Del : SMS
Berlingske Business

Dansk ingeniørvirksomhed scorer kæmpekontrakt i England

05BUSamager-Bakke.jpg
Vølund er involveret i det nye ?forbrændingsanlæg på Amager ?med skibakke på toppen, som ?skal stå færdigt i 2017. For tiden arbejdes der på facaden. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Kontrakter på store grønne forbrændingsanlæg luner godt i ordrebogen hos danske virksomhed Vølund, der i år har fået et gennembrud i England. Omsætningen ventes næste år at runde to mia. kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kun store grønne danske virksomheder som Vestas, Danfoss og Grundfos, der soler sig i succes og skaber valutaindtjening og beskæftigelse.

Det gør man også i virksomheden Babcock Wilcox Vølund, i daglig tale Vølund, der producerer teknologi og udstyr til store avancerede forbrændingsanlæg, der kan udnytte affald og biomasse til el og varme også.

»Vi har fart på og oplever en kæmpevækst i omsætning og får mange nye medarbejdere. I år regner jeg med, at omsætningen runder 1,5 mia. kroner. Til næste år skulle vi gerne runde to milliarder,« siger administrerende direktør John Veje Olesen.

03BUSCarsten_Toft_Boesen1.jpg

Vølunds mange højtuddannede og specialiserede medarbejdere er eksperter i at bygge anlæg, hvor man får mest mulig energi fra skraldespand til stikkontakt og radiator. For ti år siden omsatte den ingeniørtunge virksomhed, der i dag er en af verdens føren­de leverandører af udstyr og teknologi til forbrændingsanlæg, for 700 mio. kroner. Sidste års omsætning nåede 830 mio. kroner, mens overskuddet efter skat var 45 mio. kroner.

I 2015 har Vølund vundet fire kontrakter i England på i alt mere end fem mia. kroner på levering af anlæg, der skal være til drift i 2017. Firmaet har netop solgt et anlæg, der skal ligge ved Middelsborough i det nordøstlige England.

Anlægget kommer til at udnytte 280.000 ton biomasse, dvs. affaldstræ. Anlægget kan producere el, der årligt svarer til over 50.000 husstandes forbrug. Alene på grund af dette anlæg vil CO2-udledningen i Storbritannien årligt falde med 126.000 ton.

»Vi har verdens førende teknologi til at udnytte biomasse og affald til el og varme. Med en ny aftale på 1,3 mia. kroner på et energianlæg, der kan omdanne affaldstræ til el, har vi fået endnu en fjer i hatten,« siger direktør John Veje Olesen.

03BUSCarsten_Toft_Boesen1.jpg

600 ansatte

Vølund, der har hovedkontor og produktion i Esbjerg samt en stor afdeling i Glostrup og Gøteborg, beskæftiger sig med alt fra udvikling og design til salg, konstruktion og drift af energianlæg.

I takt med væksten i omsætningen er der også kommet fart i ansættelse af nye medarbejdere. Siden november har Vølund hyret 50 nye medarbejdere, hovedsageligt ingeniører. Med den nye engelske ordre på 1,3 mia. kroner skal der ansættes yderligere 50. Når ansættelserne er på plads, vil Vølund have 600 beskæftiget, og heri er medregnet konsulenter.

»Mange af de nye medarbejdere, vi hyrer, kommer ikke fra Danmark, men fra andre lande i Europa,« siger administrerende direktør John Veje Olesen.

Ikke nok med det. Fra 2017 ansætter Vølund 100 medarbejdere i England til drift af de tre forbrændingsanlæg, da firmaet har indgået en 15-årig servicekontrakt med bygherrerne.

John Veje Olesen venter, at der hvert år i gennemsnit skal bygges 30 store nye energianlæg i Europa, Mellemøsten og Afrika, der bliver fyret med biomasse og affald. Målet i Vølund er hvert år at sikre sig ordrer på tre eller fire anlæg.

Babcock Wilcox Vølund, der oprindeligt var en dansk smedevirksomhed under navnet Vølund, blev grundlagt i 1898. I 2000 blev virksomheden købt af amerikanske børnoterede Babcock Wilcox.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere