Berlingske Business
LIVE
09:26 Simcorp-aktien dropper efter regnskab

Træbyggeri giver vækst i Roust

Stadig flere danskere vil bo i træhuse. Samtidig tænker offentlige bygherrer også i stigende grad i bedre indeklima

og højere isoleringsværdi. Derfor bliver der også bygget flere skoler og børnehaver i træ.


Den

klare tendens kom i rette tid for Roust Spær A/S øst for Esbjerg, der efter en konkurs i 1999 har kæmpet sig tilbage

på markedet og nu er landets førende leverandør af vægge til færdige elementhuse i træ.


-

Vi mærker en trend i retning af mere træbyggeri, og den vil fortsætte. Vi har i en årrække set, at tyskerne

er blevet mere miljøbevidste, og den tendens er også tydelig herhjemme nu. Flere og flere typehusfirmaer tilbyder huse

i træelementer, og der fokuseres meget på de svensklignende huse. Når der er flere udbydere, er markedet større

for os, siger Robert Pedersen, der ejer Roust Spær sammen med broderen Erik Pedersen.


En stor dansk kunde, der leverede

færdige huse til det tyske marked, opsagde leveringsaftalen i 1998, og samtidig var det øvrige tyske marked ramt af afmatning.

Det trak virksomheden ud i en økonomisk kollaps, som den siden har rejst sig effektivt fra. Nu har Roust Spær fem-seks

danske byggefirmaer med speciale i træ og det samme antal i Tyskland som kunder.


- Vi er på tre-fire år gået

fra stort set nul til, at produktionen af elementer til hjemmemarkedet nu udgør 25 pct. af vores totale omsætning. Det

er hurtigt og tørt byggeri, idet vi flytter arbejdet fra byggepladsen ind på en fabrik, hvor vi kan styre og kontrollere

kvaliteten, siger Erik Pedersen.



Østlandene kopierer

Han tilføjer, at bygningsreglementet gradvis ændres,

så træbyggeri ligestilles med byggeri i hårde materialer som tegl og beton. Kommende krav til isolationstykkelse

i ydervægge kan give yderligere vækst i træhusbyggeriet, der skønnes at have nået 15-20 pct. af markedet.

Selv om træ også må anvendes til etagebyggerier, giver brandkrav visse begrænsninger i forhold til traditionelt

byggeri.


Roust Spær fremstiller 10.000-12.000 kubikmeter færdigvarer af skandinavisk gran årligt, og det er

ligeligt fordelt på spær i alle størrelser og elementer til boliger, institutioner og andet let byggeri. Tag, vægge

og kviste fremstilles på en moderne maskinpark, hvor et CNC-styret opskæringsanlæg til 1,8 mio. kr. er sidste skud

på stammen.


- Østlandene er kommet på banen i de senere år. De kopierer og producerer til helt andre

priser, end vi kan. Heldigvis har de hidtil ikke været så professionelle, at de har kunnet præstere den nødvendige

kvalitet og levering. Flere danske byggefirmaer har hentet dyrekøbte erfaringer, siger Erik Pedersen.









Spærpriser

under pres

Danmark er med ca. 20 producenter af spær til byggesektoren blandt de førende på dette felt. Roust Spær

er ved at omlægge datastyringen af sin spærproduktion, så der hentes yderligere marginaler i effektivitet og service

over for kunderne. Standardspær findes ikke.


Derfor er det vigtigt, at produktionstegninger omsættes så effektivt

som muligt i et færdigt produkt i de 18.000 kvm store bygninger.


- Prisen på færdige spær er relativt

faldet til den halve pris i forhold til for 10 år siden. I reelle priser er de 20 pct. billigere. De danske producenter i spærbranchen

konkurrerer, så blodet springer, og der er ikke den store risiko for udenlandsk konkurrence, siger Robert Pedersen.


Halvdelen

af Roust Spærs omsætning går til hjemmemarkedet ligeligt fordelt på spær og elementer. Det er samme

er tilfældet på eksportmarkedet, hvor halvdelen er direkte eksport, mens den anden halvdel er underleverancer til danske

entreprenører og byggefirmaer, der opererer i Tyskland. Virksomheden afsætter sin produktion til byggefirmaer og trælastsektoren.


Roust

Spær beskæftiger ca. 70 medarbejdere og har senest taget opskæring af limtræ til bærende konstruktioner

i byggerier ind som et nyt forretningsområde. Derimod måtte savværket gradvis trappes ned, da markedspriserne blev

smadret af konkurrencen fra Sverige, Tyskland og Baltikum. Fremtiden tilhører den effektive spærproduktion og de færdige elementhuse.


Virksomheden,

der i tredje generation ejes med 75 pct. af Erik Pedersen og 25 pct. af broderen, præsterede i 1999 og 2000 overskud mellem

fem og seks mio. kr. før skat. Det blev næsten halveret i fjor, men i år ventes omsætningen at stige med

20 pct. og overskuddet skal tilbage i det normale leje.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen