Del : SMS
Berlingske Business

Katastrofefelt holdt Mærsk fra at købe DONGs olie

mærsk
Forhandlinger mellem DONG Energy og A.P. Møller - Mærsk har været igangværende og kunne have endt med en milliardhandel. Foto:

A.P. Møller - Mærsk var langt i forhandlingerne om at købe DONGs olieforretning, som er et uønsket barn hos den statskontrollerede energikæmpe. Men det store og uheldsramte oliefelt, Hejre-feltet, holdt Mærsk fra et køb. De to store selskaber var mindst ti mia. kroner fra hinanden, erfarer Berlingske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hemmelige forhandlinger mellem to af Danmarks største virksomheder kunne have ført til en drømmehandel i den danske del af Nordsøen. Forhandlingerne var mellem DONG Energy og A.P. Møller - Mærsk, og var de endt med en milliardhandel, havde det løst gevaldige hovedpiner i begge selskaber.

friis

Forhandlingerne handlede nemlig om DONGs olieforretning, også kaldet E&P, som DONG og topchef Henrik Poulsen gerne har villet skille sig af med gennem et stykke tid. Samtidig har Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen længe gerne villet bruge en del af virksomhedens bugnende pengekasse på et købe olievirksomheder op. Derfor er der også tidligere blevet spekuleret i, at en handel mellem de to selskaber virkede oplagt.

Intense forhandlinger

Men Berlingske kan nu afsløre, at der har været reelle forhandlinger mellem de to virksomheders topledelser, at forhandlingerne var fremskredne, og at de først blev droppet for kort tid siden.

Samtidig står det nu klart, hvad det var, der fik de to store danske virskomheder til at droppe handlen.

Forhandlingerne strandede, da parterne ikke kunne blive enige om prisen på især et enkelt oliefelt: Nemlig DONGs største oliefelt i Nordsøen, Hejre-feltet, som er i gang med at udvikle sig til en katastrofe.

hejre

Det erfarer Berlingske fra en lang række kilder med kendskab til forløbet.

Ifølge Berlingskes oplysninger skulle Mærsks olieeksperter være så forbeholdne over for særligt Hejre-feltet, at Mærsks bud på hele DONGs olieforretning lå mindst ti mia. kroner lavere end det, som DONG troede, de kunne få for forretningen. Visse kilder nævner et beløb på så højt som 20 milliarder kroner, som var den afstand, der var mellem to af Danmarks største virksomheder. Uenigheden om prisen fik forhandlingerne til at kollapse.

Ny markedspris

Da DONG Energy offentliggjorde sin rekordnedskrivning på 16 mia. kroner i sidste uge, var det ikke kun, fordi olieprisen gennem længere tid er faldet. Choknedskrivningen kom nemlig kort tid efter, at de intense forhandlinger med A.P. Møller - Mærsk var løbet ud i sandet.

Efter de kuldsejlede forhandlinger med Mærsk stod DONG pludselig med en ny markedspris på sin olieforretning. Derfor var DONG nødt til at nedskrive værdien af forretningen, sådan som regnskabsreglerne foreskriver. Alle aktiver skal stå i bøgerne til »dagspris«.

Dong beholder olieforretning

Derfor hænger DONGs milliardnedskrivning i sidste uge, ifølge Berlingskes oplysninger, meget tættere sammen med det stærkt uheldsramte Hejre-felt end DONG hidtil har oplyst.

Den tætte sammenhæng mellem nedskrivningens sammensætning og Hejre-feltets sande tilstand kan blive en meget varm kartoffel for DONG. Sammen med sine ejere, staten,Goldman Sachs,ATP,PFAsamt en række mindre danske energiselskaber, arbejder DONG nemlig intenst på at gøre DONG klar til en børsintroduktion, der kan blive danmarkshistoriens største.

Dyr nedskrivning

For det vil ifølge en række kilder, Berlingske har talt med, være noget som de store, institutionelle investorer vil interessere sig meget for. Der er således væsentlig forskel på, om nedskrivningen i DONG primært henføres til de generelt meget lave oliepriser, eller om det primært handler om Hejre-feltet.

HP

Forskellen er, at hvis nedskrivningerne udspringer af olieprisen, så kan aktiverne opskrives i bøgerne igen, den dag olieprisen stiger. Men da nedskrivningerne i langt højere grad end tidligere antaget handler om, at Hejre-feltet mere og mere ligner en fejlinvestering, så er det måske værdier, der er tabt for altid.

Dermed får Hejre-feltet også betydning for hele prissætningen af DONG Energy, når selskabet skal børsnoteres.

Hverken DONG Energy ellerMaersk Oilønsker at kommentere historien.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere