Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Medie: Shell tæt på exit fra den danske nordsø

Dan-feltet
Boreplatform i Danfeltet Foto:

Oliegiganten Shell er ifølge Reuters tæt på at sælge sin ejerandel i danske DUC, der producerer olie i A.P. Møllers eneretsbevilling i Nordsøen. Shells ejerandel kan være en mia. dollar værd. Men Shell kommer formentlig ikke uden om en samtale med staten, før salget kan finde sted.

En historisk ejerændring i Danmarks mest magtfulde olieselskab kan være under opsejling. Det internationale nyhedsbureau Reuters erfarer fra bankkilder, at oliekæmpen Shell overvejer at sælge din ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), hvor selskabet er den største aktionær.

SHELL-NIGERIA/LAWSUIT

DUC er det selskab, der udvinder olie på området, som hører under A.P. Møllers - Mærsks eneretsbevilling. Selv om Maersk Oil er operatør i partnerskabet, så er Shell den største aktionær og dermed den største ejer af olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen.

 

Hvis det lykkes Shell at sælge sin ejerandel i DUC, vil det være den største ændring af ejerforholdene i Nordsøen, siden A.P. Møller - Mærsk og netop Shell købte Chevrons ejerandel af DUC i 1987, og dermed langt større, end da staten pressede Nordsøfonden ind som ejer i forbindelse med forlængelsen af eneretsbevillingen.

Billede

Staten i central rolle

Men netop staten får formentlig en central rolle i Shells potentielle salg af DUC-andelen, fordi man i Danmark ifølge Undergrundsloven kun kan udforske og indvinde olie, hvis man har fået tilladelse fra klima- og energiministeren. Og disse tilladelser kan hverken direkte eller indirekte overdrages uden tilladelse fra selvsamme minister.

Da Shell ejer 36,8 pct. af DUC, vil Energistyrelsen formentlig følge tæt, om den bestemmende indflydelse i DUC ændrer sig så meget, at klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) skal godkende et eventuelt salg.Berlingske kontaktede mandag såvel ministeren som en række partier i Folketinget, men ingen af dem ville kommentere det potentielle salg af Shells ejerandel, al den stund at det ikke er officielt bekræftet.

​Usikkerhed i Nordsøen

Et eventuelt salg vil dog passe meget godt ind i tonerne fra Shells hovedkontor i Den Haag i Holland. Shell købte nemlig britiske BG for omkring 50 mia. dollar tilbage i 2016, og lige siden har selskabet forsøgt at sælge en række olie- og gasaktiver for at finansiere det enorme opkøb.

Her har Shells felter i Nordsøen ofte været nævnt som et muligt salgsemne. Dette gjorde Shell alvor af i sidste uge, hvor selskabet solgte en lang række britiske aktiver til firmaet ­Chry-saor, der har kapitalfonden EIG i ryggen.

Shells potentielle DUC-salg bidrager næppe til roen i den danske del af Nordsøen. Her har underleverandører længe været i et limbo, hvis lige man ikke har set i mange, mange år.

SHELL-RESULTS/

På den ene side har Maersk Oil bekræftet sit fortsatte fokus på Nordsøen. På den anden side har DONG Energy åbent sat sine aktiver til salg. Samtidigt pågår der i Nordsøen et stort arbejde med at forhandle nye rammevilkår på plads for at redde DUCs centrale Tyra-gasfelt, der genopføres eller tages ned. Disse forhandlinger har stået på i flere måneder. Maersk Oil havde egentlig sat næsen op efter en løsning inden udgangen af 2016, men der er endnu ikke nogen aftale klar

En stor del af Nordsøens fremtid afhænger af en afklaring af Tyra-situationen, fordi en meget stor del af gasforekomsterne transporteres over det centrale felt. Hvis Tyra lukker, vil en lang række andre felter også være eksistenstruede, fordi der ikke er noget sted at sende gassen hen.

Berlingske har kontaktet Shell og Maersk Oil med Reuters’ oplysninger, men ingen af de to selskaber har ønsket at kommentere dem.

Nils Smedegaard Andersen

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen