Berlingske Business

Aktie: Vestas kan komme i fokus efter Trumps tale om energi

Pengene strømmer ind i Vestas efter ekstraordinært år
Arkivfoto. Vestas kan komme i fokus på en mandag, der generelt peger på en flad udvikling med negative undertoner. Det er igen Donald Trump, der mandag har første "rigtige" arbejdsdag som amerikansk præsident efter sin indsættelse i fredags, der vil være fokus på i de første handler. Foto:

Vestas kan komme i fokus på en mandag, der generelt peger på en flad udvikling med negative undertoner. Det er igen Donald Trump, der mandag har første "rigtige" arbejdsdag som amerikansk præsident efter sin indsættelse i fredags, der vil være fokus på i de første handler.

Artiklen fortsætter under annoncen

I weekenden meldte han de store linjer ud om en ny energipolitik, og her fremgik det blandt andet, at det skal være slut med støtte til vedvarende energi, og der skal i højere grad satses på kul og olie.

Men generelt peger det på en rolig dag, hvor investorerne vil være afventede, da der først i ugens løb begynder at tikke data og regnskaber ind, man kan bruge som ledesnore.

- Vi mangler noget, der kan drive markedet, og derfor kigger vi mod regnskaberne og data. Folk er stadigvæk lidt fanget af Donald Trumps indsættelse som ny præsident - men jeg tror, at det her bliver ugen, hvor vi slipper Trump og i stedet kommer til at fokusere mere på det vigtige som regnskaber og nøgletal, siger Lars Skovgaard Andersen, senioraktierådgiver i Danske Bank, til Ritzau Finans, og påpeger, at mandag umiddelbart er tynd på nyheder.

Vestas

Det danske eliteindeks, C20 Cap, sluttede fredag uændret i 1036,73. Og mandag morgen peger de amerikanske aktiefutures ned med 0,2-0,3 pct., mens den tyske DAX-futures ligger til et fald på 0,5 pct.

- Jeg tror, vi får en lidt famlede dag frem til 12-halv-et-tiden, hvor de begynder at røre på sig i USA. Kan vi se nervøsitet i futures, så bliver vi det også her, siger Lars Skovgaard Andersen.

KUL OG OLIE

Men inden fokus rettes mod konkrete tal, kan det dog fortsat være Trump, der kommer til at sætte en del af dagsordenen for de finansielle markeder. Og Vestas, der steg med 1,1 pct. til 476,30 kr. i fredags, kan få investorernes opmærksomhed netop på grund af den nyslåede amerikanske præsident.

Lars Aagaard, der er direktør for Dansk Energi, siger til Ritzaus Bureau, at vindmølleindustrien, der har nydt godt af særlige støtteordninger, kan blive berørt ved udmeldingen.

- Men man skal også huske på, at de nuværende støtteordninger blev fornyet lige før valget og gælder denne valgperiode ud, siger Lars Aagaard.

Modstanden mod regeringens vindmølleplaner er intakt

FINANSHUSES EFTERSYN KAN SKUBBE ENKELTAKTIER

Fra morgenstunden peger det på endnu en dag, hvor det blandt andet er finanshusenes ændrede kursmål og anbefalingerne, der kan bestemme retningen på enkelte aktier.

A.P. Møller-Mærsk har fået hævet sit kursmål af Morgan Stanley til 10.800 kr. fra 10.000 kr. Det fremgår af Bloomberg News.

Anbefalingen er uændret "ligevægt", og der er da også tale om, at kursmålet lægges tættere op af markedskursen, idet B-aktien i Mærsk fredag sluttede i 11.570 kr.

Også bryggerikoncernen Carlsberg har fået løftet kursmålet til 640 kr. fra 600 kr. Det er af britiske Barclays, der har lagt lige under 7 pct. til kursmålet, fremgår det af Bloomberg News. Anbefalingen fastholdes på "ligevægt."

Carlsberg-aktien sluttede fredag i 615,50 kr. - en stigning på 0,2 pct. fra torsdag.

Vestager afviser dagpengekritik: Flere kommer i arbejde

Også Novozymes, der kom med regnskab for fjerde kvartal i sidste uge, kan komme i søgelyset. Handelsbanken Capital Markets vurderer, at selv om kvartalet var et solidt et af slagsen, så er det stadig for tidligt at slå fast, hvorvidt der er tale om en robust vending. Børshuset er derfor gået i venteposition og fastholder anbefalingen "reducer" og et kursmål på 240 kr., fremgår det af et analysenotat.

Handelsbanken peger på, at Novozymes' produkter til landbruget inden for Bioag fortsat står over for stærk konkurrence. Samtidig er der for koncernen som helhed stadig langt op til ambitionen om 6-7 pct. vækst på årsbasis.

- Herudover ventes 2017 at blive "back-end-loaded" (størstedelen af væksten kommer mod slutningen af året, red.), og med ledelsens nuværende indikation om en organisk vækst så høj som 5 pct. kan vi ikke udelukke en yderligere nedjustering af forventningerne i løbet af 2017, skriver Handelsbanken.

Novozymes faldt med 1,1 pct. til 246,40 kr. i fredags.

Og udenfor eliteindekset har Atlantic Petroleum nu gennemført salget af sine norske aktiviteter til M Vest Energy og vil nu rette opmærksomheden mod sine ejerandele i et par britiske oliefelter. Salget af de norske aktiviteter blev første gang annonceret 9. marts sidste år. Aktien endte fredag uændret i 11,90 kr.

novoz

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen