Men den triste realitet for de 727 medarbejdere, der var i E&P i september, er, at jobsikkerheden nok ikke er meget bedre ude hos konkurrenterne.

HP

Ikke bare i Danmark, men i hele verden er der gennem de seneste 18 måneder foregået meget voldsomme nedbemandinger i takt med, at olie- og gaspriserne er fortsat med at falde. Herhjemme har Maersk Oil et mål om at spare 20 procent af sine omkostninger, og det førte i slutningen af sidste år til en endog meget stor fyringsrunde, hvor man tog afsked med 1.250 ansatte.

Det står dog formentlig endnu værre til hos mange af landets underleverandører til olieindustrien, der som regel er nogle af de første, der bliver pressede, når prisen på det sorte guld falder. Hvor mange job, lavkonjunkturen i olien har kostet i Danmark, er der ikke noget klart billede over, men usikkerheden er i hvert fald ikke kun i DONG, men i hele branchen, og det gælder desværre også globalt: Erhvervsmagasinet Forbes vurderede tilbage i oktober 2015, at oliened­turen har kostet 200.000 job.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere