Del : SMS
Berlingske Business

Danfoss vil reducere CO2-udledningen med 75 pct. i 2030

Danfoss
Danfoss Power Electronics i Gråsten. Foto:

Industrikoncernen Danfoss skurer voldsomt op for ambitionen på klimaområdet. Selskabet vil reducere CO2-udledningen med 75 pct. frem til 2030 sammenlignet med 2007. Hovedparten af reduktionen skal opnås ved at skære energiforbruger ned med 50 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store globale virksomheder som Nestlé, Unilever, Honda og Volvo er ved at træde hinanden over tæerne for at love, at de vil reducere udledningen af CO2 forud for klimatop­mødet COP21 i Paris om en måned. Nu begynder også de danske virksomheder at røre på sig.

03BUSGrundfos.jpg

Industrikoncernen Danfoss har sat sig et nyt ambitiøst mål. Selskabet forpligter sig til at skære 50 procent af energiforbruget frem til 2030 sammenlignet med 2007. Det vil i sig selv også halvere virksomhedens CO2-udledning. Samtidig lover virksomheden at reducere CO2-udledningen med yderligere 50 procent sammenlignet med 2007. Samlet vil det alt andet lige betyde en reduktion i CO2-udledningen på 75 procent i forhold til 2007.

Ifølge Fleming Voetmann, chef for bæredygtighed og public affairs hos Danfoss, betyder det, at Danfoss årligt skal forbedre energieffektiviteten med tre til fire procentpoint alene for at leve op til målet om at reducerer energiforbruget med 50 procent.

30BBMVestas-aarsregnskab-pr.jpg

»Det bliver hårdt arbejde, at forbedre energi­effektiviteten med tre til fire procentpoint hver år. Målet er en tilbagebetalingstid på stort set alle projekter på tre år,« siger Fleming Voetmann, der ikke lægger skjul på, at der er flere grunde til, at Danfoss nu går ud med et nyt, meget ambitiøst klimamål.

For det første har Danfoss med strategien Core and Clear en ambition om løbende at forbedre produktiviteten i virksomheden, og at blive mere energieffektiv passer ind i den strategi.

For den andet er salg af energieffektive løsninger inden for køling, varme, hydraulik og elektronisk motorstyring kerneforretningen hos Danfoss. Derfor er det vigtig at vise, at virksomheden selv går foran.

topchef for Danfoss Niels B. Christiansen:

»Vi vil selvfølgelig gerne være en showcase. Vores politiske budskab, når vi møder op til klimatopmødet i Paris, er, at det faktisk er ret vildt, hvad man kan opnå på bare tre år med energieffektivitet,« siger Fleming Voetmann, der ikke lægger skjul på, at der er indbygget et budskab til andre virksomheder og potentielle kunder.

»Vi begynder med at påvirke det, vi er 100 procent herrer over, nemlig vores eget energiforbrug. Det er vores mål nummer et. Det andet mål om at reducerer CO2-udledningen yderligere med 50 procent er i høj grad afhængigt af, hvordan energimålene i det omgivende samfund er skruet sammen. Vi kunne også gå ud og købe CO2-kvoter eller en andel i en vindmøllepark og så betale af på det i al fremtid. Men vi har valgt at begynde med det hårde arbejde,« siger Fleming Voetmann.

Formuen svulmer hos familiefirmaer

Danfoss’ hidtidige strategi var noget mindre ambitiøs, men også sværere at få til at fungere. Målet, der blev opstillet før klimatopmødet i København, COP15 i 2009, var at reducere CO2-udslippet med 25 procent i forhold til 2007 målt i relative termer. Problemet var imidlertid, at det blev svært at måle de fremskridt, Danfoss gjorde internt, fordi selskabet samtidig har foretaget flere opkøb og også lukket fabrikker.

»Vi gjorde en stor indsats internt, men det blev blandt andet opvejet af, at vi købte Sauer Danfoss, der har produktion i Iowa i USA og Kina, som er to af de steder i verden, hvor klimamikset i energiforsyningen ikke er for kønt,« fortæller Fleming Voetmann.

Danfoss vil derfor fremover se på, hvor meget energi selskabet forbruger, og hvor stor CO2-udledningen er per 1.000 kroners omsætning.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere