Del : SMS
Berlingske Business

Fire års farverigt Vestas-slagsmål skal nu for retten

Enegl+Nørremark
Retten i Aarhus er onsdag i arenaen, når Vestas tørner sammen med sin tidligere finansdirektør, Henrik Nørremark, i et slagsmål om en millionstor fratrædelsesgodtgørelse. Dtilev Engel (v) og Henrik Nørremark (h).

Retten i Aarhus er onsdag i arenaen, når Vestas tørner sammen med sin tidligere finansdirektør, Henrik Nørremark, i et slagsmål om en millionstor fratrædelsesgodtgørelse. Berlingske guider dig her gennem fire år med beskyldninger, konfrontationer og store millionbeløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSHenrik-Noerremark-1821.jpg
Arkivfoto. Henrik Nørremark.

1991: Fortællingen om en fyring må nødvendigvis begynde ved ansættelsen. I sagen om Henrik Nørremarks fyring fandt ansættelsen sted i 1991, og arbejdsgiveren hed Vestas. Den unge Nørremark havde kun lige færdiggjort sin HD i regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen i Herning, da Vestas ansatte ham som medarbejder nummer 40 i virksomheden. Trods sin unge alder ville Henrik Nørremark fremad, og gennem sin tid i Vestas blev fritid lagt på hylden til fordel for arbejdstid. 13 år senere i 2004 bar fliden frugt, og Henrik Nørremark blev finansdirektør i Vestas.

RB PLUS Vi er på vej mod vindmøller af gigaformat energi

12. januar 2012: Udadtil var administrerende direktør i Vestas, Ditlev Engel, og Henrik Nørremark et godt match. Topchefen var Vestas’ ambassadør, mens Nørremark i højere grad tog sig af maskinrummet. Ikke så få gange blev de to ledere beskrevet som Vestas’ uden- og indenrigsministre.

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSDitlev-Engel-182209.jpg
Ditlev Engel (Foto: Camilla Rønde/Scanpix 2014)

Denne opfattelse af en tandemledelse blev yderligere forstærket, da Vestas i begyndelsen af 2012 offentliggjorde en strukturændring, så store dele af ledelseslagene røg på porten, mens Henrik Nørremark blev forfremmet fra finansdirektør til vicekoncerndirektør samt driftsdirektør.

10BUSPix-Anders-Runevad-162.jpg

7. februar 2012: Trinnet op til vicekoncern-chef skulle vise sig at være den sidste forfremmelse for Henrik Nørremark i Vestas-regi. Ikke engang en måned efter meddeler bestyrelsen i Vestas nemlig, at man har valgt at afskedige Henrik Nørremark som følge af flere nedskrivninger, som Vestas har været nødt til at tage gennem regnskabsåret 2011. En uge efter fyringen udtaler Henrik Nørremark til Dagbladet Børsen: »Jeg er ikke helt ung, men som 45-årig heller ikke ældre, end at jeg vel skal i gang med noget andet.«

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSBert-Nordberg-182247.jpg
Bert Nordberg. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2014)

6. september 2012: Henrik Nørremark når ikke at få en ny stilling, inden en dårlig nyhed rammer ham. Bestyrelsen i Vestas – med den nyvalgte formand Bert Nordberg i spidsen – har valgt at fratage Nørremark hans fratrædelsesgodtgørelse. Dette er selve kernen i den verserende retssag, for Nørremark mener, at han har krav på sin godtgørelse.

MF

2. oktober 2012: Jyllands-Posten opsnuser, at Nørremark er blevet frataget sin fratrædelsesgodtgørelse, hvilket får Vestas til at udsende en fondsbørsmeddelse, hvor man bekræfter, at man allerede en måned forinden fratog Nørremark hans kompensation. Vestas begrunder denne beslutning med, at man er blevet opmærksom på to aftaler indgået i Indien på vegne af Vestas i år 2011. Gennem disse aftaler har Nørremark – ifølge Vestas – påført selskabet et tab på op mod 130 mio. kroner.

»Aftalerne synes indgået i strid med selskabets interne tegningsregler og selskabets interesser,« skriver Vestas.

4. oktober 2012: Henrik Nørremark går til modangreb på Vestas. Den tidligere finansdirektør har hyret advokat Morten Samuelsson, og han fortæller flere aviser, at han har tænkt sig at stævne Vestas på vegne af sin klient for 8,5 mio. kroner, som Nørremark mener at have til gode i fratrædelse.

»Min klient afviser med bestemthed de rejste beskyldninger, som er krænkende og dybt skadelige. Det er for ham uforståeligt, at denne sag er rejst,« siger Morten Samuelsson til Jyllands-Posten.

De omtalte handler i Indien spiller en meget stor rolle i den retssag, som nu begynder i Aarhus. Det drejer sig om det såkaldte »Project Dragon«, og det store spørgsmål er: Hvem kendte til projektet?

Rekordtilgang af nye ordrer for Vestas sidste år

Henrik Nørremark har forklaret, at »Project Dragon« var et forsøg på at aflure en række kinesiske vindmølleproducenter for at finde ud af, hvordan de kunne fremstille deres vindmøller så billigt. For at gøre dette indgik man en aftale med en indisk mellemmand, der skulle erhverve sig en række af de kinesiske vindmøller, så Vestas kunne skille dem ad. Ifølge Henrik Nørremark var projektet kendt i Vestas-koncernen, blandt andre hos tidligere topchef Ditlev Engel. Dette har Vestas gennem hele forløbet bestredet i meget klare vendinger.

Vestas mener, at Henrik Nørremark har handlet så meget imod selskabets interesser, at han ikke er berettiget til sin fratrædelsesgodtgørelse, mens Nørremark omvendt mener, at man var fuldt ud vidende om projektet i Vestas.

December 2012: Vestas gennemførte i løbet af 2012 en intern undersøgelse af »Project Dragon«, og i samråd med sine eksterne advokater i Gorrissen Federspiel besluttede Vestas i december 2012 at politianmelde Henrik Nørremark til Bagmandspolitiet. I samme ombæring gjorde man Henrik Nørremark opmærksom på, at man havde til hensigt at holde ham ansvarlig for de tab, som Vestas måtte have lidt gennem projekterne i Indien.

23. juli 2013: Bagmandspolitiet afhører gennem foråret en række tidligere og nuværende spidser fra Vestas, og midt på sommeren 2013 beslutter man sig for at rejse sigtelse mod Henrik Nørremark, som dog først selv skal afhøres senere.

RB PLUS Verdens crème de la crème samles på ny

Januar 2015: Privatøkonomisk går det meget skidt for Henrik Nørremark, der bor i USA, og i januar 2015 går han personligt konkurs, skriver Jyllands-Posten nogle måneder senere. Ifølge avisen begrænser Henrik Nørremarks formue sig til 64 dollar, mens han tynges af en gæld på 235 mio. kr., hvoraf størstedelen består af et krav fra Vestas.

April 2015: Den tidligere chef for Vestas i Asien, Thorbjørn N. Rasmussen, afhøres af Bagmandspolitiet. Dagbladet Børsen kommer senere i besiddelse af afhøringsdokumenterne, og heri siger Thorbjørn N. Rasmussen, at der var åbne drøftelser med Ditlev Engel om at erhverve kinesiske vindmøller for at gennemgå deres indmad. Vestas fastholder dog, som man har gjort hele vejen igennem, at hverken bestyrelsen eller Ditlev Engel kendte til »Project Dragon«.

24. juni 2015: Bagmandspolitiet beslutter sig for at droppe straffesagen mod Henrik Nørremark.

»Vi har ikke fundet, at der er beviser nok for at sige, at Nørremark var strafferetsligt ansvarlig,« siger senioranklager Marie Tullin fra Bagmandspolitiet, der samtidig også siger, at man har haft svært ved at indhente oplysninger fra Indien.

Vestas

24. februar 2016: Klokken ni begynder den civile retssag i Aarhus, hvor Henrik Nørremark har sagtsøgt Vestas for at få sin fratrædelsesgodtgørelse. På overfladen kommer sagen til at handle om, hvem der kendte til »Project Dragon,« men under overfladen vil sagen også handle om et personopgør i Vestas. Gennem hele forløbet har insidere i Vestas berettet om en hård magtkamp i Vestas mellem Ditlev Engel, Henrik Nørremark og deres respektive lejre. Foreløbig løber retssagen onsdag til fredag de kommende tre uger. Berlingske Business dækker sagen på Business.dk løbende.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere