Selv om antallet af tomme lokaler ifølge statistikken er tordnet i vejret, er det mere en tilpasning efter nogle år, hvor tomgangen har været unaturlig lav, argumenterer EDC Erhverv. Det kan dog være en stakket frist.
3. juni 2009, 09:15
af 6 stjerner
Det er slet ikke så slemt endda, når det gælder tomgang i erhvervsejendomme. Det mener EDC Erhverv, der har regnet på tallene fra Oline Lokalebørsen.
Ganske vist peger kurven stejlt opad ligesom kurven for arbejdsløsheden: Når der ikke er så mange ansatte, er der heller ikke brug for så mange lokaler. Men de to ting har også det til fælles, at de begge kommer fra et niveau under det langsigtet holdbare.
Ligesom vi har været betydeligt under den naturlige ledighed, når det gælder arbejdsstyrken, har vi været det, når det gælder erhvervslokaler, mener Jørgen Jørgensen, erhvervsdirektør i EDC Erhverv.
- Der skal altid være nogle ledige lokaler. Ellers kan virksomhederne jo ikke flytte rundt. Hvis der for et par år siden kom nogen til os og skulle bruge 10.000 eller 15.000 kvadratmeter, måtte vi melde alt udsolgt, siger Jørgen Jørgensen.
Undervurderet
Oline Lokalebørsen beregner tomgangsprocenten ud fra indberetninger fra ejendomsmæglerne om, hvor mange lokaler, de har til leje.
Det betyder, at kurven svinger mere, end tomgangen reelt svinger, fordi udlejerne i dårlige tider i højere grad vil bruge ejendomsmæglerne. Tomgangen vil med andre ord ikke bare blive større, men også mere synlig, når det går dårligt for økonomien.
Dertil kommer, at det samlede areal af erhvervsejendomme formentlig er undervurderet, når man opgør tomgangsprocenten. Alligevel var der ved indgangen til april en tomgang på kun 3,38 procent på landsplan.
- Med en ledighed på blot 3,38 procent ville man på arbejdsmarkedet tale om næsten fuld beskæftigelse, da der altid vil være en vis ledighed. På samme måde vil der altid være en vis tomgang på markedet for udlejning i forbindelse med flytning og genudlejning.
Man kan næsten tale om, at den aktuelle ledighed svarer til den naturlige ledighed. Vi kommer bare fra et endnu lavere niveau, som i historisk perspektiv har været helt enestående efter mange års højkonjunktur, siger Jørgen Jørgensen.
Boligbyggeri
Men betragtningen har også en B-side: Det er meget fint, at ledigheden, både på arbejds- og ejendomsmarkedet, lige nu ligger på et naturligt leje.
Men den dårlige nyhed er, at begge kurver peger stejlt op. I sidste måned blev der føjet over 10.000 nye ledige til statistikken. En så stor stigning er ikke set i umindelige tider, og det tyder ikke på, at nogen ny, stor efterspørgsel efter erhvervslokaler er på vej.
Det andet parameter er udbuddet af lokaler. Sidst, der var en alvorlig krise på ejendomsmarkedet omkring 1990, kom den blandt andet på baggrund af et intensivt erhvervsbyggeri. Op gennem 1990erne blev der til gengæld bygget mindre. Samtidig med, at flere kom i arbejde, pressede det tomgangen i bund.
Det satte gang i nyt byggeri, men Jørgen Jørgensen mener ikke, at det har været så ukontrollabelt som i 1980erne.
- Mange af de store byggefirmaer har skiftet over til at bygge boliger. På det område er der også lige nu en betydelig ledig kapacitet. Men når det gælder ejendomme til erhvervsformål, har vi kun set ganske få eksempler på spekulativt byggeri. Langt de fleste har sikret sig, at de havde lejeaftaler på plads, inden de satte spaden i jorden, siger Jørgen Jørgensen.
