Berlingske Business
LIVE
10:22 Udvekslingsinstitut køber kollegium på Amager

Ukendt potentiale i energirenovering af erhvervsejendomme

29BUEENERGI-105403.jpg
Der kan laves mange energiforbedringer på danske ejendomme. Dansk Byggeri har i en analyse beregnet, at ud af 540.000 bygninger med energimærke har 200.000 bygninger mærket E eller dårligere.

Selv om næsten hver anden erhvervsejendom har dårligt energimærke, er det ikke givet, at det kan betale sig at renovere dem op til nutidig standard. Ingen kender det reelle potentiale. Ikke desto mindre bliver energirenoveringer et nøglepunkt i en politisk strategi for at udfase fossile brændstoffer.

Meldingen var klar fra en bred kreds af politikere, da Dansk Byggeri i slutningen af februar afholdt en energikonference på Christiansborg: Energirenovering af gamle ejendomme får en central placering i et kommende energiforlig, der frem til 2030 skal bringe Danmark nærmere målet om uafhængighed af fossile brændstoffer.

Intuitionen bag er også klar nok. Det er estimeret, at 40 pct. af energiforbruget vedrører ejendomme. Og mens nybyggerier stort set er så energieffektive, som det er praktisk muligt, vrimler det med gamle ejendomme, som i mange tilfælde er opført, før man overhovedet begyndte at stille energikrav til nybyggerier. Dette skete så sent som i 1980.

Men i hvert fald for den fjerdedel af energiforbruget, der finder sted i erhvervsmæssige ejendomme, kan politikerne meget vel have gjort regning uden vært. Her mangler der nemlig en opgørelse af, hvor stort det reelle potentiale er.

Danmarks grønne førerrolle kan tabe fart Stor fremgang til Don

Energi-formål kan ikke stå alene

Dansk Byggeri har i en ny energianalyse beregnet, at ud af 540.000 bygninger med energimærke har 200.000 bygninger mærket E eller dårligere. Dét er ifølge Dansk Byggeri en tommelfingerregel for, at der er noget at komme efter i en energirenovering.

Den store andel af ringe energimærker går igen i erhvervsmæssige bygninger, herunder offentlige institutioner. Her er det 44 pct. af ejendommene, der har lav energieffektivitet.

Men lav energieffektivitet er ikke i sig selv ensbetydende med, at det også kan betale sig at gå i gang med renoveringen. På konferencen fremhævede direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri selv, at energirenoveringer ikke er noget, der sker af idealisme. Det sker ud fra økonomiske betragtninger.

»Den gamle betragtning om, at nu laver vi en energirenovering, og så er det en god case i sig selv, den holder ikke. Vi skal fokusere på at energirenovere, når vi alligevel er i gang,« sagde Michael H. Nielsen.

Energipolitisk konference 2016

Fraværende indtægter

Humlen er, at mange ejendomme er anvendt til ekstensive formål, hvis de ikke står helt tomme. Der mangler altså en driftsindtægt til at finansiere renoveringen.

I andre bygninger, for eksempel produktionslokaler eller lagre, er der nogle andre energispørgsmål, der overtrumfer forbruget til rumvarme og belysning, og hvor det sidste dårligt er relevant. Derfor ser man også særligt mange dårlige energimærker i kategorien transport- og garageanlæg, der for eksempel omfatter garager, hangarer og banegårde. Her er hele 60 pct. af bygningerne, der har energimærke E eller dårligere.

Situationen kan også være den, at ejendommens ejer i anden sammenhæng planlægger en større renovering. For tiden er der for eksempel mange erhvervslokaler, der bliver konverteret til boliger. Hvis den slags ligger på tegnebrættet, vil det udhule forretningen i at få foretaget en energirenovering forinden.

Endelig er der, som tidligere omtalt her i Berlingske Business Ejendomme, i hvert fald i den offentlige sektor mange energimærker, der er forældede. En større eller mindre energirenovering er foretaget – der er blot ikke brugt tid eller penge på at dokumentere effekten.

Chris

Berlingske Business Ejendomme har spurgt stort set alle, der har ekspertise på området, hvor stort det reelle potentiale for energirenoveringer af erhvervsejendomme er. Men hverken Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut eller den førende tænketank på området, Concito, har noget bud.

Ifølge tal fra Energistyrelsen faldt energiforbruget i ejendomme brat omkring 1980 som følge af lovgivningsmæssige initiativer oven på den anden energikrise. Siden er forbruget støt og roligt faldet yderligere, fra en indeksværdi på cirka 70 til nu cirka 50.

Ifølge analyserne er der basis for at reducere varmeforbruget med yderligere 35 pct. fra det nuværende niveau. Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt dette potentiale kan realiseres, om man kan forcere det, eller om man i praksis må afvente, at den energimæssigt dårlige del af ejendomsmassen stille og roligt bliver udskiftet.

Regningen skal deles

Selv om der altså ikke findes analyser, der opgør, hvor mange erhvervsejendomme det kan betale sig at energirenovere, er der dog en generel optimisme. Således er også Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen, overbevist om, at potentialet er stort.

I samme åndedrag peger han dog på en anden problemstilling: At det af juridiske årsager i mange tilfælde ikke er dem, der skal betale regningen for en energirenovering, der bagefter får afkastet af den.

FILES-US-MEXICO-WALL-TRUMP

»Udfordringen er, hvem der skal betale det. Det gælder både i boligejendomme, hvor det er mest udtalt, men det gælder også i kontorer, og specielt i flerbrugerejendomme,” siger Torben Christensen.

»Du har en kontrakt, som blandt andet fastlægger huslejen. Så hvis du laver investeringer, skal du dokumentere, at der er tale om en forbedring af lejemålet, og det er ikke altid tilfældet, selv om du ændrer på for eksempel vinduer, tag eller varmesystem. Det kan sagtens være fornuftigt at gøre det, men reglerne er simpelthen sådan, at du ikke som udlejer kan få betaling for det,« uddyber han.

På erhvervsområdet er reglerne lidt mere fleksible end på boligområdet, fordi erhvervslejere mindeligt kan aftale, hvordan regningen skal deles. Men det kan alligevel blive en besværlig forhandling, hvis der er flere lejere, som skal blive enige om, hvordan investeringen fordeles.

Solceller kaldes husejernes nye skattehul RB PLUS

Professionel rådgivning

Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri fremhæver, at når det gælder erhvervsejendomme, er man begunstiget af, at der typisk er betydelig villighed til at bruge professionel rådgivning – i modsætning til boligejere, der ofte vil tænke mere kortsigtet og spare rådgiveren væk.

»Den dygtige projekterende ingeniør eller energikonsulent kan give dig de gode råd. Og når vi taler erhvervsbygninger, kan der være nogle helt andre ting, der er interessante – for eksempel belysning og køling. Der ligger et kæmpe potentiale i mange af de små og mellemstore forretninger,« siger Michael H. Nielsen, der som eksempel nævner, at skift til LED-lys kan være tjent hjem i løbet af blot tre-fire år.

touching the radiator to check whether heated
For abonnenter LÆS MERE : Ti gode råd til at spare på varmen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen