Del : SMS
Berlingske Business

Nemmere at spare på energi og CO2 end ventet

03BUSGrundfos.jpg
Grundfos har forpligtiget sig til ikke at udlede mere CO2 end i 2008, selv om produktionen vokser. PR-foto

Danske virksomheder klarer sig ofte bedre end ventet, når de sætter mål for reduktion af CO2-udledning. Fokus på energibesparelser, bedre og billigere teknologi og en stålsat vilje er forklaringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er stor forskel på, hvordan danske virksomheder griber deres klimaindsats an, og hvilke mål de opstiller for sig selv i forsøget på at nedbringe CO2-udledningen.

Det viser en gennemgang af ni store danske virksomheders klimamålsætning, som Berlingske Business har foretaget forud for klimatopmødet, COP21, som finder sted i Paris fra 30. november til 11. december i år.

Til gengæld ser det ud til, at virksomhederne ofte er hurtigere til at opfylde deres målsætninger end ventet, og flere virksomheder har da også måttet revidere deres målsætninger opad, sådan som Danfoss netop har gjort, mens andre har indfriet deres mål før tid eller er foran målsætningen.

For et år siden opjusterede Mærsk Gruppen således sin målsætning frem mod 2020 fra en reduktion af CO2-udledningen på 20 procent i forhold til 2010 til en reduktion på 30 procent. Mærsk Gruppen omfatter containerrederi, olie- og gasudvinding, olietransport og havnedrift. Rederiet Maersk Line bidrager med langt den største del af CO2-besparelsen – helt præcist 83 procent af gruppens samlede besparelse.

Danfoss

Pumpevirksomheden Grundfos er formentlig den virksomhed i Danmark, der har det mest ambitiøse klimamål. Virksomheden har forpligtiget sig til ikke at udlede mere CO2 end i 2008, og målet har hidtil skullet nås ved egen kraft på forbruget.

Det er gået over al forventning. Grundfos’ CO2-udledning ligger i dag 19 procent under 2008-niveauet, mens omsætningen i samme periode er vokset 24 procent.

Det betyder dog ikke, at Grundfos’ med­arbejdere nu kan hvile på laurbærerne. Hvert år bliver der opsat nye målsætninger for energiforbruget for de enkelte fabrikker og afdelinger i Grundfos, som bliver fulgt op på månedlig basis.

Grundfos’ skrappe målsætninger hænger tæt sammen med, at virksomhedens kerneprodukt er energieffektive pumper. Ifølge Grundfos står pumper for omkring ti procent af verdens samlede elektricitetsforbrug.

»Som grøn teknologileverandør giver det mening at vise, at vi selv går foran med højere mål end andre. Samtidig ligger det i Grundfos’ værdigrundlag, at vi har en forpligtelse til at gå foran. Og så håber vi naturligvis også, at det kan være med til, at vi sælger flere grønne løsninger,« siger Pernille Blach Hansen, der er bæredygtighedsdirektør hos Grundfos.

Mest ambitiøs på det overordnede klimamål er dog Lego-koncernen, som i samarbejde med Verdensnaturfonden (WWF) har et mål om at producere mere vedvarende energi, end virksomheden selv bruger i 2020. Det sker ved, at Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi investerer massivt i vindmølleparker, blandt andet i Tyskland.

En samlet status på danske virksomheders klimamål er imidlertid umuligt at få. Hverken Dansk Industri (DI) eller WWF har kendskab til, at der skulle findes et samlet overblik. Begge organisationer er dog enige om, at der er en tendens til, at virksomhederne i højere grad fokuserer på energieffektiviseringer end tidligere, selv om det ikke er den eneste farbare vej.

»Energibesparelser er et rigtigt sted at begynde, men det kan også give mening for nogle virksomheder at investere i grøn energi og helst i noget, som gør en forskel, og som giver mening i den historie, virksomheden ønsker at fortælle, lige som det kan give mening at købe CO2-kvoter og cerfikater, hvis man ikke har andre muligheder,« siger John Nordbo, miljø- og klimachef hos WWF.

Sammen med virksomhederne forbedereder WWF og DI sig i øjeblikket på at tage til Paris og deltage i klimatopmødet.

Alle er enige om, at udsigterne til i hvert fald en delvis succes er bedre end nogensinde før, fordi arrangørerne denne gang har fået regeringerne til at melde deres egne, gennemarbejdede målsætninger ind på forhånd frem for at diktere en målsætning ovenfra. Pejlemærket er, at den globale opvarmning ikke må vokse med mere end to grader i fremtiden.

Det mål ventes ikke at blive nået med de indmeldinger, der er kommet. Alligevel er blandt andre DI optimistisk.

»Alt i alt tror vi på, at klimatopmødet kan give et løft i energiomstillingen, hvilket betyder nye markedsmuligheder og eksport for danske virksomheder. Vi har et mål om at øge eksporten af danske energiløsninger fra knap 75 milliarder kroner til 100 milliarder kroner. Det er en realistisk forventning, men det kan ende med, at eksporten bliver højere, afhængig af, om det går godt på topmødet,« siger Troels Ranis, branchechef i DI Energi.

30BBMVestas-aarsregnskab-pr.jpg

Også hos Danfoss er der optimisme at spore:

»Vi kommer ikke i mål med toprocentsmålsætningen. Men så må vi fortsætte arbejdet med endnu større intensitet. Vi kan nå rigtigt langt med energi­effektiviseringer. Det bliver virksomhederne sammen med de store byer, der skal gå foran. Meget af det, vi laver i dag i Danfoss, handler om byerne. Byerne har en stor implementeringskraft, og mange borgmestre sætter høje klimamål. København har for eksempel en mere ambitiøs klimamålsætning end Danmark,« siger Fleming Voetmann, chef for bæredygtighed og public affairs hos Danfoss.

Han forudser, at det meget vel kan ende med, at de mål, landene sætter sig, efterfølgende vil vise sig slet ikke at være ambitiøse nok i forhold til, hvad der rent faktisk kommer til at ske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere