15. december 2009, 08:11

Den Hvide By ved Nordhavnen får snart endnu en markant bygning.

Det sker, når Harbour House II åbner som nabobygning til Harbour House og Paustian, der var første bygning i den »masterplan«, som Kim Utzon sammen med sin far oprindeligt udarbejdede for det indre løb af Nordhavnen.

Siden har det lille hjørne i Nordhavnen udviklet sig noget anderledes, men det er det kun blevet bedre af, forklarer Kim Utzon, mens han viser rundt i det endnu kun halvfærdige Harbour House II.

- Oprindeligt havde min far og jeg store planer med området. Men den indbyggede modstand i form af kundernes forskellige og skiftende krav har været godt for området. Så får man nemlig de små skæve baggyder, når man er tvunget til at bygge efter brugernes ønsker, som ændres og udvikles i takt med nye behov. Den hvide by er meget »selvgroet«, og det er derfor, at det samlede udtryk er blevet langt bedre end den store oprindelige plan, siger Kim Utzon.

Læs også:

Byggeriet lever livsfarligt

Klimabyggeri kan knuse krisen

Pakhuse fyldt med visoiner om Nordhavnen

Triste og konforme

Hans pointe er, at mange store byggeplaner mister de små detaljer, der skaber byens rum. Det er kringlede stier og smågyder, der er resultatet af kompromiser og praktiske løsninger frem for planlagte detaljer.

For store og for hurtige byggerier har det med at blive triste og konforme, siger han med klar adresse til dele af Ørestad.

Det nye erhvervsbyggeri Harbour House II er på mange måder meget lig Harbour House, og de grundlæggende teknikker er de samme. Det vil sige rå hvidmalede betonmoduler, men andelen af energibesparende teknikker er øget markant i byggeriet, der bliver en etage højere end nabohuset.

Fra den øverste etage i HH II er der udsigt hele horisonten rundt til DI, Paustian og det oprindelige Harbour House, og det mener Utzon, er en vigtig pointe.

- Det giver mennesker en følelse af samhørighed, når de fra deres arbejdsplads kan se over på andre mennesker, der sidder i et byggeri med et lignende udtryk, vurderer Kim Utzon.

Menneskeligt aspekt

For ham er det menneskelige aspekt den vigtigste udfordring, også når der bygges til erhvervslivet, som tilfældet er med Harbour House II.

Hans personlige succeskriterium for, om et projekt er lykkedes, kan direkte omsættes til, om bygninger tiltrækker mennesker.

- Den bedste anerkendelse er, at folk sætter sig på trapperne ind til bygningerne. Det er for mig et signal om, at bygningerne fungerer. De støder ikke folk væk, og så er vi nået langt. Min drøm om mennesker og bygninger i harmoni er Rom, hvor folk jo lever livet på trapperne og i byrummet, siger han.

- Jeg håber, at vores byggerier, skal vi sige om 50 år, er et lille attraktivt kvarter, hvor folk føler sig godt tilpas. Man skal huske at se bygninger i et meget langt perspektiv, og det er blandt andet derfor, at et byggeri som Harbour House II ikke skal skilte med de mange bæredygtige løsninger, der indgår. Om ganske få år gider folk ikke se på bygninger, der via farver og anden gimmick, understreger, hvor bæredygtige de er lige her og nu.