Del : SMS
Berlingske Business

DONG-boss kæmper med vaklende superfelt

dongnnegy

Topchefen i DONG Energy, Henrik Poulsen, vil ikke kommentere, om Hejre-feltet overhovedet bliver bygget, efter at det er kommet frem, at det ikke står klar i 2017 som planlagt. Han er i intense forhandlinger om fremtiden for det store oliefelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

292 kilometer vest for vestjyske Esbjerg ligger Danmarks oliefremtid. Måske.

Det mægtige Hejre-felt, som ejes af DONG Energy, ventes at skulle levere over 20 procent af den samlede danske nordsøolie, hvis det altså nogensinde åbner. Hejre er allerede blevet udskudt fra 2015 til 2017, og i går skrev DONG Energy i sit årsregnskab, at feltet formentlig heller ikke går i produktion i 2017.

dong

Dermed er det foreløbig blevet udskudt på ubestemt tid, og den administrerende direktør i DONG Energy, Henrik Poulsen, vil ikke kommentere, om det for Danmark og DONG så vigtige felt nogensinde åbner, fordi man befinder sig i en proces med underleverandørerne og Hejre-partneren Bayerngas.

»Vi arbejder på en opdateret tidslinje for projektet sammen med Bayerngas og leverandørkonsortiet. En lang række aspekter skal arbejdes nøje igennem, og når det arbejde er færdigt, vil vi komme ud og fortælle om det,« siger han til Berlingske.

Bliver Hejre nogensinde bygget? Har du tiltro til det?

»Jeg er nødt til at gå tilbage og sige, at vi er i en ret intens dialog med konsortiet og Bayerngas, og det er dér, vores fokus er. Jeg ønsker ikke at gå ind i en masse forskellige spekulationer i fuld offentlighed. Det vil stride direkte mod DONG Energys interesser,« siger Henrik Poulsen.

Men skal det ses som, at udkommet godt kan blive, at man vælger ikke at bygge Hejre?

»Igen: Det er meget spekulativt, og det er ikke spekulationer, jeg ønsker at bidrage til.«

DHP

Tilliden er slidt

Hejre er foreløbigt et felt til over 12 milliarder kroner, hvilket er den investering, som Bayerngas og DONG Energy foreløbig har lagt i feltet. Det er usikkert, hvor meget DONG har nedskrevet på sin ejerandel på 60 procent, men i årsregnskabet er nedskrivningerne for Hejre og området vest for Shetlandsøerne på 9,5 milliarder kroner.

Det har svirret med rygter om, hvad der egentlig er los derude i det fjerneste hjørne af Nordsøen. DONG har været sparsomme med detaljeret information, men har senest i årsregnskabet bekræftet at forsinkelser på Hejre skyldes, at underleverandørerne ikke har kunnet overholde tidsplanen. Den øvre del af Hejre-platformen mangler stadig, og flere medier har skrevet, at det skyldes, at den er for tung. Henrik Poulsen vil ikke give nærmere detaljer om, hvad det er, underleverandørerne har så vanskelligt ved, men siger at forholdet mellem DONG og leverandørerne har været bedre.

»Det er vores vurdering, at vi står bedst ved at holde dialogen internt. Det er klart i koncernens interesse. Men det er klart, at det slider på tilliden, at man har den her slags udfordringer, og det er også grund nok i sig selv til at sikre, at det kører i de rigtige kanaler,« siger Henrik Poulsen.

friis

Hvorvidt det potentielt kommer til en retssag mellem DONG og underleverandørerne, vil den danske energikoncern heller ikke kommentere på. Heller ikke partneren på Hejre-feltet, Bayerngas Norge, har meget at tilføje.

»Vi er enige i vurderingen af, at 2017 ikke længere et længere er sandsynligt. Men derudover er det operatøren (DONG, red.), der udtaler sig om projektet,« siger direktør i Bayerngas Norge, Arne Westeng.

Mærsk blev skræmt væk

Som Berlingske i går kunne afsløre, så er Hejre blevet så stor en byrde for DONG, at feltet reelt afholdt A.P. Møller - Mærsk fra at købe hele DONGs olie- og gasforretning. Samtidigt har flere oliekendere givet udtryk for deres undren over, hvordan det egentlig har kunnet gå så galt i Hejre-feltet.

Dong øger bundlinjen med en milliard i første kvartal

Spørgsmålet er i den sidste ende, om DONG-feltet er i fare. Det er nok temmelig sandsynligt, at der på et tidspunkt kommer et retsligt efterspil på hele Hejre-miseren, og i den slags situationer siger selskaber som regel hellere ingenting end ét ord for meget.

»DONGs interesse er at få så meget ro som muligt til de delikate forhandlinger som foregår. Der er ingen grund til at dele sine inderste tanker om Hejre og give modparten nogle kort på hånden, som de ellers ikke skulle have,« siger DONG-analytiker hos Jyske Bank, Jens Houe Thomsen,.

Analytikeren føler sig overbevist om, at Hejre trods forsinkelser vil blive gennemført i den sidste ende:

»Det ville overraske mig, hvis udfordringerne er så store, at man helt må opgive feltet.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere