Del : SMS
Berlingske Business

Unge arkitektkometer sætter Danmark på verdenskortet

22BUSDan-Stubbergaard-10042.jpg
Arkitekt og ejer af COBE Dan Stubbergaard på Papirøen. COBE har blandt andet tegnet Ny Nørreport og vundet By & Havns projektkonkurrence om en ny masterplan for Christiansholm – i daglig tale Papirøen. Foto: Thomas Lekfeldt

En ny generation af danske arkitekter har enorm succes i øjeblikket. Arkitekterne gør op med traditionelle ideer og bringer arkitekturen i øjenhøjde.

Artiklen fortsætter under annoncen

De gør op med de historiske arkitektoniske idealer og sætter kommunikation og pragmatisme i højsædet. De drikker øl sammen om aftenen og konkurrerer indædt om nye projekter i dagtimerne. De er den nye bølge af danske arkitekter, der atter sætter dansk arkitektur på verdenskortet.

Mest profileret er Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG, der i sommer vandt konkurrencen om at bygge det sidste af de tårne, der skal erstatte World Trade Centers tvillingetårne i New York. Men han er blot et af mange lysende talenter i dansk arkitektur.

BM

En af de nye arkitekter er Dan Stubber­gaard, der i øjeblikket nyder stor succes og anerkendelse for sin arkitektur både herhjemme og internationalt. Torsdag og fredag føjede han to nye priser til sin samling, da hans tegnestue, COBE, vandt Eckersberg Medaljen og Københavns Kommunes bygningspræmiering.

Succesen i COBE kan aflæses sort på hvidt i regnskaberne, hvor omsætningen kun er gået én vej. I 2010 omsatte tegnestuen for 12 millioner kroner. I 2014 rundede omsætningen 45 millioner kroner.

Formålet med at være arkitekt er at skabe bygninger og byrum, der bliver brugt, og som løfter kvaliteten i vores alle sammens liv. Det er jo den fineste opgave for os arkitekter.

Arkitekt og ejer af COBE, Dan Stubbergaard
DEL CITAT

Tegnede det nye Nørreport

Tegnestuen har i sin tiårige levetid markeret sig som en moderne og international tegnestue, der har vundet projekter, som moderniseringen af Nørreport, Siloen i Nordhavn og en ny stor bygning til Adidas-koncernen. Senest har tegnestuen vundet konkurrencen om at tegne det nye byggeri på Papirøen i København.

Indblik i arkitektens planer for den hemmelige ø:

 

Københavneren Dan Stubbergaard kender Papirøen godt. COBE har sammen med en række andre virksomheder lejet sig ind i de gamle papirlagre på øen. Det lejemål ophører dog snart, så de gamle haller kan nedrives og give plads til nye haller med fødevarer, kunst- og kulturevents. Oven på de nye haller skal der bygges boliger.

22BUSDan-Stubbergaard-bagsi.jpg

Nedrivningen har mødt kritik fra københavnere, der har taget øen til sig som et åndehul med sol, havbadning og »street food«.

Men for Dan Stubbergaard handler arkitekturen netop om at tage noget, der i forvejen er godt, og gøre det endnu bedre. Han starter aldrig et projekt med et stykke hvidt papir.

»Det handler om at finde nogle eksisterende kvaliteter og forstærke og forny dem i stedet for at starte på bar bund,« siger han, mens han bevæger sig hjemmevant rundt på molen foran de gamle lagerbygninger.

Papirøen

Det var også det, han gjorde, da han arbejdede på forslaget til at modernisere Nørreport Station midt i København. Her lavede teamet et såkaldt flowdiagram, der aftegnede, hvilke linjer danskerne gik i hen over Nørreport. Der blev tegnet streger fra Vendersgade til Nørregade og fra Fiolstræde til Frederiksborggade.

Diagrammet skabte nogle små »øer« rundt omkring på pladsen, der sjældent blev betrådt af københavnerne. De blev brugt til cykelstativer. De runde former fra øerne går igen i stationens tage.

Arkitekturen skal give mening i praksis, den skal give noget tilbage til byen, understreger Dan Stubbergaard igen og igen.

»Formålet med at være arkitekt er at skabe bygninger og byrum, der bliver brugt, og som løfter kvaliteten i vores alle sammens liv. Det er jo den fineste opgave for os arkitekter,« siger Dan Stubbergaard.

Artiklen fortsætter under billedet
22BUS20160119-104905-L-1054.jpg
Nørreport. Foto: Simon Skipper

Den nye bølge i dansk arkitektur

Dan Stubbergaard repræsenterer sammen med blandt andre vennen, kollegaen og konkurrenten Bjarke Ingels, hvad man kan kalde en ny bølge i dansk arkitektur.

Stubbergaard og Ingels er blandt de danske arkitekter, der gør op med en dansk tradition om, at arkitektur primært skal handle om æstetik og upåklagelig finish. Ifølge Kjeld Vindum, der er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole og redaktør af bogen »Den nye bølge i dansk arkitektur«, starter de nye arkitekter et helt andet sted.

»De bevæger sig lidt væk fra tanken om bygninger som helstøbte afsluttede værker, der er perfekte helt ned i detaljen. De starter med at lave et program for, hvad bygningen skal kunne. De er også mere konceptbaserede, end vi er vant til i dansk tradition. Og de formår ofte at udvikle koncepter ud fra programmer og designparametre i øvrigt,« siger Kjeld Vindum. Han nævner Dan Stubber­gaards flowdiagram på Nørreport og BIGs skibakke på toppen af Amagerforbrændingen som eksempel.

»Samtidig sætter de kommunikation på dagsordenen fra day one. Tag Bjarke Ingels; når han springer op på et bord og begynder at tale, så er det jo ligesom en rock star, og der kommer også en masse folk bare for at se ham. På den måde sætter de gang i helt nye former for kommunikation, som er meget effektfulde i forhold til bygherrer og brugere. Man forstår, hvad de taler om, og oplever, at man bliver talt til,« siger Kjeld Vindum.

1

Og ideerne giver genklang internationalt. Danske arkitekter har ikke haft så meget international opmærksomhed siden guldalderen med Arne Jacobsen og Jørn Utzon.

Bjarke Ingels har åbnet tegnestue i New York og vundet flere projekter på Manhattan.

Bjarke Ingels og BIG offentliggør ikke omsætningen, men af regnskabet for Bjarke Ingels Group A/S fremgår det, at bruttofortjenesten er steget fra cirka 21 mio. kroner i 2010 til cirka 117 mio. kroner i 2014.

pix-universitetstorv

Arkitektur til folket

Mens Dan Stubbergaard går rundt foran papirhallerne, er det slående, hvor meget liv der er på øen selv på en formiddag i marts. En børnehave er på udflugt, medarbejdere holder kaffepause, og andre nyder solen på en lille café på øen. En smal kanal adskiller livet på Papirøen fra Operaen og en kæmpemæssig tom græsplæne, der sover, når der ikke er forestilling.

»Hvis du ser de to øer ved siden af hinanden, er det meget illustrativt, at det er to helt forskellige attituder i forhold til kultur. Det ene er ekskluderende, vil nogen sige, en elitær kulturform med et forholdsvis lille publikum til det her overdimensionerede hus. Det andet dyrker en mangfoldighed af kulturelle udtryk, der er mere inkluderende og fylder rummet op,« siger Kjeld Vindum.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere