Del : SMS
Berlingske Business

Møgsager kan skade Vestas' omdømme

31BUSvestas1-194805.jpg
Vestas’ group president Anders Runevad (tv) og CEO og bestyrelsesformand Bert Nordberg (th) måtte igennem en generalforsamling med ubehagelige spørgsmål. Foto: Bo Amstrup

Utilfredse aktionærer, søgsmål og ransagning. Flere dårlige sager skader vindmølle­giganten Vestas’ ry og rygte, vurderer to eksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

For en stor del af befolkningen vil de første associationer med navnet Vestas formentlig være grøn energi og et dansk væksteventyr.

Men flere dårlige sager har i den seneste tid stjålet mediebilledet, selv om virksomheden onsdag kunne præsentere et rekordregnskab, der blev vurderet til et rent 12-tal af aktieanalytikerne.

Aktier: Vestas og William Demant sparkede C20 i plus

Senest er Vestas blevet politianmeldt for at fuske med beviserne i sagen mod den forhenværende finansdirektør Henrik Nørremark. Samtidig har de tyske skattemyndigheder ransaget Vestas’ kontorer i Hamburg og Husum i en sag om mulige fiktive skattefradrag.

Vestas ransaget for skattefusk i Tyskland

Sagerne skader Vestas’ omdømme, vurderer Flemming Poulfelt, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS).

»Det er aldrig en rar situation. De fleste vil gerne have et ubeklikket ry og rygte. Nogle sager kan blive afviklet med forlig, men når politiet begynder at gå ind i virksomhedens motorrum for at finde materiale, er det ikke rart, uanset om det kommer ud til virksomhedens fordel eller det modsatte,« siger han.

»Når man går så vidt, efterlader det altid en fornemmelse af, at der er et eller andet om det. Ellers begynder myndighederne ikke at ransage en virksomhed,« tilføjer Flemming Poulfelt.

Flere af sagerne går flere år tilbage og vedrører tidligere chefer i Vestas’ øverste ledelse.

Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet, kalder sagerne for »efterslæb«, som den nuværende ledelse er blevet fedtet ind i.

»Det mest alvorlige er, hvis ikke de adresserer det. Det duer ikke i 2016. Aktionærerne har en legitim interesse i, hvad der foregår på direktionsgangene, og det kan man ikke tie sig ud af. De er afhængige af at have et godt image,« siger han.

Advokater ryster Vestas-træet

På generalforsamlingen onsdag afviste Vestas’ bestyrelsesformand, Bert Nordberg, alle beskyldninger om, at virksomheden skjulte oplysninger for investorer og myndigheder.

Anders Drejer mener imidlertid, at sagerne kræver mere handling fra Vestas’ ledelse.

»Der er folk, der efterlyser svar. Mange investerer i Vestas, og de har ret til at få at vide, hvad der foregår. De er afhængige af deres aktionærer. De er afhængige af at have et godt image i forhold til deres kunder og samarbejdspartnere,« siger han.

Ifølge Flemming Poulfelt kan de dårlige sager få konsekvenser for aktionærernes engagement i virksomheden.

»Det kan være, at nuværende eller potentielle aktionærer siger, at de ikke vil være en del af det. Hvis man kigger ud fra en markeds- og ejerbetragtning, er det ikke en god situation. Så enkelt er det,« siger han.

Flemming Poulfelt vurderer dog, at ledelsen har haft svært ved at lave en konkret handlingsplan, fordi sagerne er kommet løbende og går flere år tilbage.

»Udefra set kan man godt stille det spørgsmål: Burde ledelsen have reageret anderledes? Men hvis man prøver at kigge hen over årene, er det svært at se, hvordan man kunne have gjort det kommunikationsmæssigt. Man kan sikkert finde ting, som man burde have gjort anderledes, men det er nok ikke helt så nemt, som man umiddelbart ville forvente. Nogle i ledelsen var der ikke på det tidspunkt, hvor sagerne faktisk startede,« siger han.

Formand: Vestas har intet at skjule

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere