Del : SMS
Berlingske Business

Mærsks oliechef: Olieprisen kan falde endnu mere

12BUSJakob-Thomasen-topchef.jpg
Jakob Thomasen, topchef for Maesk Oil.

Selv om Mærsks olieforretning allerede har fået en kæmpe mavepuster i 2015, så kan der komme flere næste år. Det er nemlig langt-fra sikkert, at olieprisen har nået bunden, vurderer Jakob Thomasen, adm. direktør i Maersk Oil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan blive endnu værre. A.P. Møller - Mærsk advarer om, at olieprisen måske ikke har nået bunden og kan falde yderligere det næste år. Selskabets oliechef, Jakob Thomasen, mener dog, at prisen for en tønde olie på længere sigt bør begynde at stige.

»Vi ser olieprisen være på det her niveau eller måske endda lavere over det næste år til halvandet,« siger Jakob Thomasen.

Olieprisen er faldet drastisk siden sommeren 2014, hvor en tønde brentolie kostede over 115 dollar. I dag er prisen omkring 30 dollar, og det har kostet dyrt i en række brancher, hvor særligt olieselskaber – som Maersk Oil – naturligt har stået forrest i rækken af dem, som er blevet ramt.

Nils Smedegaard

Dårligste resultat siden 2009

Onsdag fremlagde A.P. Møller - Mærsk et årsregnskab, der viste en indtjening, som lå 28 mia. kr. lavere end året før, og et overskud, der endte på godt seks mia. kr. – det dårligste resultat siden det finanskriseramte 2009. En stor del af forklaringen er de lave oliepriser, der er presset ned af en international priskonkurrence, hvor de nye amerikanske skifferolieproducenter kæmper en hård kamp med bl.a. OPEC-landene. Oliesammenslutningen OPEC med Saudi-Arabien i spidsen nægter at afgive markedsandele og fastholder produktionen.

»Vi forventer, at olieprisen kommer op igen. Vi tror, at udbud-efterspørgselsbalancen begynder at rette sig. Der bliver sløjfet rigtig mange projekter, og det vil give et indhug i produktionstilvæksten fremadrettet. Men det er vigtigt at sige, at det er meget usikkert, hvad der kommer til at ske,« siger Thomasen.

Mærskhat

Maersk Oil har sløjfet flere projekter og nedskrev flere af dem til nul i onsdagens regnskab. Et af dem er det engang så lovende Chissonga-projekt i farvandet ud for det vestafrikanske land Angola.

»Nedskrivningen betyder ikke, at vi ikke forsøge at få noget ud af det, men vi må sige, at med den nuværende oliepris ser det vanskeligt ud,« siger Jakob Thomasen.

Problemet for olieselskaberne er, at mange projekter er udvalgt i et andet scenarie. Projektet i Angola har f.eks. en såkaldt break even-pris i nærheden af 80 dollar. pr. tønde, og det var et godt projekt i sommeren 2014. Maersk Oil har forsøgt at kompensere på det ved at skære i omkostningerne. I begyndelsen af 2015 sagde det danske selskab, at den samlede break-even i Maersk Oil var 55-60 dollar pr. tønde, og i onsdagens regnskab er det tal justeret til omkring 45-55 dollar – altså stadig noget over den nuværende oliepris.

mærsk

Maersk Oil har været udpeget til at være det selskab i A.P. Møller - Mærsk, som for alvor havde mulighed for at bruge koncernens store pengetank til at købe op for. Ideen var at skabe værdi ved at købe, mens olieprisen var lav. Men den helt store handel er ikke kommet, og Maersk Oil har købt en række felter i Kenya og Etiopien, hvor der går noget tid, før der mulighed for produktion.

»Vi er stadig i markedet for at kigge på opkøb. Vi er tålmodige, og vi vil have noget, som passer godt til vores kompetencer, så vi er så sikre som muligt på, at vi kan skabe værdi. Det er ikke sådan, at vi haster noget igennem. Det, at olieprisen har været konstant faldende, har gjort det svært, men i bagklogskabens klare lys har det nok vist sig at være godt, at vi ikke har købt noget,« siger Jakob Thomasen.

mærsk

Han siger, at Maersk Oil ikke vil udelukke at købe lidt uden for kerneforretning, som er olieefterforskning og produktion.

»Det er klart, at hvis det er nødvendigt at være med i rørledninger eller andet, så vil vi kigge på det. Det har vi også andre steder. Men hovedfokus er på vores kerneaktiviteter,« siger Thomasen,

Det store fald fik allerede konsekvenser i Maersk Oil, der i oktober sidste år varslede, at flere end 1.000 ansatte skulle afskediges. Det har været en hård periode for de ansatte.

»Det er fantastisk, at medarbejderne har holdt et utroligt højt engagement i et år, hvor der har været meget modvind, og vi har måttet nedlægge stillinger,« siger Thomasen.

Mærsk Oil - Oliefelter Nordsøen - Boreplatforme. Billeder fra

Det danske selskab har aktiviteter i flere lande, hvor Qatar, Algeriet og Nordsøen er de vigtigste områder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere