Del : SMS
Berlingske Business

Energirevolutionen er lige om hjørnet

energi

Den helt store »game changer« i energiverdenen er lagring. Udviklingen kører i disse år med rasende fart mod konkurrence­dygtige løsninger, og de første omvæltninger gennem batterier er formentlig lige om hjørnet. På sigt skal andre teknologier dog ­introduceres for at nå målene om 100 pct. ­vedvarende energi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan tjekke e-mails på din telefon på grund af teknologien, du har hørt walkman ved hjælp af teknologien, og selv samme teknologi har i århundrede drevet viserne rundt på mekaniske ure. Lagring af energi er ikke et nyt fænomen, men alligevel ser alle i energiindustrien den som frem­tiden.

17MAGJim-Hagemann-Snabe-104.jpg

­Milliarder af kroner skydes i disse år ind på at finde nøglen til, hvordan vi opbevarer energi, og med en række bilproducenter i spidsen tages der i disse år syvmileskridt inden for lagring af elektrisk energi. ­Berlingske har talt med en række forskere inden for området, og beskeden lyder samstemmig: De første former for effektiv energilagring er lige om hjørnet.

»Den første disruption med batterier til transportsektoren kommer til at ske inden 2025,« siger Tejs Vegge, der er professor ved DTUs institut for energikonvertering- og lagring. »Havde du spurgt mig for nogle år siden, så havde jeg sagt, at det nok lå længere ude i fremtiden. Men prisen på batterier er faldet så drastisk, at det begynder at give økonomisk mening.«

førerløs bil

Den grønne hovedpine

Når lagring af energi er så interessant, ­skyldes det først og fremmest den igangværende omstilling af energiforsyningen over mod vedvarende energi. Overalt på kloden skyder vindmølleparker og enorme solcelleanlæg op, og hvor flere teknologier efterhånden er konkurrencedygtige med fossile brændstoffer, så lider de stadig under ét altoverskyggende problem: Produktionen svinger meget, alt efter om det blæser, eller solen skinner. Forbruget af energi følger omvendt nogle meget stabile mønstre, så når der bruges meget strøm på en vindstille dag, så er de konventionelle kraftværker nødt til at træde til – oftest med større CO2-udledning til følge.

Hvis man ønsker en fuldkommen ­omstilling til grøn energi, er det derfor vigtigt at kunne opbevare energien og åbne lageret, når vindmøllerne eller solcellerne ikke ­producerer. Elektricitet kan allerede lagres til varmeproduktion ved hjælp af varme­pumper, og den første lagring af elektricitet til brug i stikkontakter så at sige vil ske ­gennem batterier. Her er prisen i løbet af få år faldet fra 1.000 dollar per kilowatttime til 300-400 dollar per kilowatttime.

»Om fem-ti år tror jeg, at vi har batterier, der vil være rentable, men måske ikke stærkt konkurrencedygtige. Dér er der brug for et skridt videre fra lithium-ion-teknologien, før batterier i den grad kan konkurrere mod fossile brændstoffer,« siger adjunkt ved ­Syddansk Universitet, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, der forsker i batteriteknologi.

25BUSDHL-drone-151226.jpg

Bilproducenten Tesla løftede sidste år ­sløret for deres såkaldte Powerwall, som er et væghængt batteri til hjemmet, men på den lange bane vil andre modeller vinde, ­vurderer Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.

»Jeg tror ikke, at vi vil se en løsning, hvor alle har en batteritavle derhjemme. Det er måske noget, vi ser nu, fordi der ikke findes en løsning, der effektivt kan lagre elektricitet centralt, men på den lange bane vil det ­formentlig ikke være rentabelt i Danmark.«

25BUSDavos-1-144241.jpg

Batteriets begrænsning

Selv om gennembruddet for batteriet er på vej, så kan hverken Dorthe Bomholdt ­Ravnsbæk eller Tejs Vegge se en verden for sig, hvor al lagring af energi foregår i ­batterier. Særligt når det kommer til tung transport, har batterier deres begrænsning, for det vil kræve alt for store batterier at drive et fly frem, så her er der brug for en lager­teknologi, som kan indeholde mere energi på mindre plads. Svaret på denne udfordring er i Tejs Vegges øjne inden for såkaldte solarfuels eller elektrofuels, hvor man gennem en katalytisk proces omdanner elektricitet fra vedvarende energikilder til flydende brændstof eller kemikalier.

»Flydende brændstoffer er supergode til at lagre energi og kan indeholde meget mere energi end f.eks. et batteri. Man taber noget af energien ved at fremstille dem, men når man så har dem, så er energiindholdet ­utroligt høj,« siger Tejs Vegge. »Både til ­lagring af energi over lang tid, men også til visse former for transport er der bære­dygtige, syntetiske brændsler vejen frem.«

21BUSTorben-Mger-Pedersen-1.jpg

Denne teknologi finder faktisk allerede anvendelse, påpeger professor ved ­Københavns Universitet Jan Rossmeisl, ved bl.a. klorproduktion, hvor brændslet brint er et restprodukt, men som det er i dag, giver det ikke mening at bruge dette restprodukt til at lagre strøm.

»Så længe man bruger kul og naturgas til at lave strøm, så er der ingen grund til at tage det og lave det tilbage til noget, der er naturgas,« siger Jan Rossmeisl, der påpeger, at ­lagringsteknologien bider sig selv lidt i halen, for det kræver formentlig en fortsat ­udbygning af den vedvarende energi og dertil faldende elpriser, før lagring af energi ­gennem syntetiske brændstoffer er rentabel. På den anden side kræver en udbygning af vedvarende strøm også en effektiv lager­teknologi.

»Det er ikke, fordi det teknologisk er langt ud i fremtiden, men det kræver bl.a., at den strøm, man bruger, er billig nok,« siger Jan Rossmeisl.

USA-GOOGLE CAR

Når teknologisnakken om størrelse på en lagringsform og prisen på en anden rejser sig, så giver det minder om mange andre ­teknologiske forudsigelser, hvor videnskabens meninger om begrænsninger er blevet gjort til skamme af udviklingen. Særligt er det gået hurtigt med udviklingen af computere, som i 1950erne ellers ikke blev levnet mange chancer for at komme ned under ­kvadratmetermærket i størrelse. Helt så ­hurtigt kommer det formentlig ikke til at gå med batterier, forklarer Tejs Vegge.

»Man fandt relativt hurtigt ud af, at man kunne forbedre computeres ydeevne ­markant på kort tid. Det kommer ikke til at gå lige så hurtigt med batterier, for det er basalt set den samme teknologi, som vi har brugt siden 1990erne, så der skal nogle helt nye batteriteknologier til – men det arbejder vi naturligvis hårdt på.«

Dorne

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere