Topfodbold udløser stadionbyggeri for 26 millioner

Slagelse stadion skal udbygges, fordi byens hold banker på til landets bedste fodboldrække.

Vestsjællandske håndværkere og byggefirmaer kan med spænding se frem til byrådsmødet mandag aften i Slagelse, for her skal politikerne tage stilling til et projekt om at udvide byens stadion for næsten 26 millioner kroner.

Baggrunden er, at byens fodboldhold ligger tæt på den bedste række, superligaen. I sidste sæson lå FC Vestsjælland længe tæt på oprykningsstregen og sluttede i den bedste halvdel af 1. division, og i år ligger vestsjællanderne foreløbig til oprykning - trods weekendens nederlag til AGF.

Planen er, at kommunen lægger 25 millioner kroner i projektet, mens Dansk Boldspil-Union (DBU) spæder til med 650.000 kroner.

Læs om, hvordan familiefirma i Slagelse levere køleanlæg til VM-stadion i Sydafrika

- En styregruppe skulle finde ud af, om vi kunne opfylde DBU's krav og ønskerne fra FC Vestsjælland inden for den nedsatte ramme, siger borgmester Lis Tribler (S) til dagbladet Sjællandske.

Slagelse-borgmesteren forventer bred opbakning i byrådet, som efter planen sender forslaget videre til Kultur og Fritid.


Læs om, hvordan tidligere fodbold-ikoner i dag driver forretning

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu