Del : SMS
Berlingske Business

Et geologisk skridt til siden og et politisk skridt tilbage for skifergas

Total close shale gas exploration
Foto:

Total har opgivet sin prøveboring efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland, men det har ikke aflivet muligheden for et danske skifereventyr. Politisk er modstanden dog til at føle på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordsøolien og -gassen har i årtier lunet i statskassen som Stroh-rom i en forkommen skiløber, men produktionen i de mange felter vest for Danmark har været for nedadgående i årevis. Så da det amerikanske institut for geologisk undersøgelse (USGS) i 2013 estimerede potentialet for den såkaldte skifergas i Danmark til at være dobbelt så stort som den samlede produktion fra Nordsøen mellem 1972-2011, øjnede mange en mulighed for endnu et fossilt eldorado.

Det franske olie- og gasselskab Total fik eneret til at lede efter gassen og begyndte blandt andet en prøveboring i Dybvad i Nordjylland.

Mandag meddelte Total så, at man havde fundet skifergas i prøveboringen, men at der ikke var nok gas til at gøre boringen kommercielt holdbar. Derfor lukker selskabet nu den eneste aktive prøveboring efter skifergas på dansk jord.

Men det betyder »absolut ikke«, at skifergas i Danmark er død, fortalte Total efterfølgende, og den udlægning bakkes op af to af Danmarks fremmeste forskere på området:

»I Polen har man foretaget flere end 60 boringer uden at finde noget. Det fortæller lidt om, hvor mange boringer der skal til for at vide, om der er potentiale eller ej,« siger Peter Britze, statsgeolog ved GEUS, Danske Geologiske Undersøgelser.

tt

Den udlægning bakkes op af institutdirektør på Center for Olie og Gas ved DTU, Erling Stenby:

»Vi har ikke flyttet os fra start. Det er altid sådan i en efterforskning, at det er usikkert, om man finder noget, og hvad man finder. Men det giver noget værdifuld information: Det er også værdifuldt at vide, at der er gas, om end det ikke er så meget,« siger han.

Bolden ligger hos Total

Tilbage står dog, at der for nærværende ikke bliver boret efter skifergas i Danmark. Total har fået eneret på at lede efter gassen i Danmark, og det er dermed op til selskabet, om der skal startes endnu en boring. Indtil videre har franskmændene brugt 300 mio. kroner på at lave indledende undersøgelser og bore efter gassen, men seniorkoordinator i Total, Henrik Nicolaisen, ville i går ikke sætte ord på, om man påny sætter et bor i jorden. Total er gået i tænkeboks.

I den forbindelse kan det være meget relevant at konsultere et andet afsnit i USGS-vurderingerne. Lidt længere nede i amerikanernes rapport kan man nemlig finde usikkerhedsgraden for estimaterne, der skulle gøre Danmark til et gas-mekka: »+/- 100 pct«.

Usikkerhedsgraden afspejler, at der på daværende tidspunkt ikke var levet prøveboringer. Men når det ikke er lykkedes Total at finde nok gas i sin første boring, skal man ikke tage det som udtryk for, at hele Nordjylland er tørlagt.

»Hvad lagene indeholder af olie og gas, det ved man aldrig, før man har boret i dem. Det er altid en afvejning af risiko og potentiale, og der accepterer man en usikkerhed. Man får først sikkerheden, når man går i jorden,« siger Erling Stenby.

Politikere vil kontrollere

Totals efterforskningslicens løber frem til år 2016. Herefter vil det være muligt for Energistyrelsen at uddele nye licenser til andre selskaber, men skifergas er så kontroversielt et emne, at politikere på begge sider af Folketingets midtergangen vil have den kompetence lagt over til Folketinget:

»Med sådan nogle beslutninger, som vedrører så mange mennesker, må der være et demokratisk organ, man kan stille til ansvar. Det er helt urimeligt, at det er embedsmænd, der skal vurdere det,« siger Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, der bakkes op af politikere fra K, SF og S.

Hos sidstnævnte ser man helst, at skifergas-eftersøgningen helt stoppes:

»Vi skal have det endegyldigt stoppet, og der skal ikke gives flere tilladelser. Det skal være slut med at lege mere med det,« siger den nordjyske socialdemokrat Bjarne Laustsen.

Michael Alsen og Rikke Gjøl Mansø fra Berlingske Nyhedsbureau har bidraget til denne artikel.

Finans-TV: Total vil stoppe boringer efter skifergas

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere