Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tøjkoncern bygger kæmpestort

130 nye jobs i 48.000 kvadratmeter stort domicil, hvorfra der dagligt vil køre 100 lastbiler ind og ud med 50.000 kasser tøj til omkring 40 lande.

Onsdag tog Bestsellers direktør Anders Holch Povlsen det første spadestik til tøjkoncernens store logistikcenter ved Haderslev tæt op ad den sønderjyske motorvej.

Og det er et stort center, der er undervejs, fortæller JydskeVestkysten.

Således vil der, når centret tages i brug i 2012, være ansat 130 mand i den 48.000 kvadratmeter store bygnig, hvor der såmænd også vil være omkring fem kilometer transportbånd.

Dagligt vil der være omkring 100 lastbiler, der vil transportere omkring 50.000 kasser med tøj til kunderne i omkring 40 europæiske lande.

Prisen for byggeriet: Cirka en halv milliard kroner.

Men så regner Bestseller også at få fuld valuta for investeringen:

- Projektet kommer helt sikkert til en spille en vigtig rolle, og måske nogle gange afgørende rolle for vores fremtidige vækstmuligheder og konkurrenceevne, sagde Anders Holch Povlsen i forbindelse med spadsestikket til DR Syd.

 Og måske rykker Bestseller endda mere af sin virksomhed til Sønderjylland.

- Det kan godt være, vores logistikaktiviteter vil gribe lidt om sig, og der vil være andre funtioner her i fremtiden, men nu tager vi lige et skridt ad gangen, forklarer han.

 




Markedet lige nu