10. marts 2010, 06:21

De har medarbejderne, de har kompetencerne, de har viljen til at arbejde til en lav pris - alligevel bliver de holdt ude fra de opgaver, der er tilbage.

Et benhårdt udskilningsløb er på vej i byggesektoren, og for de virksomheder, der bliver ramt af det, har det en særlig ond twist. Den er en logisk, men brutal følge af branchens normer. Disse virksomheder må føle, at de ligger i vandet, mens folk på land læner sig op ad redningskransen og kigger på dem - uden at gøre noget.

Ved byggeentrepriser er det en gammel norm, at parterne - for eksempel en entreprenør og en under-entreprenør - giver hinanden en garanti på 15 procent af kontraktsummen, inden arbejdet går i gang. Den garanti får man i banken. Men banken kigger naturligvis i virksomhedens regnskaber, inden den udsteder garantien, og hvis ikke regnskabet ser godt nok ud, bliver svaret et nej.

I det tilfælde kan virksomheden ikke deltage i entreprisen. Den kan altså stå med alle sine talenter, og med kunder på hånden, men alligevel være låst fast.

Mellemstore i knibe

Ifølge Erhvervsbladets oplysninger er det nu også mellemstore virksomheder, herunder materialeleverandører, der må bakke ud af kontrakter, alene fordi de ikke kan få en bankgaranti.

For de virksomheder, der ikke er så store, at de udsender en årsrapport i glittet papir, er de seneste offentliggjorte regnskabstal tilbage fra det relativt gode år 2008. Derfor er der ikke konkret dokumentation for problemets omfang.

Men Danmarks Statistiks konjunkturindikator for februar, der blev offentliggjort i sidste uge, tegner et billede af, hvor umarvende den historiske krise er for branchens virksomheder. Ordrebeholdningerne satte ny bundrekord.

Fald på fald

Hvad der næsten er værre - det har den gjort næsten uden afbrydelser, måned for måned, gennem halvandet år. Der har ikke været nogen pause til at få ny luft, og situationen er nu, at tre ud af fire virksomheder oplyser at have færre ordrer end normalt. Miseren er nogenlunde ligeligt fordelt på de forskellige fag inden for byggeriet.

De, der hænger i vandskorpen, og som alt andet lige ville have en chance for at klare sig igennem, skal heller ikke vente nogen solidaritet fra normale samarbejdspartnere eller fra branchen som helhed.

Alle er sig selv nærmest, og analysen lige nu er, at nogle må gå ned, for at de andre kan overleve. Priserne er konkurreret ned på eller endda under kostpriserne, og hvis marginalerne skal op igen, må der tyndes ud i branchen.

I bankerne oplever man mest situationen som resignation fra de klemte virksomheders side. De kender godt selv deres situation og dermed også chancen for at få en garanti.

- Vi mærker ikke nogen klar tendens med, at vi afviser en større andel af forespørgslerne end tidligere. Men vi får helt klart færre forespørgsler. Det skyldes selvfølgelig også, at aktiviteten i byggeriet er gået ned, siger underdirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank.

Flere garantier

Der er ikke nogen lov om, at byggeherrer og byggevirksomheder skal kræve garantier af hinanden. Det følger i stedet af branchevejledningen AB 92. Bogstaverne står for »almindelige betingelser«, og princippet fører meget længere tilbage end den nuværende vejledning fra 1992.

Virsomhederne kan vælge at arrangere sig på andre måder, og de kan helt springe over at kræve en garanti, hvis de ser en interesse i det. Men i de senere år er garantierne i stadigt større omfang blevet et fast krav, og det skyldes ikke blot krisen, oplyser afdelingsdirektør Henrik Fausing fra juridisk afdeling i Dansk Byggeri.

- Virksomhederne bliver mere og mere bevidste om ikke blot de byggetekniske forhold, men også om den kommercielle risiko i et projekt. Man ansætter flere og flere jurister til at gennemgå kontrakter, inden man underskriver dem. For virksomhederne er det meget vigtigt, at en samarbejdspartner ikke pludselig falder fra undervejs. Der er ikke noget værre, end når et byggeri går i stå. Dagbøderne ved en forsinkelse er ofte ikke det værste - det er, at man fortsat skal afholde udgifter til byggepladsens drift, selv om byggeriet ligger stille, siger Henrik Fausing.

En entreprenør, der ikke kan få en garanti fra en underentreprenør, kan vælge at tage chancen og i stedet tilbageholde betalingen for de første faktureringer.

- Men som situationen er nu, vil de færreste løfte et øjenbryn over for en virksomhed, der ikke er i stand til at stille en garanti, siger Henrik Fausing.

Gardering

MT Højgaard er en af de virksomheder i branchen, der allerede inden krisen var begyndt at stille større krav til underentreprenørerne. Blandt andet holder man nøje øje med, hvordan de har præsteret ved tidligere lejligheder.

- Vi tør ikke stå over for en kunde med et byggeri, der ikke bliver færdigt til tiden, fordi en underentreprenør har problemer. Det er ikke så tit, vi er nødt til at afvise en samarbejdspartner, fordi denne ikke kan stille garanti. Men det er også, fordi vi har vist rettidig omhu og sorteret de virksomheder fra allerede i tilbudsfasen, siger direktionsassistent Erik Reker, der er med til kontrollere udbudsmaterialet i MT Højgaard.