Berlingske Business

DONGs salg af arvesølvet sander til

Billede
Dong Energy's olieterminal i Fredericia d. 21. april 2016 Foto:

DONG har i knap halv­andet år forsøgt at sælge sine olie- og gasrørledninger i Nordsøen og en olieterminal i Fredericia til Energinet.dk, men problemer med to centrale olie- og gasfelter i Nordsøen har gjort, at et salg lader vente på sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

For 16 måneder siden fandt DONG en køber til sine olie- og gasrør i Nordsøen og en olieterminal i Fredericia. Energiselskabet skulle børsnoteres, og fra politisk hold var der ikke den store vilje til at sende den vigtigste infrastruktur ud i fri handel. Løsningen blev, at Staten aftalte at sælge rørene og terminalen til sig selv: Fra det statskontrollerede DONG til det 100 pct. statsejede Energinet.dk. Håndslaget blev givet, men pris og timing ville først falde på plads senere. Knap halvandet år efter sidder DONG stadig på rørene og olieterminalen.

Store udfordringer på to centrale felter i Nordsøen har gjort det umuligt at værdisætte aktiverne, erfarer Berlingske fra flere kilder, der ikke regner med et salg i den nærmeste fremtid.

»Det er klart, at prisen på et gasrør afhænger af, hvor meget gas der løber igennem det, så det er ekstremt usikkert nu, hvordan man skal prisfastsætte det,« siger en kilde med kendskab til processen.

11BUSTYRA-154205.jpg

To problemer

Salget af den vigtige infrastruktur blev udskudt første gang, da DONG løb ind i større problemer med sit prestigefyldte Hejre-felt, fortæller kilder. Fra at være en kronjuvel i Nordsøen var det nu pludseligt usikkert, om olien fra Hejre nogensinde ville strømme ind i den to mia. kroner dyre terminal i Fredericia. Det gjorde den fremtidige værdi af terminalen så usikker, at det blev meget svært at finde en salgspris.

I april 2016 blev slemt til værre for salget, da Maersk Oil annoncerede, at man vil lukke det centrale gasfelt Tyra, hvis ikke rammevilkårene i Nordsøen blev bedre. Over 90 pct. af gassen i Nordsøen løber gennem Tyra-feltet og derfra mod land gennem DONGs gasrør, så hvis Tyra lukker, bliver der særdeles trafiktomt i DONGs rør.

»Som vi har sagt tidligere, blandt andet i foråret 2016, har den tidsplan, vi hidtil har arbejdet med for salget af olierøret, ikke kunnet holde. Det skyldes blandt andet den usikkerhed, der er om den langsigtede strategi for infrastrukturen ud til Nordsøen. Det står klart, at olierøret fortsat skal sælges til Energinet.dk. Salget kan først gennemføres, når DONG Oil Pipe har fået afklaret, hvad de ændrede vilkår betyder for de gældende aftaler omkring brug af og betaling for separationsanlægget ved råolieterminalen i Fredericia, som jo er opført til stabilisering af olieproduktionen fra Hejre feltet,« skriver kommunikationchef i DONG, Martin Barlebo, i en mail.

19BUSPix3-byggeplads-200815.jpg

Arven sælges

Berlingske har tidligere skrevet, at banken SEB gik efter at få fem mia. kr. for en række aktiver, som skulle sælges fra DONG til Energinet.dk. I maj 2016 blev en del af aktiverne solgt for 2,3 mia. kr., hvilket altså efterlader 2,7 mia. kr. – men om DONG stadig forsøger at få denne pris, er uklart.

Sikkert er det dog, at DONGs økonomi ikke står og falder med frasalget til Energinet.dk. DONG investerer i disse år enorme milliardbeløb i opførelsen af en række vindmølleparker, hvoraf kronjuvelen Hornsea formentlig vil koste over 30 mia. kr. at opføre.

»Småpenge er det ikke, men det er klart, at i forhold til DONGs virksomhed og de udbygningsplaner, som man har inden for vinddivisionen, så er det et mindre frasalg. Men det er ikke desto mindre vigtigt i projektet om at strømline DONG til at være en mere fokuseret virksomhed,« siger Morten Imsgard fra Sydbank.

16BUSHjort-foer-fremlaeggel.jpg

Gasrørene udgør det historiske grundlag i DONG Energy, da det var den forretning, som det oprindelige Dansk Olie- og Naturgas lagde ud med i 1979. Siden gik selskabet ind i olie- og gasefterforskning i Nordsøen, inden man efter elmarkedets liberalisering blev en storspiller inden for strøm også.

Det historiske fundament i DONG Energy – olien og naturgasssen – er dog formentlig snart fortid i koncernen. Ud over rørledningerne og olieterminalen forsøger DONG nemlig at sælge hele sin olie- og gasforretning. Maersk Oil har ofte været nævnt som mulig køber, men forhandlingerne imellem de to selskaber er indstillet på grund af den store usikkerhed i Nordsøen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen