Del : SMS
Berlingske Business

Mærsk er DONG-oliens eneste bejler i Norden

olie
I nordisk sammenhæng er DONG relativt set en større spiller på olie- og gascenen. Man er dog en decideret miniput sammenlignet med DONG-partnerne Eni, BP og ExxonMobil for ikke at nævne Statoil, der er det absolut største olie- og gasselskab i Norden. Men størrelse er én ting i opkøbsammenhæng, strategi er en anden. Foto:

Den strategiske gennemgang af DONG kan ende med et salg af olie- og gasdivisionen, der hovedsageligt opererer i Norge. Men ingen norske selskaber ligger lige for som køber, vurderer flere norske analytikere, der kun ser én egentlig bejler: Mærsk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Olie og Naturgas. Navnet bag forkortelsen DONG afslører en ting eller to om geografi og kerneprodukt, men i det danske energiselskabs tilfælde snyder navnet en smule. Langt størstedelen af DONGs olie- og gasproduktion foregår nemlig i Norge, hvor det danske selskab henter 90 pct. af sine over 100.000 tønder olieækvivalenter.

Henrik

Efter at DONG i fredags præsenterede sin køreplan frem mod en børsnotering og igangsatte en strategisk gennemgang af sin olie- og gasdivision, er spekulationerne gået på, om det kan ende med et decideret salg af forretningsbenet. Topchef Henrik Poulsen bekræftede over for Berlingske, at et salg var en mulighed, men energichefen skal ikke kigge mod kernemarkedet Norge efter en køber, vurderer flere norske aktieanalytikere over for Berlingske Business.

»Jeg anser ikke Statoil som den mest åbenlyse køber. På det seneste har de i højere grad solgt end købt aktiver, og samtidig har de brug for at reservere deres cash flow til deres organiske vækst,« siger senioranalytiker hos Carnegie, Kjetil Bakken.

»Noreco er udelukket. De har ikke den finansielle kapacitet. Det Norske Olje-selskab har lige lavet et stort opkøb, så jeg ser heller ikke dem som køber. Der er ingen af de store norske selskaber, der har opkøb som en del af deres strategi, så mit bedste bud på en køber vil være Mærsk.«

Partilederdebat om flygtningekrisen

Ingen over Esplanaden

I nordisk sammenhæng er DONG relativt set en større spiller på olie- og gascenen. Man er dog en decideret miniput sammenlignet med DONG-partnerne Eni, BP og ExxonMobil for ikke at nævne Statoil, der er det absolut største olie- og gasselskab i Norden. Men størrelse er én ting i opkøbsammenhæng, strategi er en anden.

»Jeg tror ærligt talt ikke, at Statoil vil lave nogle opkøb. For tiden handler det kun om at presse sine omkostninger ned. Det ville overraske mig, hvis de købte. Det Norske Oljeselskab har ikke kapacitet, og Lundin er i højere grad sælger end køber,« siger en aktieanalytiker i en nordisk storbank, der dog ikke vil have sit navn i avisen.

Han peger dog på en altoverskyggende favorit til at overtage DONGs olie- og gas-aktiviteter: Maersk Oil. Og det er han ikke ene om at gøre. Hele mandag var danske A.P. Møller-analytikere ude at sige, hvor godt et match DONGs olieaktiviteter vil være for Maersk, hvis de ender med at blive sat til salg.

»Der er rigtig, rigtig meget geografi i det,« siger senioranalytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen. »Maersk kender området, for det er her de arbejder, og når du kender havbundsforholdene, så gør det driften billigere og bedre.«

A.P. Møller - Mærsk udtalte i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag, at man var stærkt polstret til at lave opkøb, og nogle vurderinger lød på, at konglomeratet ville kunne rejse op mod 100 mia. kr. til at handle virksomheder for. I forbindelse med kapitaludvidelsen i DONG blev energiselskabet værdisat til 31,5 mia. kr., så A.P. Møller har altså pengene til at købe DONG, hvis man vil. Desuden har Mærsk flere gange understreget, at man er stærkt interesseret i at bibeholde sin tilstedeværelse i Nordsøen, som man anser for et attraktivt område at drive forretning.

Andre købere og sælgere

Hvis DONG ender med at sætte til salg-skiltet på sine olieaktiviteter, vil de langt fra være de eneste Nordsø-felter, der er i spil. Flere af verdens største energiselskaber har nemlig trukket sig fra Nordsøen eller givet signaler om at gøre det. DONG-partneren Total har solgt dele af sine forretninger i og omkring Nordsøen, mens Shell efter overtagelsen af BG vil af med Nordsø-aktiver, og E.On har åbnet såkaldte data-rum, så interesserede købere kan lave due dilligence på tyskernes felter i samme Nordsøen

»Ormen Lange (DONG-felt i Norge, red.) er et attraktivt aktiv for selskaber, der gerne vil have mere eksponering mod gas, men det er svært at sælge felter – særligt i dette prismiljø,« siger Statoil-analytiker hos Fonds-finans, Morten Evjenth Lindback.

»Ikke alle DONGs aktiver er i mine øjne af samme kvalitet, og når jeg taler med branchen, så siger de, at der er meget til salg, men meget få kvalitetsaktiver. Og jeg tror ikke, at de norske selskaber vil købe aktiver, der ikke er topkvalitet.«

Hjort før fremlæggelse af Dong-papirer: Højeste bud vandt

Morten Evjenth Linback understreger dog, at de norske olieselskaber godt kunne tænkes at investere i felter uden for topkvalitetskategorien, hvis bare prisen er rigtig. Det er så spørgsmålet, om den er det. Nils Smedegaard Andersen, topchef i A.P. Møller - Maersk, gav i weekendens Berlingske udtryk for, at priserne simpelt hen er for høje endnu, til at det lyseblå konglomerat vil lave opkøb.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Timing og psykologi

Jacob Pedersen fra Sydbank vurderer, at der vil være enormt meget timing i salg og køb, hvem end der sidder ved bordet.

»Der er rigtig meget psykologi i det her. Selskaberne, der vil afhænde, har været vænnet til en oliepris på 100-110 kroner per tønde og på den baggrund haft en idé om, hvad deres aktiver er værd. Der går nok noget tid, før man kan acceptere en pris, der modsvarer det nuværende prismiljø,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere