Berlingske Business

Manglende Nordsø-afklaring sætter stor oliehandel på pause

11BUSTYRA-154205.jpg
Usikkerheden i Nordsøen drejer sig først og fremmest om det centralr gasfelt Tyra, hvis platform er sunket ned i havbunden, i takt med at gassen fra feltet er blevet udvundet. Foto: Maersk Oil

DONGs langvarige flirt med Maersk Oil er sat på pause. Men DONGs tætte kontakt til Maersk for at sælge sin olie- og gasdivision kan ifølge kilder måske genoplives, når der findes en politisk løsning på rammevilkårene i Nordsøen og gasfeltet Tyra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ene selskab vil satse benhårdt på olie og gas i Nordsøen, det andet vil sælge sine olie- og gasfelter i Nordsøen.

De to selskaber har da også ad flere omgange været i tætte forhandlinger, med det formål at Maersk Oil skulle købe DONG Energys olie- og gasdivision.

Første gang var omkring årsskiftet 2015-2016, da det problemfyldte Hejre-felt var hovedårsagen til, at de to danske selskaber ikke kunne blive enige om en pris. Parterne lå ifølge Berlingskes oplysninger dengang mindst ti milliarder kroner fra hinanden.

Senest er de to selskaber begyndt at nærme sig hinanden, efter at DONG i november erklærede, at man endegyldigt vil sælge sin olie- og gasforretning. I mellemtiden er Hejre-feltet blevet nedskrevet til stort set ingenting.

Artiklen forsættes under grafikken

Men nu er et nyt problemfelt dukket op: Maersk Oils Tyra-felt. Feltet er central i de forhandlinger om rammevilkårene i Nordsøen, der i øjeblikket foregår på Christiansborg, men det langstrakte forløb og den medfølgende usikkerhed, der har stået på i henved 11 måneder, har sat de ellers tætte forhandlinger mellem Maersk Oil og DONG på pause, fortæller kilder til Berlingske.

»De forhandlinger er stoppet. Der har været en tæt dialog, og det kan godt være, at forhandlingerne genoptages. Men lige nu er de sat i bero, så længe der er så meget usikkerhed om Tyra-feltet,« siger én.

Usikkerheden i Nordsøen drejer sig først om fremmest om det centrale gasfelt Tyra, hvis platform er sunket ned i havbunden, i takt med at gassen fra feltet er blevet udvundet.

Maersk Oil har meddelt, at man af sikkerhedshensyn er nødt til at bekoste en storstilet reparation af platformen, der kan løbe op i 30 mia. kr. Men under de nuværende rammevilkår i Nordsøen kan Danmarks største virksomhed ikke se nogen forretning i det, og derfor gør man klar til at lukke Tyra ned i oktober 2018. Hvis Tyra skal reddes, vil det kræve bedre rammevilkår i Nordsøen for eksempel i form af nye afskrivningsregler.

09BUSTYRA-203509.jpg

Det forhandler regeringen og Nordsø­selskaberne for øjeblikket om på Christiansborg. Forhandlingerne trækker ud af flere årsager, men ifølge Berlingskes oplysninger er det centrale, at embedsværket på tværs af de involverede ministerier ser forskelligt på, hvordan en god aftale for staten ser ud.

Imens er uroen blandt flere selskaber i Nordsøen tiltagende. De hermetisk lukkede forhandlinger på Christiansborg gør det svært for olieselskaberne og deres underleverandører at navigere med deres forretning.

Nye spillere

Ingen af de kilder, som Berlingske har talt med, afviser, at forhandlingerne mellem Maersk Oil og DONG ville kunne genoptages, hvis der kommer forbedrede rammevilkår i Nordsøen.

Imidlertid har en række andre spillere meldt sig på banen. Flere medier har berettet, at kapitalfonden EIG Global Energy Partners har været interesseret i DONGs olie- og gasforretning, og at kapitalfonden måske kunne tænkes at byde på DONG sammen med Maersk Oil. Nyhedsbureauet Reuters har derudover skrevet, at flere andre – unavngivne – kapitalfonde skal være lune på DONGs olie og gas.

Hverken Maersk Oil eller DONG Energy har ønsket at kommentere denne artikel.

Mærsk Oil - Oliefelter Nordsøen - Boreplatforme. Billeder fra

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen