Del : SMS

Ny kraftværksordre til dansk selskab

SAFRICA-NUCLEAR/
Den danske kraftværksproducent Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) har netop vundet en ordre på et nyt biomassekraftværk til 1,4 mia. kr., der skal ligge i byen Cramlington. Foto:

Det danske selskab BWSC har fået endnu en milliardstor ordre på et kraftværk i England og bidrager dermed til den rekordhøje eksport af dansk energiteknologi. BWSCs direktør er dog urolig for vigende kurs i den grønne omstilling i England.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den nordengelske storby Newcastle har det historisk set været kul, der har drevet kedlerne i den lokale industri. Byen var et centralt område i den britiske minidrift under den industrielle revolution, men nu bliver det en helt anden type brændstof, som området omkring Newcastle skal køre på.

Den danske kraftværksproducent Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) har netop vundet en ordre på et nyt biomassekraftværk til 1,4 mia. kr., der skal ligge i byen Cramlington.

»Ordren er helt oppe i superligaen. Den er en af vores helt store, der er med til at manifestere BWSC som markedsledende inden for biomassekraftværker. Det er vores ottende biomasseordre siden 2013 til en samlet værdi på over otte milliarder kroner, så der er virkelig eksportkroner i det her,« siger adm. direktør i BWSC, Anders Heine Jensen.

Rekordstor eksport

BWSC har sine rødder i en Danmarks mest ikoniske arbejdspladser gennem tiden: Det store B&W værft i København, hvor mellem 8-10.000 arbejdere havde deres gang midten af det 20. århundrede. BWSC er i dag ejet af japanske Mitsui, men selskabets største marked ligger hverken i Danmark eller i Japan.

Efter blandt andet at have udrullet en ny finansieringsstrategi sammen med DONGs tidligere guldfugle har BWSC leveret syv biomassekraftværker i Englang til en værdi af mere end otte milliarder kroner. Dermed er Allerød-virksomheden en bidragsyder til rekordstore eksport af energiteknologi, der sidste år beløb sig i 74,4 milliarder kroner – heraf stod den grønne energiteknologieksport for 43,6 milliarder kroner.

For BWSC bliver det i høj grad eksporten frem for det danske hjemmemarked, der skal trække den fremtidige vækst.

»Den type teknologi, som vi eksporterer, er udviklet i Danmark. Det er den, fordi vi tidligt investerede i grøn energi i Danmark, men det betyder også, at markedet herhjemme er mættet,« siger Anders Heine Jensen, »Vi ser bestemt muligheder for at gå ind på andre markeder. Vi kigger særligt efter Polen og Østeuropa i øjeblikket. Vi arbejder i hele verden med det her, blandt andet i Japan, hvor det også ser ud til, at der er gode muligheder.«

Hår i den engelske suppe

Men indtil videre har det altså været England, der har drevet væksten i BWSC, og sådan har det også været for en række andre, danske energiproducenter. Den danske energikæmpe DONG Energy har bygget en stor del af sine offshore havvindmøller i havene omkring Storbritannien, Siemens har leveret møller til flere projekter, og MHI Vestas ligger lunt i svinget til at begynde at gøre det.

På det seneste har der dog været nogle hår i suppen på det engelske energimarked. Det enorme Navitus Bay projekt, hvor MHI Vestas var foretrukken leverandør af vindmøller, fik ikke godkendelse til at gå videre, og samtidigt fjernede det britiske parlament de såkaldte Levy Exemption Certificates – en gulerod til virksomheder, der skærer i deres udledning af drivhusgasser.

»Jeg er noget nervøs ved, at man har fjernet de her Levy Exemption Certificates, for det har man gjort med tilbagevirkende kraft. Det er ret alvorligt, og det er noget, der svækker lysten til at investere i den type anlæg i Storbritannien og i England,« siger Anders Heine Jensen, »Det er ikke noget, der gør, at projektet bliver urentabelt. Men min bekymring er, at beslutningstagerne går ind og ændrer med tilbagevirkende kraft. Det er med til at svække tilliden til noget af det, der foregår. Og jeg troede ærligt talt ikke, at man gjorde sådan i Nordeuropa.«

BWSC omsatte i 2014 for 1,8 mia. kr. og lavede et overskud på 17 mio. kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere