Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ejendomsmæglere: Vi forsømmer ikke andelsboligerne

Det er ufine metoder, når danske boligadvokater advarer potentielle købere af andelsboliger mod at støtte sig til ejendomsmæglerne. Det mener Dansk Ejendomsmæglerforening.

Det er ukorrekte oplysninger, og desuden er det ufint, når danske boligadvokater advarer andelsboligkøbere i at støtte sig til de oplysninger, de får fra mæglerne. Det siger Thomas Torp, der er vicedirektør i Dansk Ejendomsmæglerforening:

”Det er ukorrekt, at vi ikke giver tilstrækkelige med informationer. Vi har nogle faste normer, der netop tilgodeser køberen. Der er lavet nogle bekendtgørelser for, hvad man skal oplyse om ved salg af en andelsbolig, og dem har vi omsat til de normer og formularer. Følger vores medlemmer dem ikke, har det strenge konsekvenser,” siger Thomas Torp.

En række danske boligadvokater advarer i dag potentielle andelsboligkøbere om at støtte sig for meget til ejendomsmæglerne, og de informationer de har. Kritikken tager udgangspunkt i, dels at mæglernes IT-systemer ikke er gearet til andelsboligerne, og dels at mæglerne ikke mentalt er gearet til at rykke fra ejer – til andelsmarkedet.

Ufint at give forfejlet information
Men sådan er det ikke, lyder altså meldingen fra Thomas Torp:

”Det fungerer jo på samme måde, som når man køber en ejerbolig. Det kan godt være at man ikke får alle informationerne i avisen eller på nettet, men det øjeblik man rekvirerer en salgsopstilling, så får man alle de informationer, der er om andelsboligen.”

Han mener, at boligadvokaternes angreb skyldes, at de selv har en interesse i at blive taget med på råd, når danskerne skal ud og købe andelsboliger:

”Og det er jo fair nok, men jeg synes det er ufine metoder det her, i og med at der er tale om forfejlet information. Selvfølgelig får køberne den information de skal have, der gør sig jo det samme gældende som på ejermarkedet.”

 




Markedet lige nu